Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.10.2000
 En omgang på Suzuka
 Formel 1-kørere har stil
 Prost sælger racer på auktion
 Kørernes rangliste efter USA´s GP
 Coulthards overtro
 Webber på vej
 Øget sikkerhed i Malaysia
 Jordan: En ny æra
 
3.10.2000
 Hondas historiske show
 Ecclestone i redningsaktion
 Button - Helst ingen gentagelse
 Sydafrikas GP i fare
 Vidste du det - om McLaren og Formel 1
 Uforandret B200
 Diniz: Prost i fremgang
 Irvine tror på Schuey
 Badoer vil tibage
 Schumacher roser Häkkinen
 Schumacher forkert på den
 Verstappen må igen i retten
 Scheckter tror på Ferrari
 Villeneuve elsker Suzuka
 

Hop til top4.10.2000

En omgang på Suzuka

Fire af kørerne vil prøve at guide os igennem en omgang på Suzuka banen. De fire kørere er Eddie Irvine, Alex Wurz, Pedro de la Rosa og Rubens Barrichello. De har alle tidligere kørt på banen. Irvine og de la Rosa har også tidligere erfaringer fra banen fra F3000 i Japan.

Pedro de la Rosa:
"Det er min favoritbane, og det er måske den mest utrolige bane jeg nogensinde har kørt på. Det er den eneste GP bane, som er formet som et ottetal. Den er teknisk meget svær med alle typer sving, hård nedbremsning, blinde sving, og ikke mindst med en høj omgangstid, som kan gøre det svært for nye på banen at huske hele banen den første gang."

De nævnte kørere har alle kørt her før, men ligeså vel som vi er forskellige, kører de også banen på forskellige måder.

Første sving tages på lidt forskellig måde. Nogle vil tage det i 4 gear, andre i 5 gear. Det er selvfølgelig afhængig af hvor stor gearkasse man har. Irvine synes at selve indgangen til svinget er meget ujævn. Hvor de andre mener at man kun skal bremse ganske lidt med en enkelt nedgearing, for at beholde så meget fart som muligt igennem svinget. de la Rosa tager svinget med fuld gas i 4 gear, for at komme ordentligt ind i det næste sving som kommer umiddelbart efter, og som er en af de skarpere sving på banen. Derefter kommer en række sving, som alle er enige om køres i 4 gear, det sidste sving af kombinationen tages tog i 3 gear, da man ikke kan holde farten hele vejen igennem kombinationen i 4 gear. Ned i 3 gear og hen imod Dunlop kurven, hvor man skal passe på understyring, og igen er der efter nogens mening nogle ujævnheder man skal tage sig i agt for.

Degner kurven, som egentlig er to kurver er en af de sværere kurver. Alle vælger at bremse hen imod anden del af kurven, som er skarp og svær at køre, specielt hvis der er vådt. Barrichello bemærker, at banen hælder lidt anderledes i udgangen af Degner kurven, og hvis man ikke er opmærksom forsvinder bilen for en. Modsat bruger man hældningen rigtigt, vil man kunne opnå en god udgangsfart fra Degner hen imod sving nr. 10, og placerer sig rigtig til hårnålen som kommer lige efter.

Hårnålen tages i 1 gear og meget over i 2 gear, eller som Irvine foreslår - en snæver linje i 2 gear. Han mener at hvis man kører igennem i 1 gear, skal man meget hurtig inden udgangen af svinget over i 2 gear. De fleste vælger nok 1 gear, afhængig af hvordan får sig placeret ved indgangen til hårnålen. Derfra går det hen imod Spoon kurven som enten kan køres igennem i 3 gear eller i 4 gear i den første del, og derefter en hurtig nedgearing, for derefter at have efter at have en god acceleration ud af svinget. Så går det hen imod kurven med det særprægede navn 130R. I selve kurven er farten vidt forskellig. Nogle kører fuld gas, og andre løfter lige højre fod lidt. Barrichello advarer imod svinget: "Det er et af de hurtigste sving eller kurver i hele verdenen. Hvis man ikke har en god bil, er der ikke spor sjovt at køre igennem der. Et af problemerne er, at hvis man ryger af der, er der ikke meget afkørselsplads. Bilen skal være sat rigtig godt op til svinget. Man kan virkelig hente meget tid ved at køre rigtigt igennem den del af banen."

Så kommer den sidste del af banen. Den meget drilske chikane som indleder start/mål langsiden. Det er et at de få deciderede overhalingssteder på banen. Indgangen til chikanen er næsten blind. Man skal helst komme i en lige linje hen imod svinget, bruge begge kerber når man kører igennem, for at undgå for meget understyring, og så ellers accelerere hen imod start/mål. Ikke alle er lige begejstret for chikanen. Irvine mener at det er decideret tosset at have chikanen der. Andre frygter den lidt for man intet kan se det første stykke når man kører hen imod den. Det er også vigtigt at bruge kerberne for at bevare farten igennem chikanen. Det er et sted hvor man ellers kan tabe meget tid. Og så går det hen imod start/mål. Det er vigtigt at komme rigtigt ud af chikanen, for at få den optimale acceleration

PDL  


Hop til top
Formel 1-kørere har stil

Selv om man ikke længere kan vinde Formel 1-verdensmesterskabet, er der andre priser at gå efter. Det blev en realitet da magasinet 'Elle' i tirsdags kårede de 3 bedst klædte sportsstjerner. Og Formel 1-sporten blev i bedste soap-stil belønnet for sit velkendte society-image, ved kåring af David Coulthard, Eddie Irvine og Jenson Button.

Arrangementet der fandt sted i London omfattede også priser, der gik til bla. Victoria Beckham, Jennifer Lopez, Jude Law, Jennifer Aniston, Joely Richardson og Karl Lagerfeld.

David Coulthard kommenterede den uventede pris ved at udbryde: "Jeg er meget overrasket".

Julia Jensen

CBA  


Hop til top
Prost sælger racer på auktion

Fra den 19. oktober kan du byde på en Prost-racer. I samarbejde med deres sponsor, Internet-portalen Yahoo! bliver en Prost AP03 sat til salg. Overskuddet går dog ikke til Prost-teamet, selvom de sikkert godt kunne bruge pengene. Beløbet vil blive doneret til UNICEF.


Yahooooo!!! Du kan byde ind på denne racer

I en pressemeddelelse fortæller de om den helt specielle auktion. "Racerfans har ikke drømt om at eje et Formel 1-chassis, og Yahoo! Auctions er glade for at give vores brugere en chance for at nå det ternede flag i denne auktion," siger Rich Godwin. Alain Prost ser også frem til Formel 1-historiens første on-line auktion over en racer. "Jeg er glad for at Yahoo! og Prost Grand Prix har lanceret den første Formel 1-racer online auktion. Jeg er også stolt over at mit team, takket være dette initiativ, kan give et bidrag til et godt formål, ved at donere beløbet fra auktionen til UNICEF," siger Alain Prost.

Der kan bydes på raceren fra den 19. oktober og ti dage frem til den 29. oktober. Raceren udbydes uden motor, og derfor ventes det at det bliver et museum eller en samler der får fat i raceren. Du kan finde flere informationer om auktionen ved at klikke ind hos Yahoo!

BB  


Hop til top
Kørernes rangliste efter USA´s GP

Så er Champion Spark Plugs igen klar med sin liste over de bedste kørere i verden. I denne måned ser den sådan her ud:

Nr.NavnLandTeamPoint
1Mika HakkinenFinlandMcLaren-Mercedes1088
2Michael SchumacherTysklandFerrari1058
3David CoulthardStorbritannienMcLaren-Mercedes956
4Rubens BarrichelloBrasilienFerrari868
5Dale JarretUSA Robert Yates Racing 727
6Bobby LabonteUSA Joe Gibbs Racing 701
7Toranosuke TakagiJapanNakajima Racing 676
CBA  


Hop til top
Coulthards overtro

De er ikke altid helt almindelige, de Formel 1-kørere. De fleste mennesker er en i en eller anden grad overtroiske og sportsstjerner har gerne en eller flere traditioner som de nøje overholder. Racerkørernes vaner handler for det meste om at tage handsker på i en bestemt rækkefølge eller stige ind og ud af bilen fra den samme side. Men David Coulthard afslørede for nylig en ganske særlig tradition: Siden sin debut i Formel 1 i Portugal i 1995 har Coulthard haft de samme underbukser på til hvert eneste løb.
CBA  


Hop til top
Webber på vej

Det kunne godt se ud til at Australien har en ny Formel 1-kører på vej. Mark Webber er så godt som sikker på at blive offentliggjort som Benettons testkører i 2001. Webber deltog i en test over tre dage på Estoril i Portugal for Benetton. Her imponerede han da han satte hurtigste tid af alle, deriblandt Giancarlo Fisichella. I den anledning spurgte australske journalister teamets tekniske direktør Pat Symonds om unge Webber mindede ham om andre kørere i deres forsøg i F1-racerne. "Ja, Schumacher og Senna," svarede Symonds grinende. "For at være seriøs så kunne Giancarlo nok godt have været en anelse hurtigere ,hvis han havde været der alle tre dage. Men ærlig talt, så er det irrelevant. Mark fik sat de tider og han gjorde det på en meget professionel måde. Jeg vurderer ham meget højt for det. Jeg ville være meget overrasket hvis han ikke meget snart er i Formel 1, meget overrasket."


"Her bliver jeg." Webber ved testen på Estoril i september.

Benetton har i løbet af sæsonen testet med nogle unge talenter, men man har ikke før haft en egentlig fast testkører. Det bliver der lavet om på fra næste sæon. Presset på Giancarlo Fisichella og Alexander Wurz i år, har vist teamet at arbejdsbyrden bør fordeles ud på en ekstra kører. "Vi er kommet igennem året på den måde at størstedelen af testene er blevet udført af løbskørerne. Det er ikke en god ting," indrømmede Symonds. "Det er et alt for presset skema og de begynder at brænde ud. En testkørers job nu om dage er et utroligt vigtigt et. Han er nødt til at være hurtig, han er nødt til at være intelligent, for han er virkelig en vigtig ansat og man er nødt til at finde den rigtige person."

Denne person er altså efter alt at dømme Mark Webber. Han siger selv at hans planer for 2001 endnu ikke er afklaret, men det meget sandsynligt at han forsætter i F3000-klassen, hvor han skulle stå højt på Super Nova-teamets ønskeliste. "Jeg har ikke truffet nogle beslutninger om 2001 endnu, men hvis nogen kører vil vinde F3000-titlen, så taler Super Novas statistikker for dem selv," forklarer Webber, der tidligere har testet for Arrows.

Webbers næste test for Benetton er i Barcelona fra den 11. til den 13. oktober, hvor man indleder arbejdet med næste års bil. Symonds blev spurgt om dette var en indikation af at Webber blev en fast del af teamet til næste år. "Ja, i høj grad," bekræftede. "Jeg tror at beslutningen angående testene næste år vil blive truffet engang i vinteren, men vi kan ligeså godt bruge Mark temmelig hurtigt til vinter, hvis vi kan."

CBA  


Hop til top
Øget sikkerhed i Malaysia

Der bliver sat fokus på øget sikkerhed i Malaysia - ikke på banen, men for tilskuerne.

Tidligere har der været rygter om mulige demonstrationer i forbindelse med løbet, men der kommer ikke nogle protestaktioner ved Sepang-banen. Alligevel bliver der mere sikkerhed - officielt fordi der kommer flere fans... "Det ekstra politi der vil være til stede, er blot for at hindre begivenheder, da vi forventer et stort fremmøde. Sidste år var der godt 80.000 fans der mødte op, men i år forventer vi 110.000," siger Azmi Murad.

Det afvises pure at det er på grund af mulige aktioner. "Det ekstra politi er blot en ekstra forholdregel," forklarer han.

BB  


Hop til top
Jordan: En ny æra

Eddie Jordan har i over et årti været med Formel 1 og han har derfor tydeligt kunne følge den markante udvikling, der sket siden de første år som team-ejer. "Forholdene har ændret sig i Formel 1," kommenterer Eddie Jordan tendensen. "Den privates dage er ovre, hvilket på en måde er trist, men livet går videre. Jeg tror også at kundemotorens dage er ovre. Man kan se det med Ferrari, Williams, McLaren, Mercedes, Honda og den slags folk. Formel 1 er på toppen af sin eksistens."
CBA  


 

Hop til top3.10.2000

Hondas historiske show

Honda vender tilbage til deres egen baghave. De slutter deres comeback-år med to løb i Asien, og da det er Hondas hjemmebane der først står for tur, vil de gerne gøre et godt indtryk.

Der bliver gjort meget ud af Hondas comeback på Suzuka. Der er nemlig blevet arrangeret en stor præsentation af ældre Honda-racere. Det finder sted søndag klokken 13:00 - altså en time før løbet på Suzuka sættes i gang. Sir Jack Brabham kører RA272'eren som sejrede i Mexico i 1965 med Richie Ginther bag rattet. Dette var Hondas første sejr. Den tidligere verdensmester John Surtees kommer også på banen, hvor han kører Honda RA273'eren - efterfølgeren til den racer som Brabham kører. Satoru Nakajima kører en Lotus-Honda fra 1988 som markerer turbo-tiden i Formel 1.


Nakajima vender for en kort bemærkning tilbage, og kører sin Lotus rundt på Suzuka

Den store finale køres af Gerhard Berger, der altså for en kort bemærkning glemmer at han står i spidsen for BMW, og kører sin gamle McLaren MP4/6 fra 1991. Berger er - hvor sjovt det end lyder - den sidste kører der har vundet for Honda, hvilket skete i deres farvel-løb i 1992 i Adelaide. Nu kæmper Honda og Berger for at sikre sig deres første sejr i deres andet Formel 1-forsøg.


Gerhard Berger bliver genforenet med sin racer fra 1991 - den samme som ses på billedet her

BB  


Hop til top
Ecclestone i redningsaktion

Der er stor sorg i Australien. Nedturen breder sig - OL i Sydney er forbi og det store show er ovre. Nu hungrer de stakkels australiere efter mere sport, og nu er de ved at blive snydt for at følge Formel 1-løbenen.

Det australske TV-selskab der har rettighederne til at vise Formel 1-løbenen har nemlig problemer med at få presset løbet ind, da det ligger tæt på aftennyhederne. For at det ikke skal være løgn, så har TV-stationen så valgt at klaske en film ind. Derfor har Bernie Ecclestone været i aktion for at redde de australske Formel 1-fans, der ellers måtte tage til takke med at se løbet forskudt.

Men hvor utroligt det end lyder, så kommer der ikke rigtig til at ske noget. "Jeg har jagtet Channel 9, men det lader ikke til at gøre nogen forskel," siger Ecclestone. De australske fans er ofte prisgivet, da de bliver nødt til at følge løbene på den forkerte side af døgnet. Det får dog konsekvenser for TV-kanalen. "Du kan være sikkert på at vi ikke sover på dette," advarer han og er ked af at der er fans der bliver snydt for Formel 1-transmissionerne. Channel 9 har kontrakt med Ecclestone indtil 2002.

BB  


Hop til top
Button - Helst ingen gentagelse

Jenson Button har klaret sig godt de seneste løb, men kun i kvalifikationen. Da det først gjaldt i løbet, kom han ind i flere problemer og har været involveret i en del sammenstød.

Men det vil unge Button gerne undgå nu. Han kender den japanske kultur fra tidligere besøg på gokart-banen der også ligger på Suzuka. "Jeg har gode minder fra Suzuka, selvom jeg kun kender banen fra Super A karting. Japanerne er meget lidenskabelige når det gælder motorsport, og jeg er sikker på, at de er lidt skuffede over, at løbet har mistet sin status som sæsonfinale," forklarer Button.

Han har testet to dage på Estoril og føler sig klar til udfordringerne på den måske sværeste bane i kalenderen. "Banen kræver meget af både bil og kører, og efter at jeg har studeret data fra sidste år, kan jeg næsten ikke vente med at komme ud at køre," siger han. Og det sorte uheld må gerne blive væk ."Jeg håber, at min ration af sort uheld er opbrugt for i år, og at jeg kan få et godt løb på Suzuka," slutter han.

BB  


Hop til top
Sydafrikas GP i fare

Tilbage i 1998 havde Nelson Mandela og Bernie Ecclestone et møde, hvor Sydafrika blev lovet, at de kunne afholde Grand Prix løb i en nær fremtid.

Siden er banen blevet moderniseret og forbedret, og sidste år fik man status af testbane. Williams og BAR benyttede sig af denne mulighed i optakten til denne sæson. I løbet af dette år, har der været forskellige ting fremme der indeholdt antydninger om, at Sydafrika måske ikke får sit Grand Prix lige med det samme alligevel.

Den sydafrikanske mønt - Rand - er i gennem året blevet svækket overfor diverse udenlandske valutaer. Og det har fået den sydafrikanske regering til at lave en del lovmæssige indgreb, for at mindske tabet i forhold til udlandet. I sidste uge var kom så et nyt lovændring frem. Det lød på noget vi kender godt, nemlig forbud mod tobaksreklamer. Lovændringen vil efter forlydender, træde i kraft om 3 mdr. Vi ved jo hvordan FIA leder efter og planlægger nye baner og løb, specielt i Asien og Mellemøsten.

Det kan betyde, at Sydafrika sættes i en svagere situation for at få besøg af Formel 1 feltet. Man havde satset på at være i en position, så man kunne være en del af kalenderen i 2002. Måske kommer FIA på bedre tanker. Hvis ikke, må den sydafrikanske regering lempe på kravene, hvis landet skal have et Grand Prix løb.

PDL  


Hop til top
Vidste du det - om McLaren og Formel 1

Der er mange sjove statistikker. Her bringer vi et uddrag af en statistik som McLaren har frigivet, og det er egentlig interessant læsning. Nogle ting er selvfølgelig helt overflødige, men andre kan bruge i sin viden om Formel 1. Eller lav en quiz med nogle af vennerne.

- Vidste du at det ca. 6 mdr. at designe en F1 bil, sammenlignet med en ganske alm. gadebil, hvor det tager ca. 2 til 5 år?
- Vidste du at der laves ca. 4500 arbejdstegninger for at lave de 10.800 dele der bruges i en bil? Her er motoren ikke regnet med.
- Vidste du at 95 % af disse dele laver McLaren selv på deres fabrik?
- Vidste du at ca. 70 % af bilen er ændret i løbet af sæsonen?

Mange af de maskiner der bruges til at producere de enkelte dele er uhyggelig præcise. Nogle af dem arbejder med tolerancer helt ned til 2 microns. Hvad er en micron? Tag f.eks. ét hår. Skær det over på langs 5 gange. Det tynde stykke hår man så står med, har en tykkelse på en micron.

En Formel 1 kører er noget særligt. Ca. 300 hundrede kørere har kørt Grand Prix løb siden starten i 1950. Det er mindre end der har været ude at flyve med rumfærgerne. Det er samtidig en udskiftning på ca. 6 kørere om året i gennemsnit. Tidligere var udskiftningen væsentlig større end i dag, derfor det høje tal.

- Vidste du at en kører i nogle løb, skifter gear op imod 3.300 gange?
- Vidste du at en kørers hjerte slår om imod 210 gange i minuttet under et løb?

- Vidste du at en Formel 1 racer faktisk producere downforce nok, til at kunne køre på hovedet? Man har beregnet, at ved hastigheder over 230 km/t kan det lade sig gøre. Det kræver bare en tunnel der er lang nok, og en kører der er skør nok til at prøve. Men det kan lade sig gøre, i hvert fald i teorien.
- Vidste du at inklusive løbs og testkilometer kører Formel 1 bilerne en distance på ca. 60.000 km om året. Det er halvanden gang rundt om jorden.
- Vidste du at det at få tilpasset et cockpit i en Formel 1 bil, er en langvarig proces? De to McLaren kørere har flere ting og dele rundt om dem i cockpittet end der bruges til at lave selv det fineste jakkesæt fra Hugo Boss eller andre.
- Vidste du at McLaren til de europæiske løb, sender mere end 100 mennesker af sted, sammen med 6 store lastbiler og 3 motorhomes. Til løb udenfor Europa, sender teamet udstyr af sted der vejer mere end 30 tons. I løbet af en hel sæson, rejser teamet så meget med flyver, at man kan fylde 2½ jumbo jet.
- Vidste du at McLaren er det eneste team, som har vundet Formel 1 verdensmesterskabet, Indianapolis 500, Le Mans og den amerikanske Can-Am serie.
- Vidste du at en Formel 1 bil giver Mika Hakkinen en fordel? Det mener David Coulthard: "At sidde i en Formel 1 bil, er som at side i et bad med fødderne på pedaler". Det har selvfølgelig intet med komfort at gøre. Ved de varme løb kan temp. nå op på 60 grader inde i cockpittet hvor ben og fødder er. "Det svarer til at sidde i en sauna i halvanden time. Det er en stor fordel for Mika."
- Vidste du at da Bruce McLaren i sin tid startede teamet, kunne alle der kom fra New Zealand få arbejde hos McLaren, hvis de bare kom fra New Zealand medbringende en værktøjskasse, hvorpå der skulle være et klistermærke med landets nationalsymbol - en kiwifrugt - klistret på.

PDL  


Hop til top
Uforandret B200

Der er ikke nogen væsentlige forandringer på den Benetton vi så på Indianapolis og den vi kommer til at se i de to sidste år, har Benettons tekniske direktør, Pat Symonds, forklaret. Rejsen fra vest til øst har gjort tidsplanen mere presset end ellers: "Når bilerne rejser så langt som fra Indianapolis til Suzuka har der ikke været tid til særlige forberedelser til japanske Grand Prix."

Men under normale omstændigheder ville man heller ikke foretage de store ændringer her så tæt på sæsonafslutningen. Nu handler det om næste års bil for de fleste teams. "På dette tidspunkt i sæsonen har udviklingsarbejdet taget af og man koncentrere sig om den nye bil tilnæste sæson. Der er dog altid små udviklinger til at imødegå de problemer, der er blevet opdaget i de tidligere løb eller dele der er blevet testet på forhånd og nu er kommet i produktion," siger Symonds. "Bilerne vil dog være stort set de samme i de to sidste løb som efter det amerikanske Grand Prix."

CBA  


Hop til top
Diniz: Prost i fremgang

Mens Ricardo Zonta skulle være tæt på et sæde i Sauber, er meget afhængigt af hvordan Pedro Diniz' fremtid ser ud. Diniz er tilsyneladende i en situation, hvor han selv kan afgøre om han er Sauber- eller Prost-mand i den kommende sæson, takket være sine sponsorpenge. Uanset hvad han gør vil det være et ledigt sæde i et af de to team. Udover Zonta er også Alexander Wurz ude efter dette sæde, men det er nok mere sandsynligt, at han som den tiloversblevne brik overtager Olivier Panis' testkørertjans hos McLaren.

Pedro Diniz selv har antydet at han nok drager til Prost i 2001. "Problemet med Sauber er at der ikke sker nogen fremskridt. Prost-Ferrari-handelen vil gøre en stor forskel og jeg tror på Alain," siger Diniz, der desværre ikke uddyber hvordan en ældre version af Ferrari-motoren i en Prost-racer kan være markant bedre end den samme motor i en Sauber-racer

CBA  


Hop til top
Irvine tror på Schuey

Eddie Irvine ved alt om Michael Schumachers styrker og svagheder fra sine år som andenkører i Ferrari. Forholdet mellem de to var aldrig særlig varmt, men skal Irvine udpege en VM-favorit inden Japan, er han ikke i tvivl. I år bliver tyskerens år, mener Irvine. "Man må tage hatten af for Michael og Ferrari: De har gjort et fantastisk arbejde fra toppen til bunden - hele teamet har arbejdet fantastisk. Presset er enormt, men hvis der er nogen der ved hvordan det skal håndteres er det de fyre, Mika og Michael," siger Irvine. "Michael har pointfordelen og han kan vinde løbet, så Ferrari er i en bedre position. Man skal være en meget modig mand for at vædde på andre end Michael nu."

Irvine selv ligger nr. 13 i mesterskabet med sine tre point, men han håber at kunne ændre på dette i weekenden på sin yndlingsbane, Suzuka.

CBA  


Hop til top
Badoer vil tibage

Luca Badoer er ikke et af emnerne i efterårets stoledans om de ledige pladser, men han har ikke opgivet sin karriere som f1-kører på fuldtid. "Det er stadig målet, " siger Badoer. "Selvfølgelig vil jeg køre mod de bedste gutter på planeten. Jeg har gjort det før og jeg kan gøre igen. Den information og den erfaring jeg har fra Ferrari vil kunne hjælpe ethvert team."

Syv år. Så lang tid har Luca Badoer faktisk kørt Formel 1, hvert eneste år siden debuten i 1993 hos BMS Scuderia Italia, men altid i mere diskrete roller hos bundteams eller som teskører. Efter debutåret testede den tidligere mester fra F3000 og italiensk F3 for Minardi, hvad der førte til et fast sæde året efter. Så kom han til Forti, der dog snart lukkede pga. økonomiske vanskeligheder. Siden 1998 har han testet for Ferrari, og i 1999 supplerede han dette med at køre for Minardi.

I år kunne han koncentrere sig helt om Ferrari, men han er som sagt ivrig efter at komme tilbage som ægte F1-kører: "Jeg længes stadig efter at køre mod de bedste kørere i verden. Den erfaring jeg har fået gennem min rolle som testkører vil komme til god nytte. Men jeg vil kun overveje at komme tilbage, hvis et passende sæde bliver ledigt, der kan tilfredsstille min ønske om at blive en succes."

CBA  


Hop til top
Schumacher roser Häkkinen

Schumacher forsætter med at dele gaver ud og nu viser han en mere venlig og diplomatisk side til sine fans og F1 kollegaer. Først trak han sin kritik af Coulthard i land og nu giver han sin værste rival ros med på vejen. Man kan virkelig fornemme presset fra Maranello.

Schumacher siger: ”Der er folk som er ude på at skabe problemer og der er folk som ikke er ude på at skabe problemer, nemlig dem som ønsker at udkæmpe striden på banen. Jeg er overbevist om, at det er derfor Mika og jeg har et sådant godt forhold til hinanden. Mika har altid haft en professionel attitude overfor mig og det respekterer jeg ham for. Som topkører ved vi begge hvad vi for betalt for, nemlig at køre race, og ikke føre debatter omkring forskellige ting gennem medierne.”


Roser til Hakkinen - her mødes de på podiet i Ungarn

Ny strategi? Tja, undertegnede sidder i hvert fald og tænker på hvilket team, der brugte sin tid på at skrive breve til FIA og hvem som flere gange har kritiseret sine F1 kollegaer via medierne...

FLY  


Hop til top
Schumacher forkert på den

Efter det amerikanske grand prix brugte Michael Schumacher meget krudt på at kritisere David Coulthard for sin kørsel. Skotten tyvstartede og fik derfor en vigtig rolle som stopklods for tyskeren, og Coulthards kørsel var ifølge Schumacher klar på grænsen.

Men nu trækker han så småt i land igen. Han har fået set det hele på video, og er nået frem til at han tog fejl... "Efter løbet var jeg ret oprevet. Fra cockpittet fik jeg ét syn på situationen, især da han ramte mig," siger Schumacher der jo egentlig ikke havde så meget at klage over, da han sikrede sig sejren. Han undskylder derfor anklagen. "Men da jeg så på TV-optagelserne, så det for mig ud til at hans manøvre var ret normal, og der var ikke noget specielt ved det," indrømmer Schumacher.


Nærkontakt - men Schumacher trækker kritikken i land

Man kan så undre sig over hvorfor der kommer 'fredsmeldinger' fra Ferrari-lejren. Er vi inde i en stime med 'vær go' og rar mod andre'?

25. september 2000 - Mere ballade mellem topkørere
26. september 2000 - Coulthard afviser kritik

BB  


Hop til top
Verstappen må igen i retten

Jos Verstappen har endnu ikke overstået den retssag han fik på halsen i 1998, og som i første omgang var med til at lægge en dæmper på interessen for at få hollænderen ind i et Formel 1-team. Sagen bliver nu genåbnet.

Hele episoden fandt sted på en gokartbane i Belgien i maj 1998, hvor Verstappen efter sigende skulle have givet en 45-årig mand kraniebrud. Retten genoptog sagen i går, og strafferammen går op til fem års fængsel. Verstappen overværede ikke retssagen da han er på vej til Japan, men blev forsvaret af sin advokat der afviser beskyldningerne, og mener at sagen skal afvises fordi der ikke er nogen klare beviser!

Anklageren har allerede lagt hårdt ud og har krævet den strengeste straf. Vidner har set Verstappen slå den 45-årige mand, der siden måtte bruge flere måneder på hospitalet. Verstappen og hans far blev sure, da de ville køre alene på banen. Det hele kogte over da en ung kører overhalede Verstappen.

Mere om slagsmålet i Belgien:
20. maj 1998 - Verstappen i slåskamp
21. maj 1998 - Verstappen benægter anklager

BB  


Hop til top
Scheckter tror på Ferrari

Sidste gang Ferrari gjorde en af deres kørere til verdensmester, ligger helt tilbage i 1979, hvor sydafrikaneren Jody Scheckter sikrede sig titlen.

Efter 21 års venten - og flere mislykkede forsøg - er de nu igen i pole for en VM-titel. Scheckter tror at det kan blive en flot finale og håber på fair game. "Lad os få en ren kamp om titlen. Jeg hader at se holdkammerater der bliver involveret i dette," siger Scheckter der helst ser at det bliver Schumacher og Hakkinen der direkte afgør det.

Og nu kan Scheckter godt tænke sig at slippe for at være Ferraris sidste verdensmester. Den titlen har han haft i 21 år og nu må en anden godt overtage. "Jeg mener at Michael fortjener titlen. Der er to løb tilbage og han skal kun vinde det ene, så jeg tror det er hans titel," vurderer Scheckter. Dermed vil han blive detroniseret. "Jeg ved godt at jeg vil miste min titel. Det har været sjovt at have denne 'Ferraris sidste mester' hæftet på mig i alle de år, men de har arbejdet meget hårdt på at vinde i år," siger Scheckter og tror at Ferrari endelig får den titel der har manglet i Maranello i flere år.

Læs også hvad Jody Scheckter mente om hvem der burde vinde VM sidste år:
18. oktober 1999 - Jody Sheckter taler ud

BB  


Hop til top
Villeneuve elsker Suzuka

Jacques Villeneuve kommer til Suzuka for at forsøge at sikre sig den podieplads som teamet stadig venter. Det bliver en meget svær opgave, især hvis de to topteams gennemfører med begge deres racere.

BAR og Villeneuve er dog meget forventningsfulde og er indstillet på at presse sig forbi Jordan i konstruktørernes VM. "Jeg elsker Suzuka og har gode minder fra Formel 3 i Japan," forklarer Villeneuve der begyndte sin karriere i Japan. "Suzuka er en god bane at køre på. Der er et par meget farlige steder som sikkert kunne forbedres, men banens layout er utroligt. Den har en god rytme med høj- og middelfart. Det er en meget svær bane at gøre en god og ren omgang på. Jeg elsker den," siger canadieren.

Og der er også optimisme hos resten af teamet. Steve Farrell mener at teamet skal holde sig et mål for øje: 4. pladsen i konstruktørernes VM. "Der er i øjeblikket en hård kamp i konstruktørernes mesterskab, og 4. pladsen er inden for rækkevidde. Indtil det ikke længere er opnåeligt, så vil det være det som teamet går efter," forklarer teamets chefingeniør. Derudover har de stor tiltro til Villeneuve. "Suzuka bliver generelt betegnet som kørernes bane, så på det område har vi en af de bedste kørere i Jacques Villeneuve, og vi føler at vi har chancen for et godt resultat der," siger han rosende.

BAR har også et lidt større pres på sig nu. De kommer til Japan med Honda i ryggen, og skal køre på Hondas egen bane. Derfor forventes der også at teamet leverer en god præstation. "Det er et meget vigtigt løb for vores partner Honda, og jeg er sikker på at de, ligesom os, vil gøre alt for at give et godt show foran deres hjemmebanepublikum," forklarer Farrell.

Sidste år gennemførte både Villeneuve og Zonta - men udenfor pointene.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk