Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.10.2011
 Jenson Button forsætter hos McLaren
 
25.9.2011
 Vettel ét point fra titlen - Igen en sejr til Red Bull
 Singapores Grand Prix - tidligere vindere
 Formel 1 teamet HRT F1 Team mindes Christian Bakkerud
 

Hop til top6.10.2011

Jenson Button forsætter hos McLaren

I de små kroge har der i et stykke tid været talt om at Jenson Button ville forlænge sin kontrakt hos McLaren teamet - og det er nu sket.
Igår kunne McLaren teamet offentliggøre at teamet har forlænget sin kontrakt med Jenson Button. Hvorlænge kontrakten løber er der ikke offentliggjort noget om, andet end der er tale om en fler-årig kontrakt.

Mange undrede sig lidt da Jenson Button valgte McLaren teamet, efter at det var slut hos Ross Brawn. Men det har vel egentlig vist sig at være en ganske god beslutning. Hidtil inden weekendens japanske Grand Prix, er det blevet til 4 sejre for teamet, samt et stort antal points. Også i denne sæson hvor han i øjeblikket ligger på en samlet andenplads, men kun med en meget svag teoretisk chance for at vinde verdensmesterskabet for kørere påny.

Selv siger han at han aldrig har været hos et team hvor han har følt sig så godt hjemme som hos McLaren. Samtidigt nyder han stor respekt i hele teamet. Lewis Hamilton siger blandet andet at om nogen så er Jenson Button først fremmest en stor personlighed på den gode måde, og så er han en fremragende holdspiller, og har været det lige siden dag 1.

Martin Whitmarsh er fuldstændig på linie med Lewis Hamilton og siger at Jenson Button er en af de dygtigste og mest respekterede kørere der nogensinde har været i teamet. Derfor har der ikke været den store betænkelighed i at forlænge kontrakten med Jenson Button.

PDL  


 

Hop til top25.9.2011

Vettel ét point fra titlen - Igen en sejr til Red Bull

Sebasitan Vettel vandt løbet i Singapore, sæsonens 10. sejr. Og ellers skete der ikke meget. Og verdensmesterskabet er nu sådan set bare en formssag. Michael Schumacher og Lewis Hamilton leverede lidt drama undervejs, men i det store hele var Singapore 2011 ganske begivenhedsløs. Årsagen er simpel: Vettel og Red Bull er bare for overlegne.

At blive verdensmester i Formel 1 kræver en anselig bunke talent - at blive det mere end gang, kræver endnu mere talent. Ingen tvivl om at Vettel har rigeligt med talent. Som sagerne nu står nu kræver det dog også et særligt talent at undgå at blive verdensmester. Hvis det skal undgåes, skal Vettel ikke have flere point i år. Det vil altså kræve at bilen bliver dårlig, eller Vettel begynder at køre med fødderne på rattet og hænderne på pedalerne. Samtidig kræver det så også at Button vinder alle løb!

Sagt på en kortere måde: Vettel er de facto verdensmester - og med 10 sejre i år, kan ingen vel være uenig i, at det er fortjent. Kedeligt har VM kampen været, men resultatet kan ikke anfægtes.

Mens VM kampen aldrig rigtig har været spændende i år, har vi dog flere gange været velsignet med spændende løb. Singapore var bare ikke et af dem.

Jenson Button satte sig hurtigt på 2. pladsen og der blev han. I de sidste omgange satte han et angreb ind på Vettel, men han var for langt efter ham og angrebet kom for sent. Generelt var mulighederne for hvad der kunne ske, mere spændende, end det der faktisk skete på banen.

Webber tog en 3. plads efter et par dueller med Alonso - som han dog passerede uden de store problemer. DRS gav store fordele til den overhalende i Singapore. Webber startede ellers skidt med at miste et par placeringer. Sådan har billedet været hele året, at australieren simpelthen laver elendige starter - flere gange har det kostet i resultatet, og enkelte kunne der endda have været forhåbninger om at han kunne have kæmpet mod Vettel, men aldrig fik chancen, fordi han missede starten.

Alonso kom ind på en 4. plads - bedre var bilen bare ikke. Hamilton blev nr. 5 efter at have skabt lidt drama undervejs. Ganske tidligt i løbet lå den iltre unge englænder bag Massa og ville gerne forbi. Men Massa havde indersporet og holdt sin linje, mens Hamilton drejede ind for tidligt. Masssa punkterede og måtte trille rundt. Hamilton måtte have skiftet næsen - og fik senere en velfortjent straf og måtte trille en tur igennem pitten.

At Hamilton alligevel kunne ende på en 5. plads fortæller en hel del om mandens talent for at køre ræs, men også om hvor let det egentlig var med en hurtigere bil i DRS zonen.

På 6. pladsen finder vi resultatets positive overraskelse: Di Resta. Den unge skotte havde valgt at starte på de bløde dæk, fremfor de superbløde. Det betød at han kørte en helt anden pitstrategi end alle andre - og det lykkedes altså for ham at placere sig på en fornem 6. plads.

Rosberg på 7. pladsen var den enlige Mercedes der gennemførte. Schumacher der ellers havde vist gode takter, lavede en brøler da han kørte bag en Sauber, og brugte den som rampe og fortsatte ind i barrieren. Det fremprovokerede dagens eneste SC periode.

Mercedes virker stadig til at de trives bedst i starten af løbet, og mod slutningen der kan de i bedste fald holde deres placering.

Adrian Sutil fik med en 8. plads sat punktum for en særdeles god dag for Force India, der med en 6. og en 8. plads præsterede bedre end Mercedes og Renault - de andre teams der kunne være det femtebedste i F1.

Efter Hamiltons påkørsel af Massa, så man ikke meget mere til brasilianeren, der dog endte på 9. pladsen. At blive sat tilbage og så lave et comeback har aldrig været en disciplin Massa har været god til.

Sidste point gik til Perez i Sauber, som er netop en af dem, der nævnes som mulig afløser for Massa, når dennes kontrakt udløber med udgangen af 2012.

Mere at sige om det løb? Næ... det er vist bedst at glemme det, og bare huske de gode løb fra 2011.

MMT  


Hop til top
Singapores Grand Prix - tidligere vindere

Modsat listen over tidligere pole positions vindere over de tre foregående år, så har listen over vindere 'kun' 2 kørere.
Til gengæld er der tre forskellige teams på denne liste. Det hænger selvfølgelig sammen med at den ene af kørerne i mellemtiden har skiftet arbejdsgiver.
Den ene af sejrene bliver stadig i større eller mindre omfang diskuteret.

I 2008 vandt Fernando Alonso det første Grand Prix kørt i Singapore. Sejren er dog stadig genstand for debat og diskussioner da mange mener at han blev hjulpet til sejren. Det er selvfølgelig 'Crash-gate' skandalen der stadig ikke er glemt.

Det andet Grand Prix i 2009 blev vundet af Lewis Hamilton mens det i 2010 blev vundet af Fernando Alonso - denne gang for Ferrari. Fernando Alonso og Lewis Hamilton vandt Grand Prixer i 2009 og 2010 fra pole position.

PDL  


Hop til top
Formel 1 teamet HRT F1 Team mindes Christian Bakkerud

Formel 1 teamet HRT mindes Christian Bakkerud med mindetekst på begge biler under weekendens Singapore Grand Prix, med orderne "Always with us Christian."

Den danske racerkører, Christian Bakkerud, gik den 11. september 2011 bort efter en tragisk trafikulykke i Wimbledon i England. Det har efterladt et stort savn hos mange, da den blot 26 årige var yderst vellidt i motorsportsbranchen.


Narain Karthikeyans HRT racer med mindeteksten, foran de mange TV seere.
(Foto: HRT F1 Team)

Det savn er også markant hos hans tidligere racerteam, Team Kolles, hvor Christian tidligere har kørt både DTM og Le Mans. Han besøgte HRT F1 Team så sent som til Formel 1 løbet på Silverstone i England, hvor han var inviteret som gæst af teamet.

Derfor var det oplagt for Kolles der nu er teamchef hos HRT F1 Team i Formel 1, at markere savnet med et klistermærke på siddebrønden af hver af de to Formel 1 biler kørt af Daniel Ricciardo, Vitantonio Liuzzi og Narain Karthikeyan, med teksten "Always with us Christian" under weekendens Singapore Grand Prix.


Daniel Ricciardos bil i Singapore Grand Prix, med mindeteksten på siddebrønden.
(Foto: HRT F1 Team)

Der er mange teamkammerater fra Christians tid hos Team Kolles, der nu arbejder i HRT F1 teamet. Derfor var chokket over tabet markant. Teamet ville gerne have deltaget i begravelsen i torsdags, men var grundet forpligtelserne i Formel 1 ikke i stand til at deltage i fuldt omfang. Derfor var ikke langt til at sætte en tilkendegivelse på F1 bilen i stedet, en tilkendegivelse som ellers er sjældent set i Formel 1 sporten. .


Always with you Christian, skrevet på siden af Narain Karthikeyans racer.
(Foto: HRT F1 Team)

"Han var en fantastisk person - meget høflig, meget behagelig og meget hjælpsom", fortæller teamchef Colin Kolles til Speed. "Han var et familiemenneske, den flinkeste kører man kan møde. Alle hans teamkammerater er helt i chok, fordi de kunne virkeligt godt lide ham"


Always with us Christian - fra teamet til Christian.
(Foto: HRT F1 Team)

Teksten bliver vist for mere end 600 millioner TV seere i denne weekend, og er blot den sidste tilkendegivelse af det store tab. Andre smukke tanker har været 1 minuts stilhed til DTM løbet på den tyske Oschersleben racerbane, den danske racerkører Martin Jensen som kørte med sørgebind til Grand Am løbet i Mid-Ohio i USA, samt ikke mindst de danske DASU juniortalenter, som kørte VM i karting i Sarno i Italien med sørgebind.

Gripping Media

KG  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk