Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.10.2011
 Indiens GP - startopstilling
 Indiens GP - kvalifikation - endelig startopstilling ikke klar
 Indiens GP - 3. fri træning - tiderne
 Økonomisk grønt lys til russisk F1-bane
 
28.10.2011
 Indiens GP - 2. fri træning - tiderne
 Indiens GP - 1. fri træning - tiderne
 

Hop til top29.10.2011

Indiens GP - startopstilling

Der var tvivl om at McLaren køreren Jenson Button ikke havde respekteret gul flagzone i forbindelse med Felipe Massas uheld. Efter at have undersøgt telemetri-data og tv-optagelser, har stewards frikendt Jenson Button for at have overtrådt reglerne. Data viste at han sænkede farten.

Det giver denne startopstilling efter de forud tildelte straffe. Timo Glock kom uden for kvalifikationskravet og starter derfor sidst.

Startopstilling:
Pl Kører Team
1. Sebastian Vettel Red Bull-Renault
2. Mark Webber Red Bull-Renault
3. Fernando Alonso Ferrari
4. Jenson Button McLaren-Mercedes
5. Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
6. Felipe Massa Ferrari
7. Nico Rosberg Mercedes
8. Adrian Sutil Force India-Mercedes
9. Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari
10. Jaime Alguersuari Toro Rosso-Ferrari
11. Michael Schumacher Mercedes
12. Paul di Resta Force India-Mercedes
13. Pastor Maldonado Williams-Cosworth
14. Bruno Senna Lotus-Renault GP
15. Rubens Barrichello Williams-Cosworth
16. Vitaly Petrov Lotus-Renault GP
17. Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari
18. Heikki Kovalainen Lotus-Renault
19. Jarno Trulli Lotus-Renault
20. Sergio Perez Sauber-Ferrari
21. Jerome D'Ambrosio Virgin-Cosworth
22. Daniel Ricciardo HRT-Cosworth
23. Narain Karthikeyan HRT-Cosworth
24. Timo Glock Virgin-Cosworth

PDL  


Hop til top
Indiens GP - kvalifikation - endelig startopstilling ikke klar

Sebastian Vettel var igen igen hurtigst i en kvalifikation. Det virkede næsten som at det var alt for nemt og at han gjorde det der var nødvendigt. Det var så også nok.
Lewis Hamilton blev nummer to men rykker 3 placeringer baglæns ligesom Sergio Perez i Sauber også gør det.
Positiv overraskelse må man kalde Toro Rossos indsats der bragte biler i den afsluttende Q3 session.

En kører måtte se kvalifikationen afsluttet efter kun 3 omgange. Gearkassen i Timo Glocks Marussia Virgin racer ville ikke mere. Den låste femte gearet. Ellers var det ikke den store sindsoprivende Q1 måske bortset fra at Sauber kørerne ikke havde den bedste dag.

Q2 skulle skille de sidste kørere fra inden den for mange afgørende Q3. Her var det bemærkelsesværdigt at begge Toro Rosso biler klarede sig videre. Det skete vel på bekostning af den ene af Renault kørerne og vel også Michael Schumacher.

I Q3 var der især fokus på Lewis Hamilton, der var tvungent til at køre så god en position hjem som muligt, da han er tilkendt en straf på 3 placeringer baglæns i forhold til startgridden. Et eller andet sted gjorde han det vel godt nok med en andenplads, der betyder en startplacering som nummer 5. Den kan måske blive byttet til en plads i anden startrække. I skrivende stund er det ikke afgjort om Jenson Button får en straf for ikke at sænke farten tilstrækkeligt i forbindelse med gul flagzone forårsaget af Ferrari køreren Felipe Massas uheld.

Desuden er der flere omrokeringer. Vitaly Petrov rykker 5 placeringer baglæns som følge af kollisionen med Michael Schumacher i Koreas GP. HRT køreren Daniel Ricciardo har fået skiftet gearkassen i sin bil uden for det sædvanlige programforløb. Det koster også 5 placeringer. Den endelige start opstilling er på grund af undersøgelsen mod Jenson Button dermed ikke helt afgjort endnu.

Resultatet af kvalifikationen:
Pl. Kører Team Tid Omg
1. Sebastian Vettel Red Bull 01:24.178 16
2. Lewis Hamilton McLaren 01:24.474 18
3. Mark Webber Red Bull 01:24.508 17
4. Fernando Alonso Ferrari 01:24.519 19
5. Jenson Button McLaren 01:24.950 20
6. Felipe Massa Ferrari 01:25.122 18
7. Nico Rosberg Mercedes 01:25.451 19
8. Adrian Sutil Force India NT 19
9. Sebastien Buemi Toro Rosso NT 19
10. Jaime Alguersuari Toro Rosso NT 19
11. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:26.319 20
12. Michael Schumacher Mercedes 01:26.337 17
13. Paul di Resta Force India 01:26.503 15
14. Pastor Maldonado Williams 01:26.537 18
15. Bruno Senna Lotus Renault 01:26.651 16
16. Rubens Barrichello Williams 01:27.247 17
17. Sergio Perez Sauber 01:27.562 10
18. Kamui Kobayashi Sauber 01:27.876 6
19. Heikki Kovalainen Team Lotus 01:28.565 13
20. Jarno Trulli Team Lotus 01:28.752 13
21. Daniel Ricciardo HRT 01:30.216 11
22. Narain Karthikeyan HRT 01:30.238 11
23. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:30.866 14
24. Timo Glock Virgin 01:34.046 3

PDL  


Hop til top
Indiens GP - 3. fri træning - tiderne

Vejret viser sig igen fra den gode side - hvis man ser bort fra den menneskabte smog. Høj sol og temperaturer omkring de 28 - 30 grader.
Efter de første installationsomgange går det løs og Michael Schumacher sætter den første tid, alt i mens han bliver overvåget af Lewis Hamilton og Mr. Bean alias Rowan Atkinson. Men der bliver snart travlhed på banen.

Michael Schumacher i hans Mercedes får lov til at beholde hurtigste tid i ca. 6 minutter, så overtager Red Bull køreren Mark Webber den position. Der er dog pænt travlt på banen. Banen er ny - også i Grand Prix sammenhænge - så al erfaring er meget værd.

Det er nu at de sidste tilretninger og justeringer skal foretages inden den kommende kvalifikation.
Efter godt 25 minutter er det Sebastian Vettel der er hurtigste mand med tiden 1:26.906, én tid der dog ikke kommer til at holde.

McLaren og Ferrari kørerne begynder så småt at presse på og i løbet af de sidste minutter i en relativ begivenhedsløs 3. fri træning bliver tiden tilsidst presset yderligere ned. Hurtigste tid sat af Sebastian Vettel kommer til at lyde på 1:24.824.

Tiderne fra 3. fri træning:
Pl Kører Team Tid Omg
1. Sebastian Vettel Red Bull 01:24.824 18
2. Jenson Button McLaren 01:25.191 15
3. Mark Webber Red Bull 01:25.203 19
4. Lewis Hamilton McLaren 01:25.288 16
5. Fernando Alonso Ferrari 01:25.784 17
6. Felipe Massa Ferrari 01:26.058 16
7. Paul di Resta Force India 01:26.765 19
8. Nico Rosberg Mercedes 01:26.873 22
9. Adrian Sutil Force India 01:26.958 19
10. Sebastien Buemi Toro Rosso 01:27.146 20
11. Michael Schumacher Mercedes 01:27.217 21
12. Bruno Senna Lotus Renault 01:27.235 20
13. Kamui Kobayashi Sauber 01:27.262 19
14. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:27.280 18
15. Jaime Alguersuari Toro Rosso 01:27.387 20
16. Sergio Perez Sauber 01:27.749 21
17. Pastor Maldonado Williams 01:27.793 17
18. Rubens Barrichello Williams 01:27.875 20
19. Jarno Trulli Team Lotus 01:29.355 21
20. Heikki Kovalainen Team Lotus 01:29.850 19
21. Timo Glock Virgin 01:30.683 23
22. Narain Karthikeyan HRT 01:30.900 25
23. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:32.851 19
24. Daniel Ricciardo HRT 01:33.246 16

PDL  


Hop til top
Økonomisk grønt lys til russisk F1-bane

Den russiske regering har besluttet at bevillige lidt over en milliard kroner til byggeriet af en ny Formel 1-bane i Sochi i det sydlige Rusland.
Rusland har længe været interesseret i at få et Formel 1-løb til landet, og her blev Moskva i første omgang nævnt som værtsby.

Det bliver dog i stedet feriebyen Sochi ved Sortehavet, der får æren af at være vært for det første løb i Rusland i 2014. Selveste Vladimir Putin har godkendt, at banen kommer til at ligge i Sochi, og han har sikkert også haft en finger med i spillet i bevillingen af pengene.

Sochi er også vært for vinter-OL i 2014, og faktisk er det planen, at Formel 1-banen skal bygges omkring den olympiske by. Hvis byggeriet af banen skulle komme til at stå i vejen for færdiggørelsen af den olympiske by, vil det første Grand Prix blive udskudt til 2015.

Byen skal også være vært for kampe ved VM fodbold i 2018, så det er virkeligt lykkedes at trække store sportsbegivenheder til byen. Rusland håber på at gøre Sochi til et mekka for turister, og der er blevet investeret milliarder af rubler i ny infrastruktur i området. Pengene til byggeriet kommer primært fra den russiske stat, men finansieres også fra drift af casinoer - Sochi er et af de få steder i Rusland, hvor man tillader casinoer.

Nichlas Rask

XT  


 

Hop til top28.10.2011

Indiens GP - 2. fri træning - tiderne

Ferrari teamet fik endelig deres biler til at fungere og fik derfor også sat nogen hurtige tider.
Til gengæld sluttede sessionen også med at begge Mercedes GP kørere sluttede langt nede i tabellen.
Også i denne session var der rødt flag, men denne gang ikke på grund af vilde hunde.

Der blev denne gang ret hurtigt sat nogen hurtige tider i de første minutter, men allerede efter godt 12 minutter gik det igen galt for Pastor Maldonado i hans Williams racer. Han spandt af banen og bilen satte sig fast i fangsandet.

Med en time tilbage satte Sebastian Vettel den hidtil hurtigste tid i denne session. 1:26.492.

Det er også nu at Ferrari kørerne begynder at røre på sig. Foreløbigt er Felipe Massa fjerdehurtigste kører efter Vettel, Hamilton og Button.

Med 40 minutter tilbage kommer dagens andet røde flag. Marussia Virgin køreren Jerome d'Ambrosio kører galt i sving 11 og bilen får alvorlige skader. Efter nogen minutters oprydning bliver sessionen igen givet fri af Charlie Whiting. Et kvarters tid efter kører Felipe Massa den hurtigste omgang af alle, og få minutter efter er Fernando Alonso den tredjehurtigste kører.

I resten af sessionen sker der ikke den store dramatik udover at Vitaly Petrov i sin Lotus Renault spinner rundt og Sebastian Vettel med nød og næppe undgår at ramme ham.

Tiderne fra 2. fri træning:
Pl. Kører Team Tid Omg
1. Felipe Massa Ferrari 01:25.706 33
2. Sebastian Vettel Red Bull 01:25.794 34
3. Fernando Alonso Ferrari 01:25.930 34
4. Lewis Hamilton McLaren 01:26.454 26
5. Mark Webber Red Bull 01:26.500 30
6. Jenson Button McLaren 01:26.714 28
7. Adrian Sutil Force India 01:27.316 34
8. Bruno Senna Lotus Renault 01:27.498 36
9. Paul di Resta Force India 01:27.853 35
10. Sebastien Buemi Toro Rosso 01:27.868 35
11. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:27.890 35
12. Kamui Kobayashi Sauber 01:28.050 34
13. Sergio Perez Sauber 01:28.289 36
14. Jaime Alguersuari Toro Rosso 01:28.552 31
15. Rubens Barrichello Williams 01:28.691 29
16. Pastor Maldonado Williams 01:28.708 24
17. Jarno Trulli Team Lotus 01:29.332 39
18. Heikki Kovalainen Team Lotus 01:30.241 41
19. Nico Rosberg Mercedes 01:31.098 38
20. Timo Glock Virgin 01:31.469 32
21. Michael Schumacher Mercedes 01:31.804 28
22. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:32.593 12
23. Daniel Ricciardo HRT 01:32.768 33
24. Narain Karthikeyan HRT 01:32.824 33

PDL  


Hop til top
Indiens GP - 1. fri træning - tiderne

Det var en lidt spændende start på det nye indiske Grand Prix på flere måder. I denne session er der to indiske kørere med i form af Karun Chandhok og Narain Kharthikeyan.
Efter ganske få minutter fik feltet også besøg af en vild hund som der tilsyneladende er flere af i området. Det kostede 5 minutter under rødt flag.

Der kom heldigvis ikke flere vilde hunde på banen, og heller ikke flere røde flag. Men banen var ved denne sessions begyndelse udstyret med flere våde spots som kørerne skulle tage højde for.

Ellers virker banen relativt støvet og det tager lidt tid at køre banen ren. Efterhånden begynder omgangstiderne at falde, ligesom der også bliver eksperimenteret. Compounden med specifkationen 'Hard' er for første gang i brug siden det britiske Grand Prix. McLaren køreren Lewis Hamilton får også skiftet frontvinge. McLaren har øjensynligt en ny uafprøvet der skal testes ved denne lejlighed.

Samme Lewis Hamilton skifter også hjelm et par gange. Det er ifølge teamet på grund af tekniske problemer med det indbyggede radioudstyr. Med ca. 30 minutter tilbage stopper Fernando Alonso sin Ferrari racer omkring sving 11. Der er tilsyneladende et teknisk problem ved raceren.

Med små 10 minutter tilbage af 1. fri træning, kommer det første egentlig uheld i det indiske Grand Prix. Det er Toro Rosso køreren Jaime Alguersuari der forulykker. Det sker efter at han har 'masseret' kerb kanten lidt for hårdt hvorved bilen ryger i et spin. I en kortere periode har Pastor Maldonados Williams racer lydt lidt mærkelig. Motoren begynder også at ryge og han stopper fornuftigt inden der sker mere. Williams teamet bekræfter at det er en 'gammel' motor som Pastor Maldonado.

Alt imens dette sker er omgangstiderne faldet fra den første noterede tid på 1:52.148 til ved afslutningen at lyde på 1:26.836. Det er næsten 26 sekunder i forskel.

Det er ikke uventet McLaren og Red Bull Racing der er front. Ferrari har vi ikke set ret meget til. Der er tilsyneladen lidt problemer med at finde sig til rette på banen. Felipe Massa er efter Fernando Alonsos problemer med bilen den hurtigste af teamets kører. Vi finder ham på syvendepladsen efter kørerne fra McLaren, Mercedes og Red Bull Racing.

Tiderne fra 1. fri træning:
Pl. Kører Team Tid Omg
1. Lewis Hamilton McLaren 01:26.836 22
2. Sebastian Vettel Red Bull 01:27.416 23
3. Mark Webber Red Bull 01:27.428 27
4. Jenson Button McLaren 01:28.394 23
5. Michael Schumacher Mercedes 01:28.531 23
6. Nico Rosberg Mercedes 01:28.542 29
7. Felipe Massa Ferrari 01:28.644 22
8. Adrian Sutil Force India 01:28.705 23
9. Sebastien Buemi Toro Rosso 01:29.219 24
10. Kamui Kobayashi Sauber 01:29.355 29
11. Paul di Resta Force India 01:29.700 24
12. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:29.705 22
13. Bruno Senna Lotus Renault 01:29.799 20
14. Sergio Perez Sauber 01:30.132 25
15. Rubens Barrichello Williams 01:30.367 21
16. Jaime Alguersuari Toro Rosso 01:30.556 19
17. Pastor Maldonado Williams 01:30.669 22
18. Jarno Trulli Team Lotus 01:30.818 22
19. Karun Chandhok Team Lotus 01:32.487 24
20. Timo Glock Virgin 01:32.771 24
21. Daniel Ricciardo HRT 01:33.928 27
22. Narain Karthikeyan HRT 01:34.113 30
23. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:35.796 19
24. Fernando Alonso Ferrari 01:35.899 4

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk