Ifølge Ferrari er det blevet klart at Schumacher nu er klar, efter at det har vist sig at genoptræningen er forløbet bedre end forventet og det er meget mystisk. For tre/fire dage siden fortalte Michael Schumacher at han ikke kunne træne igennem og at han stadig havde smerter. Det kan næppe være fire dages genoptræning der har gjort den forskel så han nu er klar til at køre grand prix alligevel. "Jeg har ingen besværligheder mere og føler mig bedre end forventet," siger Michael Schumacher selv – hvilket er en kontramelding efter at han i søndags fortalte verdenspressen at sæsonen 1999 var slut...
Det har ellers hele tiden heddet sig at Schumacher har haft store smerter, hvilket han hele tiden selv har givet udtryk for, og så har han hele tiden holdt fast på at han kun ville tilbage til grand prix-løb når han var 100% klar. Men dette har vakt stor harme i Italien såvel som i Tyskland, hvor han i begge landes presse blev kritiseret for at være en kujon, svækling eller egoist, og henvist til andre store kørere der har gjort comeback selv mens de ikke var 100% klar. Der er meget der tyder på at det især er dette der er grunden til denne udmelding. Der kan også være taktiske overvejelser eftersom man måske helt bevidst har forsøgt at lulle McLaren i søvn til at tro at det "kun" er Irvine de skal kæmpe imod. Det stiller unægtelig Ferrari bedre at Schumacher gør comeback. Michael Schumacher viste allerede i går at han har meget godt styr på Ferrari-raceren efter at han satte rekord på Fioriano under gårsdagens test.
Det skal dog herfra siges (så de mange Schumacher-fans ikke misforstår mig) at det glæder os meget at se Michael Schumacher tilbage i Formel 1, eftersom han er en af de mest markante personligheder i Formel 1. Det som blot kan undre en, er hvorfor alle Formel 1-fans har fået så mange forskellige meldinger. Nu kan man så kun håbe at han så også står ved sit ord og kommer til start!
Et andet sted, Bild, spørges der undrende: "Vil han ikke? Kan han ikke? Eller hvad er der galt? Schumi-gåden…". De har talt med Niki Lauda om sagen: "Det er sandt jeg kørte da jeg var skadet. Men jeg kan ikke udtale mig om Michaels skader det ved kun han selv. Hvad der er underligt er at han sagde søndag at han ikke ville køre, for derpå at teste mandag."
Schumachers tilfælde er blevet sammenlignet meget med Laudas i 1976, men en væsentlig forskel er at Lauda kom tilbage med en chance for at vinde mesterskabet i modsætning til tyskeren. Hvis Schumacher vendte tilbage, ville det være for at stifte bekendtskab med Sepang-banen og hjælpe Ferrari til sejr. Men om en små-skadet Michael Schumacher ude af form, virkelig skulle være end en Mika Salo der har kørt de sidste seks GP'er for Ferrari, spørges der ikke om blandt kritikerne...
Så David Coulthard har indfundet sig i den hjælpekører-rolle, han, inden sæsonen, lovede sig selv han ikke skulle havne i. Selvom han stadig benævner sig som "en af feltets outsidere" er han realistisk: "Der er 20 mulige points, men det er usandsynligt, at jeg skulle vinde begge løb, mens Mika udgår. Jeg vil gøre mit bedste, samtidig med at acceptere teamets instruktioner."
"Selvfølgelig vil jeg gerne vinde selv - men på samme måde er jeg nødt til at tilpasse mig teamets ønsker. Både Mika og jeg har de forpligtelser i vores kontrakt i en situation som denne."
I og med leverandører som Mercedes og Ferrari kun leverer til ét team, som samtidigt har et enormt budget, er teamets succes næsten garanteret.
Heroverfor står de mindre teams, der kun har adgang til (læs, kan betale) de ældre og "frit" tilgængelige motorer, hvilket gør det ekstra svært for dem at blive konkurrencedygtige.
De der følger CART Serien ved hvor tætte løbende er, og hvor ofte føreren af løbene skifter. Idéen virker derfor god, men mon ikke "elite-teams'ne" vil slå sig noget i tøjret før det går med til en lignende regel.
Kilde: www.f1picturenet.com / Hans Peter Roth
BAR, der ankom til formel-1 med pomp og pragt denne sæson, er nu under voldsomt pres, idet de endnu ikke har scoret ét eneste VM-point. Dette kan i sidste ende betyde, at teamet til næste år må tage til takke med de sidste garager på pit-lane - efter Arrows og Minardi! Dette vil for løbet i Monacos vedkommende betyde at BAR teamet endnu en sæson må indrette sig i et fleretages parkerings hus, da der kun er plads til pit garager til ti teams i Monaco. Denne sæson var BAR teamets første, så det løsningen blev accepteret, men skulle denne forsmædelighed overgå teamet igen til næste år, vil dette givetvis give anledning til en del utilfredshed hos British American Tobacco - firmaet bag BAR teamet. Det meget følsomme forhold mellem BAR og BAT er yderligere blevet sat på spidsen, da teamets chefer har forsøgt at få BAT til at opgive ideen om, at teamets to biler skal kører med hver sine cigaret reklamer i næste sæson. BAR er nemlig røget i totterne på de andre teams, der har afvist teamets anmodning om at køre med to forskellige bemalinger. I begyndelsen af dette år fik BAR afslag fra FIA om netop dette ønske.
Uanset hvad historien ender med tror jeg, der er garanti for mere polemik og indslag ud over det sædvanlige fra det farverige BAR team også næste år. Og skulle teamet mod forventning ændre stil, hedder en af kørerne jo stadig - Jacques Villeneuve!
Frentzen koncentrerede sig om at teste forskellige dele til gearkassen samt at finde et godt set-up forud for løbet på Sepang, og tyskeren kørte en tid der rakte til 3. pladsen i dagens test. To hundrededele langsommere var David Coulthards hurtigste tid, hvilket rakte til 4. pladsen. Zanardi var femmer. "Vi har udført masser af arbejde i de sidste to dage, så vi vil ikke fremtstå uforberedte til det vi kan komme ud for i Malaysia. Vi er meget glade for resultatet," siger Alessandro Zanardi. I morgen overtager Ralf Schumacher italienerens arbejde.
Giancarlo Fisichella overtog Redons plads og kørte 49 omgange, men det var Wurz der var den hurtigste af de to Benetton-kørere, mens Nick Heidfeld fortsatte hos Prost. BAR kom også på banen og det var deres testkører Patrick Lemarie der forestod dagens test for Formel 1's dårligste team, hvis man skal se på stillingen i VM.
Testtider fra Barcelona, torsdag den 7. oktober 1999:
Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
Johnny Herbert | Stewart-Ford | 1:22,16 | 84 |
Mika Hakkinen | McLaren-Mercedes | 1:22,54 | 42 |
H.-H. Frentzen | Jordan-Honda | 1:22,79 | 47 |
David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:22,81 | 58 |
Pedro Diniz | Sauber-Petronas | 1:23,79 | 53 |
Alessandro Zanardi | Williams-Supertec | BB Bestyrelsen for Reanault har givet grønt lys til Reanaults sports-afdeling om at
gøre comeback i Formel 1. Rygter vil vide at de enten vil gøre sig som eget team, hvor der er stor sandsynlighed for at de køber Arrows, eller ved at levere motorer til et eksisterende team. Prost, og især Benneton har sagt at de gerne vil have et samarbejde i med Renault. Et andet spørgsmål er om der overhovedet kommer til at stå Reanault på siden af den racer hvor motoren skal ligge i. Renault købte nemlig sidste år 35% af aktierne i Nissan.
Reanualt håber at de vil få ligeså stor succes i det nye årtusinde, som de havde
i halvfemserne. Det blev til 6 verdensmesterskaber for konstuktørere (1992-1997), og 5 for kørernes verdensmesterskab, kun afbrudt af Michael Schumachers VM i 1995 med Benneton-Ford
PH Det lykkedes ikke for Prost-teamet at beholde stortalentet Jarno Trulli, men på trods af dette er Alain Prost meget rosende i sin beskrivelse af den unge italiener der på få år er blevet et hot emne til fremtiden. "Jarno er klar til at vinde og det er derfor han forlader os," siger Alain Prost nøgternt og han er naturligvis ked af at Trulli forlader teamet. "Jeg ved hvor stærk han er og jeg ville have beholdt ham," siger Prost videre og henviser blandt andet til italienerens stærke kørsel under det europæiske grand prix i år.Trulli valgte at forlade Prost fordi han hos Jordan har bedre muligheder for at vinde løb, og det erkender Alain Prost. "Det vil være synd for ham hvis vi har en god racer til næste år. Jeg ved at hvis det viser sig at vi får en god racer, ville han have foretrukket at blive hos os. Men han behøver en god racer, og i dag er Jordan bedre end vores racere," indrømmer Alain Prost og begrunder Trullis valg af Jordan til de kommende sæsoner. Jarno Trulli begyndte Formel 1-karrieren i 1997 hos Minardi, men blev hurtigt udlejet til Prost-teamet efter Panis var kørt galt under det canadiske grand prix. Blandt andet nåede Trulli at føre det østrigske grand prix samme år - endda i hans debutår i Formel 1! Dog var 1998 et meget tyndt år og 1999 har heller ikke været meget bedre, dog var andenpladsen i det seneste grand prix det foreløbige højdepunkt i hans karriere. Måske en ny vinder i den kommende sæson? BB Selvom Michael Schumacher ikke kommer til start mere i år, er Luca di Montezemolo, Ferraris præsident, sikker på at tyskeren vender tilbage næste år i langt bedre form - og endnu hurtigere end før. "Jeg tror at uheldet faktisk vil hjælpe," siger han noget dramatisk men begrunder det: "Michael ønsker at vise at han er den bedste. Det er hans drøm at vinde for os," siger di Montezemolo. Michael Schumacher har testet for teamet på Mugello for at give input til Irvine og også for at være med til forberedelserne til næste års Ferrari-racer. "Han vil gerne tilbage. Når man taler med ham, er han meget motiveret," siger di Montezemolo om Schumacher. Indtil videre vil tyskeren forsøge at komme tilbage i god fysisk form, og det kan tage tid, eftersom der stadig er problemer med benene. Selv siger Schumacher at det godt kan blive en hård vinter med genoptræning. Men han kan kun være sulten efter succes når han vender tilbage! BB Det var ikke kun Irvines evner som kører, eller måske forventningerne til at få klistret et 1-tal på den kommende Jaguar-racer, der gjorde udslaget da ireren blev hentet til teamet. Ifølge Jonathan Browning er der også et tydeligt sammenfald mellem Irvines personlighed og Jaguars image... "Han blev valgt på grund af hans personlighed og evne til at arbejde i forening med teamets ledere og teknikere," siger Browning og tilføjer at Irvine har vist sit sande jeg efter at han har fået førerrollen hos Ferrari efter Schumachers uheld på Silverstone. Men at Irvine og Jaguar har fælles "personlighedstræk" kan jeg ikke lige se - Irvine er en farverig og kontroversiel kører, mens Jaguar mere har et konservativt, 'old british' image. Hvor der er sammenfald på dette område ved jeg ikke - ellers har Jaguar skiftet stil! BB Her hvor sæsonen 1999 er næste ved enden ser CART boss Jerry Forsythe og ejer af 15% af British American Racing tilbage på det, der efter hans mening har været et ”ekstremt skuffende” første år for BAR teamet. Han indrømmer, at sæsonen ikke tilnærmelsesvis er gået som planlagt og giver materiellet skylden:”Jeg er meget overrasket over, at chassiset ikke har været meget pålideligt og på samme måde med motoren. Jeg synes, vi har to fortrinlige kørerer, men de har ikke haft chancen til at vise deres værd. Det vil ændre sig næste år. I år har været et lære år, og set i bakspejlet er det let at være bagklog og sige, at vi skulle have ventet et år og testet, så vi havde været sikre på os selv på banerne. Det var ikke vores mening at sætte os selv i forlegenhed – selvom det er det, der er sket”.
Jerry Forsythe er skuffet over BARs resultater - her er det Salo der kører i Monaco Tidligere i denne uge har Honda påbegyndt de første test af den motor BAR kommer til at benytte næste år. Testen fandt sted på Penbrey banen i Wales og blev udført af den franske formel-3000 kører Nicolas Minassian. Jerry Forsythe forventer sig meget af sæsonen år 2000, og forventer at motor aftalen med Honda bliver en afgørende faktor hertil: ”Det er lyset for enden af tunnelen efter min mening. Honda ville ikke gå ind i formel-1, hvis ikke de var overbevist om, at de ville være konkurrence dygtige. De har arbejdet tæt sammen med Reynard og deres ingeniører – og jeg er meget optimistisk. Det bliver et helt nyt år”. TNR Det er blevet besluttet ikke at tillade de elleve teams, at få ekstra træningsomgange på den nye bane i Malaysia, for at vænne sig til banen. Løbsweekenden vil forløbe helt efter den plan der gælder for alle formel 1 grand prix'er (pånær Monaco hvor der jo køres fri træning torsdag i stedet for fredag), afgjorde FIA. Kun enkelte kørere, deriblandt Eddie Irvine, Mika Hakkinen og Jean Alesi, har været banen rundt. Disse tre har til gengæld udtalt sig meget positivt om banen. Dette var hvad Hakkinen sagde: "Det er en fantastisk bane. Du er nødt til at finde den helt perfekte linie for at sætte en god tid. Den er meget hurtig, virkelig god." Vi glæder os allerede. CBA Der har på det seneste været megen spekulation, hvorvidt det franske GP skulle skifte bane fra Magny Cours til Paul Ricard – især efter at Bernie Ecclestone erhvervede sig sidstnævnte i maj dette år. Men i går offentliggjorde FIA, at Magny Cour vil være at finde i løbskalenderen, til mindst år 2004. "For at undgå mere spekulation efter salget af Ricard-banen i Frankrig, har det internationale motorsportsråd bekræftet, at alle løb i FIAs formel 1-verdensmesterskab der finder sted i Frakrig i årene 2000-2004 vil blive afholdt på Magny-Cours." Banen, der blevet meget kritiseret af både kørere og tilskuere, havde ellers kun kontrakt til slutningen af år 2001. Paul Ricard var vært for formel 1-serien fra 1971 til 1990 og gennemgik en større modifikation i 1985. Den har været stærkt forsømt de sidste mange år og måske er det udsigterne til en større renovation, der får Bernie & Co. til at udskyde come-back'et. CBA Så er FIA klar med endnu et forslag til næste års kalender, der nok kommer til at ligge meget tæt op ad det endelige resultat. Den første version blev offentliggjort i sommers, men siden er der blevet ændret en del. Blandt andet var det meningen at Malaysias GP skulle overtage Australiens plads først i sæsonen, men det var der ingen af de to lande der sluttede op om. Australien ville ikke miste sin fordelagtige plads og i Malaysia er det regntid i Marts. Derfor er løbet på Sepang rykket om bagerst kalenderen, som sæsonfinale. Monaco er blevet rykket frem til juni og GP'erne på Magny Cours og Nürburgring bliver kørt i maj. Sidste Grand Prix i Europa bliver Monza d. 10. september. Eneste nye løb er USAs GP på Indianapolis d. 24. september. Banen i Zhuhai i Kina er ikke klar endnu, så den må vente et år endnu. Ligesom i år bliver der kørt 17 GP'er:
|