Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.10.2008
 Et interessant forslag fra FOTA
 
2.10.2008
 Williams kørerne bliver i teamet
 Ecclestone på vej med nye tiltag
 

Hop til top3.10.2008

Et interessant forslag fra FOTA

Mange tilskuere og tv-seere har i de seneste år haft den opfattelse at fredagen forud for et Formel 1 Grand Prix, er jævnt kedeligt. Det vil FOTA prøve at ændre.

Den forholdsvis nystiftede sammenslutning FOTA, som består af alle deltagende teams i Formel 1 klassen, har lyttet meget til den kritik der har været af fredagens program i forbindelse med afviklingen af Formel 1 Grand Prixerne.

FOTA sammenslutningen har allerede været samlet flere gange for at drøfte forskellige anliggender igennem og et af punkterne er fredagens program. Netop fredagens program har for mange tilskuere været lidt af en ørkenvandring at komme igennem. Det kan især ses på tilskuerpladserne hvor der er et sparsomt publikum. Det er først lørdag når kvalifikationen køres at der kommer et stort antal tilskuere.

Det er man klar over hos FOTA, som faktisk selv angiver et par årsager til de mange tomme tilskuerpladser om fredagen. For det første har problemet vel egentligt været der siden man i midten af 1990'erne gik væk fra kvalifikationen om fredagen. Dernæst er testkørslerne for så vidt ikke rigtige testkørsler mere, men snarere forberedelser til selve Grand Prixet. Det kan man så tolke som man vil, men essensen er at man er klar over at der skal gøres noget.

Allerede nu har man drøftet et forslag om at der er om fredagen kan køres et "showrace". Det lyder meget godt, men aktion er det der skal til. Og det kommer hvis forslaget ellers bliver vedtaget både hos FOTA selv og hos FIA. Belønningen for at deltage i dette "showrace" skal være pengepræmier. Et foreløbigt forslag siger $ 1 million til vinderen.

Samtidigt ligger der i forslaget også at de to testsessioner skal reduceres til 45 minutter - altså en halvering. De som har været til et eller flere Formel 1 Grand Prixer ved hvor lidt aktivitet der kan være i de to testsessioner om fredagen. Så en udmærket måde at skabe en større opmærksomhed om fredagen på.
FOTA drøfter især dette emne igen ved Grand Prixerne i Japan og Kina.

PDL  


 

Hop til top2.10.2008

Williams kørerne bliver i teamet

Sent i aftes annoncerede Williams teamet at begge deres kørere, Kazuki Nakajima og Nico Rosberg, også i 2009 kører for teamet.

Kazuki Nakajima og Nico Rosberg har den samme arbejdsgiver også i 2009. Det kom frem sent i aftes da Williams teamet udsendte den officielle meddelelse herom.

Fra teamet forlyder det blandt andet at man er stærkt tilfredse med den udvikling som kørerne er i. De har bidraget med en stor indsats som også har gavnet teamet. Derfor vælger Sir Frank Williams altså at forsætte med de samme kørere. Også testkøreren, Nico Hulkenberg, har fået forlænget sin aftale med teamet. Nico Hulkenberg kører også i den europæiske Formel 3 serie ved siden af sit testarbejde for Williams teamet. Nico Hulkenberg fører i øjeblikket Formel 3 Euro serien.

PDL  


Hop til top
Ecclestone på vej med nye tiltag

Når den endelige evaluering af Grand Prixet i Singapore er foretaget, så vil Bernie Ecclestone sandsynligvis komme med nye tiltag.

Betegnes Singapores Grand Prix som en succes, hvad meget tyder på at det gør, så vil Bernie Ecclestone efter alt at dømme komme med flere tiltag i retning af afviklingsformen.

Først og fremmest vil han gerne have flere Grand Prixer kørt i kunstlys. Det næste Grand Prix der skal køres i kunstlys, vil efter alt at dømme blive det japanske Grand Prix. Om det så bliver Fuji banen eller Suzuka banen, som i øjeblikket er ved at blive ombygget, der får æren - læs omkostningerne - ved at blive det næste Grand Prix kørt i kunstlys, er langt fra afgjort. Men flere Grand Prixer som natteløb kommer der, hvis det står til Bernie Ecclestone.

Malaysias Grand Prix var også inde i billedet, men den nuværende kontrakt forhindrer angiveligt dette. Men der er dog lavet et kompromis. Arrangørerne i Malaysia er gået med til at afvikle deres Grand Prix forskudt, så det er alt at dømme vil blive kørt om formiddagen europæisk tid.

Et Grand Prix som har været - og stadig er - i farezonen, er det australske Grand Prix. Her har man hidtil sagt nej til at afvikle Grand Prixet som natteløb. Her henholder man sig til at man vil opfylde den nuværende kontrakt, men når den udløber, er man måske mere åben for et natløb.

Der har også været talt om at øge antallet af Grand Prixer med et enkelt mere. Det kan i så fald betyde at den nuværende sommerpause er i fare. Analytikere ser at hvis der skal et Grand Prix mere på kalenderen, så vil det betyde en rokade hvor mindst et af tre foreløbigt mulige Grand Prixer vil blive flyttet. Det drejer sig - ifølge analytikerne - om det tyske, det ungarske og/eller det tyrkiske Grand Prix. En eller flere af disse kan risikere at få flyttet løbsdatoen i forhold til den foreløbige kalender for 2009 som er planlagt.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk