Jordan teamet skal efter al sandsynlighed køre med Toyota motorer i næste sæson. Det kom frem torsdag hvor det også blev nævnt at Toyotas testkører i denne sæson, Ryan Briscoe, efter al sandsynlighed skal have det ene sæde hos Jordan teamet. Samtidigt meddeler Jordans marketingsdirektør, Ian Phillips, at man i teamet nu er 99 % sikre på at man deltager i næste sæson. En af forhindringerne var netop motorer, men mon ikke at der også skal ses efter nogle penge. Teamet har ikke været særlig velfunderet økonomisk de sidste par sæsoner.
Efter forlydender, er det en meget favorabel aftale Jordan har fået lavet med Toyota, hvilket oversat betyder at Toyota motorerne er væsentligt billigere end de Cosworth motorer teamet senest har anvendt. Med Ryan Briscoes næsten sikre sæde hos Jordan, er der to australiere i feltet i næste sæson. Mark Webber hos Williams er den anden.
Når Mark Webber starter med at arbejde for sin nye arbejdsgiver, BMW-Williams, så sker det med test på Circuit de Catalunya i Spanien. Udover at teste bilen, skal Mark Webber også være med i arbejdet med at finde sin teammakker. Williams har en liste med kørere der kan være aktuelle for teamet. Nogle er måske så heldige at få en tests, mens andre ikke gør. En af dem der sandsynligvis ikke gør, er Antonio Pizzonia, der allerede kender bilen i bund og grund.
Antonio Pizzonia har ifølge teknisk direktør, Sam Michael, stadig sit arbejde hos Williams i næste sæson. Men om han bliver GP kører, eller skal forsætte som testkører, er endnu ikke afgjort. En anden kører der skal igennem udvælgelsen, er Nick Heidfeld. Han er tidligere blevet lovet en test hos Williams og den får han nu i efteråret. Der er nok af kandidater til sædet, men Williams teamet meddeler at de endnu vil vente nogle uger, inden de foretager det endelige valg.
Det sidste Formel 1 løb blev kørt i Syd Afrika tilbage i 1993, det var på Kyalami banen, hvor Alain Prost i et meget atypisk løb kørte sin Williams racer først over målstregen, i et løb hvor kun ham og McLaren køreren Ayrton Senna var på omgangshøjde.
Tidsforskellem mellem dem var på 1:19,824 og med tanke på at Prost's pole position til løbet blev kørt i tiden 1:15,696, så måtte han være tæt på også at indhente Senna med en omgang!
Der blev i perioden fra 1967 til 1993 kørt ialt 20 Formel 1 Grand Prix løb på Kyalami, siden det sidste løb har der et par gange være afholdet Formel 1 test på banen.
Men nu hvor snakken igen går omkring Formel 1 løb i Syd Afrika, så er det ikke for at genoptage løbene på Kyalami banen.
'Omega Consortium' som står bag forsøget på at få Syd Afrika tilbage på Formel 1 kalenderen planlægger at bygge en helt ny bane ved lufthavnen i Capetown.
Det forlyder at 'Omega Consortium' allerede er langt fremme i forhandlingerne med Formel 1 'Superpremo' Bernie Ecclestone.