Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.10.1998
 Hvad skjuler Salo?
 Ferrari selvsikre trods nederlag
 Ford vil overtage Benetton
 
6.10.1998
 Diniz skifter til Sauber
 Takagi vil imponere
 

Hop til top8.10.1998

Hvad skjuler Salo?

Et af emnerne til det andet sæde hos BAR, Mika Salo, ser ud til at have udspillet sine chancer for at køre for det nye team til næste år. Craig Pollock kan ikke blive klog på finnen: "Han ved at jeg altid holder døren åben, men han skjuler et eller andet i øjeblikket. Jeg tror det er en aftale med det fremtidige Honda-team." Derfor er det meget sandsynligt at det bliver Ricardo Zonta der bliver holdkammerat med Jacques Villeneuve. Det ser dog ud til at Salo fortsætter hos Arrows i 1999, selvom der har været rygter om at han allerede i 1999 skulle tilknyttes Honda, men et reelt skifte vil da først finde sted når Honda-teamet kommer med i Formel 1 i år 2000.
BB  


Hop til top
Ferrari selvsikre trods nederlag

Efter en intern undersøgelse af forløbet under Luxemborgs grand prix, har Ferrari øget deres tro på at de kan slå McLaren i sæsonens sidste løb. Ferraris tekniske chef, Ross Brown, mener at det sidste grand prix beviste at Ferrari har en lige så god bil som McLaren: "Der var et cigaretpapir mellem Mika og Michael i det sidste løb og McLaren havde et perfekt løb. Det havde vi ikke. Så set på den lyse side så begik vi nogle fejl og vi blev slået med få millimeter. Hvis vi bare kan gøre et perfekt stykke arbejde, vil vi få den lille fordel. Tidligere i sæsonen ventede vi kun på at McLaren begik fejl." Brown har sagt at de kolde vejr var hovedårsagen til at Ferrari mistede overtaget da sliddet på Goodyear-dækkene blev øget kraftigt. Ross glædede sig dog over at det stadig var marginaler som bestemte vinderen. Schumacher udtalte ved samme lejlighed at Ferrari kan være stolte over hvad de har opnået i denne sæson. Ingen havde troet at de kunne hente McLaren men de nåede op på siden af dem efter at have været meget bagud midt i sæsonen.
NJ  


Hop til top
Ford vil overtage Benetton

Benetton bossen David Richard forsøger at nedtone rygterne om, at Ford påny skulle have forsøgt at overtage teamet efter et tilsvarende forsøg tidligere på året faldt på gulvet med udtalelsen: " Der er ingen aktuelle planer om en overtagelse ! "Fords motiv skulle efter sigende skyldes en stadigt stigende utilfredshed med Stewart teamets manglende resultater. Rygterne vil vide at Benetton familien ikke var varme på Ford overtagelsen og foretrækker at vente på Renaults comeback i 2000; men skulle på det sidste have om bestemt sig. "Det har aldrig været en hemmelighed at vi har brug for en motorleverandør som partner og mulighederne for en potentiel leverandør er ikke ubegrænsede for vores vedkommende " udtaler David Richards. " Fordelen er lige nu på vor side og vi vil ikke sælge for det bare ingenting eller sælge i hele taget - Benetton familien har deres egen mening og det endelige ord i sagen tilkommer ikke mig. Den historiske tætte forbindelse til Renault kan forlede til, at tro at Renault er første valg " Rygterne vil ydermere vide, at spørgsmålet er ved at splitte Benetton teamet og David Richard, der også har været på tale til en ledende post i Stewart.
(KLH)
NJ  


 

Hop til top6.10.1998

Diniz skifter til Sauber

Pedro Diniz, der for tiden kører for Arrows, bliver efter al sandsynlighed makker med Jean Alesi næste år hos Sauber. Afskeden med Arrows er definitiv for Diniz vedkommende, selvom der stadig mangler løsningen på nogle små detaljer, for at hele kontrakten kan falde på plads. Diniz har med skiftet ønsket at bevæge sig længere frem på griden, hvilket ville have været umuligt i Arrows, da de " kun " havde planlagt en lettere revideret udgave af nuværende model til indsats i næste sæson. Favoriter til erstatning af Diniz er Jordans testkører Pedro de la Rosa og Tyrells Torasuke Takagi og Ricardo Rosset. Sidstnævnte måske mest af finasielle grunde. Takagi's navn blandt aspiranterne kan overraske, da det var forventet, at han ville være Honda's testkører i 99.
( KLH )
NJ  


Hop til top
Takagi vil imponere

Toranosuke Takagi, som både er blevet kaldt talent og flop, håber på at hans hjemmebane Suzuka, vil give ham chancen for at imponere. Takagi kender banen meget godt og er meget motiveret til at få den bedst mulige placering. Takagi har 2 gange kørt sin hæmmede Tyrrell-racer over målstregen på en 9. plads: "Jeg kan kun håbe på at kombinationen af solidt mekanikerarbejde, hurtige pitstop og min viden om Suzuka, vil give mig sæsonens bedste resultat i deres sidste grand prix. Det ville være en god måde at takke alle på."
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk