Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.10.2010
 Porsche i Formel 1?
 Vitantonio Liuzzi har kontrakt også i 2011
 
3.10.2010
 Yamamoto skal køre i Japan
 

Hop til top4.10.2010

Porsche i Formel 1?

Der er tilsyneladende planer i det sydtyske om at indtræde i Formel 1 klassen. Porsches nye bestyrelsesformand, Matthias Müller, udelukker ikke at Porsche igen vil deltage i Formel 1.
Senest Porsche deltog i Formel 1, var i 1991 hvor man leverede motorer til Footwork teamet. Inden da havde blandt andet McLaren nydt godt af Porsche TAG Turbo motorerne.

Skal man tro Porsches bestyrelsesformand, Matthias Müller, så er det slet ikke udelukket at Porsche igen vil være at finde i Formel 1. Porsche har haft kig på LMP1 klassen, men her er Audi repræsenteret, og der er tilsyneladende en aftale om ikke at konkurrere med hinanden.

Porsche har som fabriksteam ikke været repræsenteret i sportscar racing siden 1998 omend der var en større eller mindre støtte til de teams som anvendte Porsches RS Spyder i LMP2 klassen. Interessen for LMP1 har været til stede men det stopper tilsyneladende her i og med at Audi er i fuld gang med at udvikle og bygge den kommende R18 racer. Dr. Wolfgang Ulrich har tidligere i år udtalt at Audi ikke har nogen tanker om at deltage i Formel 1.

På topniveau er der så Formel 1 at deltage i. VW har været interesseret men kun på motordelen. Interessen er dog faldet i det sidste stykke tid. Til gengæld har Matthias Müller udtalt i forbindelse med Paris Motorshow at VW i stedet overvejer NASCAR.

Matthias Müller fastholder dog at intet er afgjort endnu. Han udtaler at nu skal der diskuteres for og imod, sammen med cheferne for de forskellige divisioner. Audi har kun Le Mans og ILM Cuppen i tankerne i øjeblikket. Det er dog mest sandsynligt at Porsche vil nøjes med rollen som motorleverandør. I så fald skal man være klar til 2013, hvor motorreglementet efter alt at dømme igen ændres.

PDL  


Hop til top
Vitantonio Liuzzi har kontrakt også i 2011

Rigtigt mange har haft travlt med at trække Vitantonio Liuzzi ud af hans sæde hos Force India teamet, og lade ham erstatte af en anden kører. Flere har været nævnt, men Paul di Resta har af rygterne været kørt i stilling som den største favorit.
Vitantonio Liuzzi afviser selv disse spekulationer. For ham gælder det at han har en kontrakt om at køre for teamet også i 2011.

Vitantonio Liuzzi kører også for Force India teamet i 2011. Det hævder han i hvert fald selv. Hans kontrakt med teamet løber også i 2011. Derfor kan han afvise at det er ham som bliver erstattet af Paul di Resta som mange ellers har haft travlt med at køre i stilling som ny kører i teamet.


Bliver de begge eller skifter den ene?
(Foto: Force India F1)

Da der så kun er Adrian Sutil tilbage at pege på, har mange vendt blikket den vej. Tilsyneladende er Force India meget interesserede i at beholde Adrian Sutil. Det har selvfølgelig noget at gøre med at han er den af de to kørere der har præsteret bedst. Men det kan også hænge sammen med et kontraktudløb. Adrian Sutil er udover Force India også sat i forbindelse med Renault teamet, hvor Vitaly Petrov har været i farezonen for at ryge ud.

Paul di Resta er tilknyttet Force India teamet som test- og reservekører, men kører flest kilometre for Mercedes i DTM serien hvor han i øjeblikket ligger på andenpladsen sammenlagt. Vi må derfor vente på at se hvad der sker med Adrian Sutil. Vitantonio Liuzzi har med egne ord sit på det tørre.

PDL  


 

Hop til top3.10.2010

Yamamoto skal køre i Japan

Ved Formel 1 Grand Prix løbet i Singapore på Marina Bay Street Circuit, blev Hispania Racing Team's japanske kører Sakon Yamamoto udskiftet med østrigeren Kristian Klien som teamkollega til brasilianeren Bruno Senna.
Til det kommende Formel 1 løb - Japans Grand Prix på Suzuka banen den 8. til 10. oktober forventer teamet at startopstillingen igen bliver med Bruno Senna og Sakon Yamamoto.

Grunden til at Sakon Yamamoto blev udskiftet med Christian Klien i Singapores Grand Prix, var angiveligt Sakon Yamamoto havde pådraget sig en madforgiftning, men han var allerede lørdag i så god bedring at han overværede kvalifikationen til løbet, hvor Bruno Senna og Kristian Klien placerede sig på 23. og 22. pladserne.

Med Christian Klien på banen i Singapores Grand Prix, har teamet nu haft ialt fire forskellige kørere med i dette års Formel 1 mesterskab.
Det er udover de to 'faste' kørere Bruno Senna og Karun Chandhok teamets to test- og reservekørere Sakon Yamamoto og Kristian Klien.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk