Ifølge Ferrari er det blevet klart at Schumacher nu er klar, efter at det har vist sig at genoptræningen er forløbet bedre end forventet og det er meget mystisk. For tre/fire dage siden fortalte Michael Schumacher at han ikke kunne træne igennem og at han stadig havde smerter. Det kan næppe være fire dages genoptræning der har gjort den forskel så han nu er klar til at køre grand prix alligevel. "Jeg har ingen besværligheder mere og føler mig bedre end forventet," siger Michael Schumacher selv – hvilket er en kontramelding efter at han i søndags fortalte verdenspressen at sæsonen 1999 var slut...
Det har ellers hele tiden heddet sig at Schumacher har haft store smerter, hvilket han hele tiden selv har givet udtryk for, og så har han hele tiden holdt fast på at han kun ville tilbage til grand prix-løb når han var 100% klar. Men dette har vakt stor harme i Italien såvel som i Tyskland, hvor han i begge landes presse blev kritiseret for at være en kujon, svækling eller egoist, og henvist til andre store kørere der har gjort comeback selv mens de ikke var 100% klar. Der er meget der tyder på at det især er dette der er grunden til denne udmelding. Der kan også være taktiske overvejelser eftersom man måske helt bevidst har forsøgt at lulle McLaren i søvn til at tro at det "kun" er Irvine de skal kæmpe imod. Det stiller unægtelig Ferrari bedre at Schumacher gør comeback. Michael Schumacher viste allerede i går at han har meget godt styr på Ferrari-raceren efter at han satte rekord på Fioriano under gårsdagens test.
Det skal dog herfra siges (så de mange Schumacher-fans ikke misforstår mig) at det glæder os meget at se Michael Schumacher tilbage i Formel 1, eftersom han er en af de mest markante personligheder i Formel 1. Det som blot kan undre en, er hvorfor alle Formel 1-fans har fået så mange forskellige meldinger. Nu kan man så kun håbe at han så også står ved sit ord og kommer til start!
Et andet sted, Bild, spørges der undrende: "Vil han ikke? Kan han ikke? Eller hvad er der galt? Schumi-gåden…". De har talt med Niki Lauda om sagen: "Det er sandt jeg kørte da jeg var skadet. Men jeg kan ikke udtale mig om Michaels skader det ved kun han selv. Hvad der er underligt er at han sagde søndag at han ikke ville køre, for derpå at teste mandag."
Schumachers tilfælde er blevet sammenlignet meget med Laudas i 1976, men en væsentlig forskel er at Lauda kom tilbage med en chance for at vinde mesterskabet i modsætning til tyskeren. Hvis Schumacher vendte tilbage, ville det være for at stifte bekendtskab med Sepang-banen og hjælpe Ferrari til sejr. Men om en små-skadet Michael Schumacher ude af form, virkelig skulle være end en Mika Salo der har kørt de sidste seks GP'er for Ferrari, spørges der ikke om blandt kritikerne...
Så David Coulthard har indfundet sig i den hjælpekører-rolle, han, inden sæsonen, lovede sig selv han ikke skulle havne i. Selvom han stadig benævner sig som "en af feltets outsidere" er han realistisk: "Der er 20 mulige points, men det er usandsynligt, at jeg skulle vinde begge løb, mens Mika udgår. Jeg vil gøre mit bedste, samtidig med at acceptere teamets instruktioner."
"Selvfølgelig vil jeg gerne vinde selv - men på samme måde er jeg nødt til at tilpasse mig teamets ønsker. Både Mika og jeg har de forpligtelser i vores kontrakt i en situation som denne."
I og med leverandører som Mercedes og Ferrari kun leverer til ét team, som samtidigt har et enormt budget, er teamets succes næsten garanteret.
Heroverfor står de mindre teams, der kun har adgang til (læs, kan betale) de ældre og "frit" tilgængelige motorer, hvilket gør det ekstra svært for dem at blive konkurrencedygtige.
De der følger CART Serien ved hvor tætte løbende er, og hvor ofte føreren af løbene skifter. Idéen virker derfor god, men mon ikke "elite-teams'ne" vil slå sig noget i tøjret før det går med til en lignende regel.
Kilde: www.f1picturenet.com / Hans Peter Roth
BAR, der ankom til formel-1 med pomp og pragt denne sæson, er nu under voldsomt pres, idet de endnu ikke har scoret ét eneste VM-point. Dette kan i sidste ende betyde, at teamet til næste år må tage til takke med de sidste garager på pit-lane - efter Arrows og Minardi! Dette vil for løbet i Monacos vedkommende betyde at BAR teamet endnu en sæson må indrette sig i et fleretages parkerings hus, da der kun er plads til pit garager til ti teams i Monaco. Denne sæson var BAR teamets første, så det løsningen blev accepteret, men skulle denne forsmædelighed overgå teamet igen til næste år, vil dette givetvis give anledning til en del utilfredshed hos British American Tobacco - firmaet bag BAR teamet. Det meget følsomme forhold mellem BAR og BAT er yderligere blevet sat på spidsen, da teamets chefer har forsøgt at få BAT til at opgive ideen om, at teamets to biler skal kører med hver sine cigaret reklamer i næste sæson. BAR er nemlig røget i totterne på de andre teams, der har afvist teamets anmodning om at køre med to forskellige bemalinger. I begyndelsen af dette år fik BAR afslag fra FIA om netop dette ønske.
Uanset hvad historien ender med tror jeg, der er garanti for mere polemik og indslag ud over det sædvanlige fra det farverige BAR team også næste år. Og skulle teamet mod forventning ændre stil, hedder en af kørerne jo stadig - Jacques Villeneuve!
Frentzen koncentrerede sig om at teste forskellige dele til gearkassen samt at finde et godt set-up forud for løbet på Sepang, og tyskeren kørte en tid der rakte til 3. pladsen i dagens test. To hundrededele langsommere var David Coulthards hurtigste tid, hvilket rakte til 4. pladsen. Zanardi var femmer. "Vi har udført masser af arbejde i de sidste to dage, så vi vil ikke fremtstå uforberedte til det vi kan komme ud for i Malaysia. Vi er meget glade for resultatet," siger Alessandro Zanardi. I morgen overtager Ralf Schumacher italienerens arbejde.
Giancarlo Fisichella overtog Redons plads og kørte 49 omgange, men det var Wurz der var den hurtigste af de to Benetton-kørere, mens Nick Heidfeld fortsatte hos Prost. BAR kom også på banen og det var deres testkører Patrick Lemarie der forestod dagens test for Formel 1's dårligste team, hvis man skal se på stillingen i VM.
Testtider fra Barcelona, torsdag den 7. oktober 1999:
| Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| Johnny Herbert | Stewart-Ford | 1:22,16 | 84 |
| Mika Hakkinen | McLaren-Mercedes | 1:22,54 | 42 |
| H.-H. Frentzen | Jordan-Honda | 1:22,79 | 47 |
| David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:22,81 | 58 |
| Pedro Diniz | Sauber-Petronas | 1:23,79 | 53 |
| Alessandro Zanardi | Williams-Supertec | BB Bestyrelsen for Reanault har givet grønt lys til Reanaults sports-afdeling om at
gøre comeback i Formel 1. Rygter vil vide at de enten vil gøre sig som eget team, hvor der er stor sandsynlighed for at de køber Arrows, eller ved at levere motorer til et eksisterende team. Prost, og især Benneton har sagt at de gerne vil have et samarbejde i med Renault. Et andet spørgsmål er om der overhovedet kommer til at stå Reanault på siden af den racer hvor motoren skal ligge i. Renault købte nemlig sidste år 35% af aktierne i Nissan.
Reanualt håber at de vil få ligeså stor succes i det nye årtusinde, som de havde
i halvfemserne. Det blev til 6 verdensmesterskaber for konstuktørere (1992-1997), og 5 for kørernes verdensmesterskab, kun afbrudt af Michael Schumachers VM i 1995 med Benneton-Ford
| |