Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
8.10.1998
Hvad skjuler Salo?
Ferrari selvsikre trods nederlag
Ford vil overtage Benetton
6.10.1998
Diniz skifter til Sauber
Takagi vil imponere
8.10.1998
Et af emnerne til det andet sæde hos BAR, Mika Salo, ser ud til at have udspillet sine chancer for at
køre for det nye team til næste år. Craig Pollock kan ikke blive klog på finnen: "Han ved at jeg altid
holder døren åben, men han skjuler et eller andet i øjeblikket. Jeg tror det er en aftale med det
fremtidige Honda-team." Derfor er det meget sandsynligt at det bliver Ricardo Zonta der bliver
holdkammerat med Jacques Villeneuve. Det ser dog ud til at Salo fortsætter hos Arrows i 1999,
selvom der har været rygter om at han allerede i 1999 skulle tilknyttes Honda, men et reelt skifte vil
da først finde sted når Honda-teamet kommer med i Formel 1 i år 2000.BB
Efter en intern undersøgelse af forløbet under Luxemborgs grand prix, har Ferrari øget deres tro på at de kan slå McLaren i sæsonens sidste løb. Ferraris tekniske chef, Ross Brown, mener at det sidste grand prix beviste at Ferrari har en lige så god bil som McLaren: "Der var et cigaretpapir mellem Mika og Michael i det sidste løb og McLaren havde et perfekt løb. Det havde vi ikke. Så set på den lyse side så begik vi nogle fejl og vi blev slået med få millimeter. Hvis vi bare kan gøre et perfekt stykke arbejde, vil vi få den lille fordel. Tidligere i sæsonen ventede vi kun på at McLaren begik fejl."
Brown har sagt at de kolde vejr var hovedårsagen til at Ferrari mistede overtaget da sliddet på Goodyear-dækkene blev øget kraftigt. Ross glædede sig dog over at det stadig var marginaler som bestemte vinderen. Schumacher udtalte ved samme lejlighed at Ferrari kan være stolte over hvad de har opnået i denne sæson. Ingen havde troet at de kunne hente McLaren men de nåede op på siden af dem efter at have været meget bagud midt i sæsonen.NJ
Benetton bossen David Richard forsøger at nedtone rygterne om, at
Ford påny skulle have forsøgt at overtage teamet efter et tilsvarende forsøg
tidligere på året faldt på gulvet med udtalelsen: " Der er ingen aktuelle planer
om en overtagelse ! "Fords motiv skulle efter sigende skyldes en stadigt
stigende utilfredshed med Stewart teamets manglende resultater.
Rygterne vil vide at Benetton familien ikke var varme på Ford
overtagelsen og foretrækker at vente på Renaults comeback i 2000; men skulle på det
sidste have om bestemt sig.
"Det har aldrig været en hemmelighed at vi har brug for en
motorleverandør som partner og mulighederne for en potentiel leverandør er ikke
ubegrænsede for vores vedkommende " udtaler David Richards.
" Fordelen er lige nu på vor side og vi vil ikke sælge for det bare
ingenting eller sælge i hele taget - Benetton familien har deres egen mening og
det endelige ord i sagen tilkommer ikke mig. Den historiske tætte
forbindelse til Renault kan forlede til, at tro at Renault er første valg "
Rygterne vil ydermere vide, at spørgsmålet er ved at splitte Benetton
teamet og David Richard, der også har været på tale til en ledende post i
Stewart.
(KLH)NJ
6.10.1998
Pedro Diniz, der for tiden kører for Arrows, bliver efter al
sandsynlighed makker med Jean Alesi næste år hos Sauber.
Afskeden med Arrows er definitiv for Diniz vedkommende, selvom der
stadig mangler løsningen på nogle små detaljer, for at hele kontrakten kan
falde på plads.
Diniz har med skiftet ønsket at bevæge sig længere frem på griden,
hvilket ville have været umuligt i Arrows, da de " kun " havde planlagt en
lettere revideret udgave af nuværende model til indsats i næste sæson.
Favoriter til erstatning af Diniz er Jordans testkører Pedro de la
Rosa og Tyrells Torasuke Takagi og Ricardo Rosset. Sidstnævnte måske mest af
finasielle grunde.
Takagi's navn blandt aspiranterne kan overraske, da det var forventet,
at han ville være Honda's testkører i 99.
( KLH )NJ
Toranosuke Takagi, som både er blevet kaldt talent og flop, håber på at hans hjemmebane Suzuka, vil give ham chancen for at imponere. Takagi kender banen meget godt og er meget motiveret til at få den bedst mulige placering. Takagi har 2 gange kørt sin hæmmede Tyrrell-racer over målstregen på en 9. plads: "Jeg kan kun håbe på at kombinationen af solidt mekanikerarbejde, hurtige pitstop og min viden om Suzuka, vil give mig sæsonens bedste resultat i deres sidste grand prix. Det ville være en god måde at takke alle på."NJ
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk