Junior Chamber er en verdensomspændende organisation, der blev startet i USA i 1918, og som i dag har 400.000 medlemmer, heraf 1.700 i Danmark. Organisationen, som er ikke-kommerciel og ikke politisk, er for 18-40 årige med fokus på lederudvikling. Organisationens hædersbevisning, hvis fulde titel er "The Outstanding Young Persons of The World", tildeles hvert år personer, der har udvist entreprenørskab, engagement og vilje, og som med deres fremtræden og præstationer kan være et forbillede for og give inspiration til andre unge mennesker.
Prisen har rødder i USA, hvor den igennem årenes løb er blevet tildelt folk som Orson Wells, John F. Kennedy, Bill Clinton, Elvis Presley og Arthur Ashe. Herhjemme er den danske udgave af prisen bl.a. blevet uddelt til Camilla Bredholt fra Læger Uden Grænser, forfatteren og instruktøren Ole Bornedal, folketingsmedlemmet Lene Espersen og forretningsmanden Michael Mathiasen. Og nu var det altså blevet Jason Watts tur til at modtage prisen.
"Jason Watt har vist, at tro og vilje giver mening og formål med livet," lød det i motivationen fra Lars Hajslund, Junior Chamber Danmark National President, og medlem af den fem mands store dommerkomité.
"Først en imponerende sportskarriere. Hertil kommer en personlig udfordring, som nok ville have stoppet de fleste. Med fightervilje og vinderinstinkt har Jason Watt valgt at komme tilbage til sin sport. Oven i dette kommer et engagement, en personlighed og en åbenhed, som taler for sig selv. Jason Watt er nærmest definitionen på begrebet vilje. Et eksempel for os alle".
Efter at have modtaget prisen på scenen Teatersalen i Herning Kongrescenter foran 600 festklædte mennesker sagde Jason Watt, der selv var i arbejdstøj – sin kørerdragt – bl.a. følgende i sin takketale:
"Denne pris er noget af en ære at få. Et af de ord, som er nævnt i præmisserne, omhandler entrepreneurskab, og det er nok de færreste, der ved, at det i lige så høj grad drejer sig om at være forretningsmand som at være sportsmand, når man er racerkører. Jeg har selv måttet ud at skaffe sponsorer, der har villet investere 15 millioner kroner for at få mig ud at køre Formel 3000, og efter mit uheld er det stadig lykkedes mig at skaffe sponsorer, så jeg kan fortsætte med at leve som professionel racerkører."
"Det er virkelig en kæmpeære at få denne pris, og det glæder mig meget, for jeg er self-made og har ikke været på kursus i PR", sluttede Jason, der søndag eftermiddag er tilbage i sine vante omgivelser, når sidste afdeling af Dansk Touringcar Challenge køres på Jyllands-Ringen klokken 14.00.
Brack er desuden stadig godt med i kampen om PPG Cup'en, hvor han i øjeblikket ligger på en 7. plads med 118 point. Brasilianske Gil de Ferran, der fører denne konkurrence har 153 point, og og Brack har derfor stadig en chance for også at vinde den individuelle titel.
Kampen om 2. pladsen i rookiernes konkurrence handler nu om Servia og canadiske Alexandre Tagliani. Servia, der sidste år vandt mesterskabet i Indy Lights serien (svarer til F3000), har sammen med team-kammeraten, brasilianske Cristiano da Mattahaft haft en fantastisk sæson hos PPI Motorsports teamet.
Tagliani startede sæsonen hos Player's/Forsythe som lyn og torden. Han var specielt rigtig god på oval-banerne, og sæsonens højdepunkt kom i Rio, da han startede fra pole-position. Siden da har han dog ikke formået at holde fast i de gode resultater.
Selvom 34-årige Brack nu altså kan kalde sig Rookie of the Year i CART, så er han bestemt ikke nogen rookie i amerikanske motorsport. Han debutterede nemlig i IRL (Indy Racing League) serien i 1997, hvor han kørte til og med 1999. Det blev til i alt 28 løb, hvor han opnåede 4 sejre - heriblandt Indy 500 i 1999. Han vandt desuden IRL mesterskabet i 1998.
Og hans debut-sæson i CART har bestemt heller ikke været uden flotte resultater, selvom han dog endnu mangler det ultimative resultat, nemlig en sejr. Men det er blevet til hele 3 podie-placeringerne, hvoraf den hidtil bedste var en 2. plads i Cleveland. Hans kvalifikationsresultater er bestemt heller ikke at kimse af. Hele 13 gange er han starte fra en placering i Top-10. Hans bedste startplacering var som nr. 2 i Japan.
Som den 3. svensker i CART er Brack nu medlem af en fornem elite af kører, der har vundet Rookie of the Year konkurrencen. Disse medlemmer tæller nemlig så prominente navne som Bobby Rahal (1982), Arie Luyendyk (1985), Nigel Mansell (1993), Jacques Villeneuve (1994), Gil de Ferran (1995), Alex Zanardi (1996) og sidste års mester og top-rookie, Juan Pablo Montoya.
"Jeg vidste, at det kunne lade sig gøre, for bilen kørte perfekt, og den styrede perfekt," sagde en glad Jørgen Poulsen umiddelbart efter tidtagningen. Her lagde den blå-grå Volvo imidlertid ikke ud med at være blandt de hurtigste og kom slet ikke under 50 sekunders grænsen. Men så slog fynboen til og kørte hurtigere end alle konkurrenterne.
"Da vi startede med at køre ud på banen, viste det sig, at et af mine dæk var punkteret, så jeg måtte ind og skifte. Sidste gang vi kørte her på Jyllands-Ringen, hentede vi et helt sekund på omgangstiderne ved bare at justere på undervognen. Men i dag er også første gang, at vi kører med både motor og gearkasse, der er helt up-to-date i forhold til reglementet. Faktisk bærer min nye motor nummer et, fordi det er den allerførste, som har forladt racerafdelingen i Sverige. Nu skal det hele så bare holde i morgen, og det er det eneste, som jeg er bange for."
Næstbedste startposition gik til mesterskabsfavoritten, Michael Carlsen, Vissenbjerg, der var synligt tilfreds med den placering.
"Det er et fint resultat, for det er godt for mine chancer i mesterskabet, og det er jo det, som vi kører for," sagde Peugeot-køreren. "Min tid var det hurtigste, som jeg nogensinde har kørt i DTC her på banen, men der var altså nogen, som var hurtigere."
Det høje tempo så man også længere nede i feltet, hvor hele syv kørere kom under 50 sekunders grænsen, heraf mange med personlige rekordomgange. Det gjaldt også Michael Carlsens rival i mesterskabsopgøret, John Nielsen, som dog måtte nøjes med en syvendeplads.
"Vi har faktisk kørt hurtigere, end vi nogensinde har gjort hele sæsonen i en træning," sagde en skuffet John Nielsen og fortsatte: "Men det er et typisk Jyllands-Ring-problem, at vi lige pludselig er alt for langsomme i forhold til konkurrenterne. I det forrige løb var vi hurtigste, men her fik vi også bekræftet, at Peugeoterne var hurtigere i det små snævre sving på Zandvoort, og det samme gør sig gældende her på Jyllands-Ringen i dag. I morgen er det bare et spørgsmål om at give den gas. Anderledes er det ikke."
Resultatet af tidtagningen:
| Nr. | Kører | Bil | Bedste tid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1. | Jørgen Poulsen | Volvo S40 | 49,302 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2. | Michael Carlsen | Peugeot 306 GTI | 49,446 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 3. | Jesper Sylvest | XT Da Jason Watt vandt kvalifikationsløbet og sluttede på andenpladsen i finaleløbet ved femte afdeling af Dansk Touringcar Challenge, som blev kørt om lørdagen ved Duckhams Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, havde Peugeot-køreren en ankesag hængende over hovedet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Nr. | Kører | Bil | Point |
| 1. | Michael Carlsen | Peugeot 306 GTI | 130 |
| 2. | John Nielsen | Nissan Primera | 114,5 |
| 3. | Jesper Sylvest | Citroen Xsara Coupé | 93,5 |
| 4. | Michael Schröter | VW Golf GTI | 88 |
| 5. | Pierre Legarth | Peugeot 406 Coupé | 78 |
| 6. | Thorkild Thyrring | Nissan Primera | 63 |
XT Portræt af Peer Olander NørgaardDet hele startede, da jeg var på Jyllandsringen den 2. og 3. september. Jeg stod og studerede Jesper Carlsens Palmer Audi racer sammen med Allan Simonsen, da en glad fyr kommer hen til os. Han får lokket Allan til, at han må hoppe ned i bilen, og da han sidder der, går det pludselig op for Allan, at han har glemt at introducerer ham i bilen for mig og omvendt. Fyren giver mig hånden og siger "Hej jeg er Peer Olander Nørgaard". Først er jeg lidt forvirret, har jeg ikke hørt det navn før? Han er da racerkører? Jamen, han har hverken køredragt eller sponsortøj på (det var altså lidt af et uheld, da han normalt har det på, skylder jeg vidst at sige!). Da han så begynder at snakke med Allan om Team Havoline og Formel 1800 mesterskabet, får jeg bekræftet mine anelser. Da jeg senere går forbi der hvor Team Havoline har deres domæne på Jyllandsringen, kan jeg læse en kort tekst om denne Peer. 32 år, fører mesterskabet og er sidste års europamester i B-klassen. Men hvem kender til manden? Tja jeg gjorde ikke, men da jeg nu stod ved Havoline teltet, fik jeg fat i Peer og bestilte pressemateriale.
En uge senere fik jeg så svar fra Peer og han tilbød mig et interview, jeg sagde ja og så torsdag den 21. september mødte jeg så ham på en café i København. Vi starter med en snak om dansk motorsport, og problemerne ved at være racerkører i Danmark. "Der er virkelig trænge kår i dansk motorsport," starter Peer, "vi har så mange dygtige talenter og dog har vi kun to baner, faktisk kun en, man burde ikke køre på Djursland! Og sponsorater er næsten umulige." Danske firmaer er normalt ikke glade for at sponsorerer motorsport, og det er i grunden synd, da vi netop har så mange talenter, bliver Peer og jeg hurtigt enige om! "Da jeg startede med at køre var en af mine ambitioner, at få det økonomisk til at hvile i sig selv. Det er faktisk lykkedes, primært takket være samarbejdet med Lån & Spar Bank og Havoline. Men også Kerteminde Tryk og Prima Supermarked har købt sponsorater," fortæller Peer.
Tilbage til de mange talenter, og jeg spørger, hvem vi så har, der har en international fremtid. "Mig selvfølgelig" griner Peer og fortsætter: "Kiesa er jo rigtig dygtig, Allan (Simonsen) har også imponeret, Jesper (Carlsen) har også en stor fremtid og jeg tror bestemt også min teamkammerat Anders Majgaard har muligheder, han har bare haft en uheldig start." I sådant et væld af talenter, må der jo også være en del, der er overset og der melder Peer klart ud, at det er i hvert fald ham! Det hele startede i 1996 da Peer dækkede et formel 1 løb i Monaco for Euroman. Samtidig skrev han en artikelserie i Berlingske Tidende om at tage racerlicens, om at køre sit første rigtige racerløb i formel 1600 og om at prøve en ægte formel 1 racer. Det gav ham blod på tanden og han "kom til" at købe en formel 1600 racer. Pludselig stod han med en racer og en drengedrøm om at blive racerkører, til trods for han var 29 år gammel. Så med sin far som mekaniker debuterede Peer i 1997 i Formel 1600, og selvom ingen af dem havde erfaring inden for motorsport, tja så endte Peer som nr. 7 og "Rookie of the year" i hans Reynard racer, også kaldet "Reinar" af Peer og hans far, fra 1990 med 1992 karosseri. Selv uden go-kart erfaring kunne han køre fra de "lidt" yngre deltagere, så det var bare at få gjort bilen gjort klar til 1998 sæsonen. Selvom Peer førte en del løb i 1998 endte han endnu en gang på en 7. plads pga. konstante motorproblemer, så det var med glæde at det lille team i 1999 fik en ny bil at køre i og skrue på. En Van Diemen RF 97 og det var den der skulle køre PEER Racing til tops i Formel 1800. Og det gjorde den! Han vandt det uofficielle Europamesterskab i B-klassen for ældre b MEL Kent Bo Lauridsen er atter med i DTC-feltet, når man i weekenden afvikler sidste afdeling af årets løbsserie. Men det bliver ikke bag rattet af en af High Class Racings biler, at østjyden kommer til start.
| |||