Andre klasser

Men det er ikke kun kampen om førstepladsen, der er spænding om i år i Dansk Touringcar Challenge. Er kampen om guldet åben, så er det for ingenting at regne mod den kamp, der er om bronzemedaljen. Hele fem kørere har nemlig teoretisk mulighed for at tage den sidste podieplads i det samlede opgør, og af disse fem kørere er der faktisk tre, som står meget lige i pointopgøret. Det drejer sig om den forsvarende mester, Jesper Sylvest, Jægerspris, Volkswagen Golf-køreren, Michael Schröter, Grindsted, samt den professionelle Jason Watt, Herlev.

Sæsonen igennem har duoen Sylvest og Schröter skiftet til at indtage tredjepladsen efter d'herrer Carlsen og Nielsen, og selv om deres kamp på papiret har været særdeles jævnbyrdig, så har den også været meget forskellig. Sylvest startede sæsonen i en ny og uprøvet Citroën Xsara, som siden er blevet erstattet af tilsvarende model, der er blevet bygget hos Bowman Motorsport i England. Mens bilen måske har manglet den sidste fart, så har konstellationen Sylvest og Citroën til gengæld været ekstremt pålidelig, og det er således blevet til pointgivende placeringer i samtlige løb.

En sådan rekord kan Michael Schröter ikke fremvise. Til gengæld har hans Castrol-støttede Volkswagen Golf hørt til blandt klassens hurtigste i år, hvor det både er blevet til tre finaleandenpladser og to gange hurtigste finaleomgang. Desværre har det også i år knebet med både pålideligheden og ikke mindst heldet hos Grindsted-teamet. Flere gange i år har Michael Schröter således måttet bruge løbene på at køre sig op efter dårlige starter, men at han har hurtigheden viste han ved Duckhams Grand Prix Danmark i starten af september, hvor han var den eneste, som var i stand til at true en stærkt kørende Jason Watt.

Netop Jason Watt er den tredje seriøse bejler til DTC-bronzen. Selv om den tidligere formel 3000-kører måtte sidde over i årets to første DTC-løb, så har han i den grad fået revanche i de tre seneste runder af Dansk Touringcar Challenge. Således har Watt sammenlagt scoret ikke færre end 74 points i disse tre løb, og da Jesper Sylvest og Michael Schröter i samme periode kun har scoret henholdsvis 35 og 30 points, har det bragt Jason Watt i en position, hvor han har gode chancer for at tage en sammenlagt tredjeplads.

Jason Watt ligger således blot 5 points efter Michael Schröter og 10,5 points efter Jesper Sylvest, og da det er muligt at score op til 30 points i løbet af en løbsweekend, har Watt altså mulighed for at overhale både Schröter og Sylvest, hvis han altså kan holde tempoet fra de seneste løb oppe.

"Det tager jeg nu ikke så tungt", siger Kris. "Jeg har indtil nu kørt mindst lige op med mine holdkammerater, Laurent Aiello, Christian Abt og James Thompson, der alle scorede deres første point ved den seneste afdeling i Oschersleben. Der havde sikkert også været point til mig i Oschersleben hvis ikke Opel-køreren Joachim Winkelhock havde kørt mig af banen. Det vigtigste er den possitive trend der præger vores Audi TT-r'er i øjeblikket: Da vi kørte på Oschersleben i juni blev vi sat tilbage med én eller flere omgange - for 14 dage siden scorede tre af vore fire biler point.

De to titelkombattanter er Michael Carlsen, Vissenbjerg, der stiller op i en Peugeot 306 GTI fra sit private BP-støttede team, og John Nielsen, England, som kører i den ene af McDonald's-Nissan-teamets to Primera-modeller. Sæsonen igennem har denne duo kæmpet om den samlede førsteplads i Dansk Touringcar Challenge, og her har rollefordelingen faktisk været ganske konstant. Michael Carlsen har nemlig hele tiden været i front, mens John Nielsen har måttet indtage den evige forfølgerrolle. Lige nu er det 14,5 points, der adskiller de to kørere, og da det maksimalt er muligt at score yderligere 30 points i søndagens kvalifikations- og finaleløb, står det klart, at John Nielsen må i offensiven.

"Det bliver en meget spændende kamp, og i Nissan-lejren har vi bestemt ikke givet op," siger John Nielsen og konstaterer: "Når jeg tæller pointene op nu, så mangler jeg lige akkurat de points, som jeg mistede, da jeg blev udelukket ved årets første løb."

Dette løb blev i stedet vundet af Michael Carlsen, og han lagde dermed grunden til sin sæsonlange føring. I de mellemliggende løb har Carlsens forspring haft det lidt som en harmonika. To gange har fynboen således haft et forspring på mere end 30 points, hvilket svarer til forskellen mellem en nul-score og en maksimumscore for en løbsweekend. Men begge gange er det lykkedes for Super John at kappe af Michael Carlsens forspring, og senest gjorde han det med en flot og effektiv sejr i forrige weekend på Zandvoort, hvor Carlsen til gengæld havde det meget svært.

Men nu gælder det i stedet finaleløbet på Jyllands-Ringen, og her må det forventes, at Michael Carlsen vil have en fordel i kraft af den erfaring, som han har opnået med sine mange løb på banen. Carlsen selv er da også fortrøstningsfuld.

"Det ser fint ud, for jeg har stadig et forspring at tære af i det sidste løb," siger Michael Carlsen, der kan tillade sig at køre mere taktisk end sin rival.

I modsætning til John Nielsen, der næsten er tvunget til at vinde både kvalifkations- og finaleløbet, så kan Michael Carlsen vælge en mere sikker taktik, idet han ikke er tvunget til at levere offensiv kørsel. Således kan Michael Carlsen ikke blot lade sig passere af John Nielsen. Hans forspring er faktisk så stort, at han kan nøjes med en tredje- og en fjerdeplads, og så alligevel køre den samlede sejr hjem.

Men trods det store forspring tager Michael Carlsen det bestemt ikke roligt. Sidste år lå han således til at vinde premiereudgaven af Dansk Touringcar Challenge, da han med få omgange igen af den afsluttende finale gled i en olieplet og måtte se sig passeret af Jesper Sylvest, Jægerspris, som i stedet tog sig af titlen.

Men én ting blev dog klart for alle, og ikke mindst for Jason selv, og det er at styrken og konditionen er i top. Og det er to meget vigtige ingredienser for at have en succes i motorsport.

Det skal dog retfærdigvis siges, at det var pole-sitter, Gil de Ferran, der fuldstændig havde domineret løbet, men en alternativ pit-stop strategi fra Ganassi Racings side gjorde, at deres to kørere altså opnåede et flot 1 - 2 resultat.

Selve løbet var en lidt rodet affære. Allerede på den første omgang udgik Dario Franchitti af løbet, og 7 omgang senere var der endnu engang brug for Full-Course Yellow, da Max Papis og Memo Gidley begge på det nærmeste hang sammen efter et sammenstød. På omgang nr. 54 var det Cristiano da Mattas tur til at være skyld i, at de gule flag igen blev vist. Kun 20 omgang senere var den gal igen, da en ellers utrolig flot kørende Tarso Marques udgik af løbet, men den største omgang rod skete dog på omgang nr. 79, hvor hele 6 biler var indblandet, nemlig Michael Andretti, Alexandre Tagliani, Oriol Servia, Kenny Brack, da Matta og Shinji Nakano. Alle undtagen Tagliani kunne dog fortsætte.

Altså alt i alt var der brug for Full-Course Yellows hele 5 gange i løbet de 100 omgange løbet varede. Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at det blev et løb, hvor der for alvor blev satset med pit-stop strategierne.

Ferran, der indtil omgang nr. 74 stort set havde ført hver eneste omgang, valgte netop på denne omgang at køre i pit for 2. gang, hvorimod Vasser og Montoya ikke gjorde - og det blev det afgørende i det løb.

Uheldigvis for Ferran, så var masse-sammenstødet på omgang nr. 79 ensbetydende med en længerevarende Full-Course Yellow periode. Dette kunne de to Ganassi Racing-kørere så tilgengæld udnytte. Når man cruiser rundt bag en sikkerhedsbil, så bruges der jo ikke ret meget brændstof, og resten af løbet var det så kun et spørgsmål om, hvorvidt Vasser og Montoya ville være i stand til at fuldføre, eller om de pludselig ville løb tør.

Og det var virkelig kun med knastør tank, at Vasser passerede målstregen på omgang nr. 100. Han trillede nemlig i mål uden en dråbe i tanken. Han havde oparbejdet et forspring på omkring 5 - 6 sekunder over Montoya, men den endelige sejrsmargin blev kun på 1,914 sekunder.

Vasser var da også i den 7. himmel efter sejren. Siden 1998 er han nemlig blevet 'drillet' af hans tidligere team-kammerat, Alex Zanardi, der efter hvert løb har spurgt, hvorfor han ikke vandt løbet. Efter sejren i Houston glæder Vasser sig nu så til, at han igen snakker med sin gode ven.

Ferran, der i slutningen af løbet havde gjort alt for at overhale Montoya, måtte i stedet "nøjes" med 3. pladsen, kun 0,4 sekunder efter Montoya.

0,4 sekunder efter Ferran kom Paul Tracy, der med en flot 4. plads sørgede for, at KOOL Green fik en Top-5 placering, og samtidig holdt han også liv i hans forhåbninger om at vinde PPG Cup'en.

Den sidste i Top-5 blev Ferrans team-kammerat, Helio Castroneves.

Det næste løb i FedEx CART serien er Honda Indy 300, der køres i Surfer's Paradise i Australien d. 15. oktober.

"Perfekt at vinde årets sidste løb - det er det indtryk der huskes hele vinteren!", siger Allan fra Frankrig.