Andre klasser

Løbene blev afviklet på Nürburgring i Eifel-bjergene, hvor tåge og temperaturer på kun fem grader gjorde forholdene uhyre svære for DTM-kørerne. "Det var surt vejr - og næsten umuligt at få temperatur i dækkene", siger Kris Nissen. "En 15. og en 16. plads er ikke noget at prale af, men vi - Abt-Audi teamet - er på vej frem: Min holdkammerat Laurent Aiello scorede point i begge løb", fortsætter Kris.

Den tidligere Formel 1 kører Bernd Schneider (Mercedes) sikrede sig allerede inden finalen om tre uger mesterskabet med en anden- og en fjerdeplads.

Det skete, da Grindsted-parret vandt den sjette og sidste DM-afdeling i Hadsten. Ikast-brødrene også blev overgået af Henning Andersen og Leif Larsen, Holbæk, og dermed måtte de se sig henvist til tredjepladsen.

Hvis Harald og Jan Søndergaard havde besat andenpladsen, ville de have genvundet titlen, men nu snuppede Lars Palle og Åge Kirketerp Jensen den med en difference på bare ét point. Lars Palle og Åge Kirketerp Jensen tog senest guld i 1994, men for Åge Kirketerp er titlen den femte i karrieren, idet han også var dansk mester i 1984, 1987 og 1991.

Junior Chamber er en verdensomspændende organisation, der blev startet i USA i 1918, og som i dag har 400.000 medlemmer, heraf 1.700 i Danmark. Organisationen, som er ikke-kommerciel og ikke politisk, er for 18-40 årige med fokus på lederudvikling. Organisationens hædersbevisning, hvis fulde titel er "The Outstanding Young Persons of The World", tildeles hvert år personer, der har udvist entreprenørskab, engagement og vilje, og som med deres fremtræden og præstationer kan være et forbillede for og give inspiration til andre unge mennesker.

Prisen har rødder i USA, hvor den igennem årenes løb er blevet tildelt folk som Orson Wells, John F. Kennedy, Bill Clinton, Elvis Presley og Arthur Ashe. Herhjemme er den danske udgave af prisen bl.a. blevet uddelt til Camilla Bredholt fra Læger Uden Grænser, forfatteren og instruktøren Ole Bornedal, folketingsmedlemmet Lene Espersen og forretningsmanden Michael Mathiasen. Og nu var det altså blevet Jason Watts tur til at modtage prisen.

"Jason Watt har vist, at tro og vilje giver mening og formål med livet," lød det i motivationen fra Lars Hajslund, Junior Chamber Danmark National President, og medlem af den fem mands store dommerkomité.

"Først en imponerende sportskarriere. Hertil kommer en personlig udfordring, som nok ville have stoppet de fleste. Med fightervilje og vinderinstinkt har Jason Watt valgt at komme tilbage til sin sport. Oven i dette kommer et engagement, en personlighed og en åbenhed, som taler for sig selv. Jason Watt er nærmest definitionen på begrebet vilje. Et eksempel for os alle".

Efter at have modtaget prisen på scenen Teatersalen i Herning Kongrescenter foran 600 festklædte mennesker sagde Jason Watt, der selv var i arbejdstøj – sin kørerdragt – bl.a. følgende i sin takketale:

"Denne pris er noget af en ære at få. Et af de ord, som er nævnt i præmisserne, omhandler entrepreneurskab, og det er nok de færreste, der ved, at det i lige så høj grad drejer sig om at være forretningsmand som at være sportsmand, når man er racerkører. Jeg har selv måttet ud at skaffe sponsorer, der har villet investere 15 millioner kroner for at få mig ud at køre Formel 3000, og efter mit uheld er det stadig lykkedes mig at skaffe sponsorer, så jeg kan fortsætte med at leve som professionel racerkører."

Brack er desuden stadig godt med i kampen om PPG Cup'en, hvor han i øjeblikket ligger på en 7. plads med 118 point. Brasilianske Gil de Ferran, der fører denne konkurrence har 153 point, og og Brack har derfor stadig en chance for også at vinde den individuelle titel.

Kampen om 2. pladsen i rookiernes konkurrence handler nu om Servia og canadiske Alexandre Tagliani. Servia, der sidste år vandt mesterskabet i Indy Lights serien (svarer til F3000), har sammen med team-kammeraten, brasilianske Cristiano da Mattahaft haft en fantastisk sæson hos PPI Motorsports teamet.

Tagliani startede sæsonen hos Player's/Forsythe som lyn og torden. Han var specielt rigtig god på oval-banerne, og sæsonens højdepunkt kom i Rio, da han startede fra pole-position. Siden da har han dog ikke formået at holde fast i de gode resultater.

Selvom 34-årige Brack nu altså kan kalde sig Rookie of the Year i CART, så er han bestemt ikke nogen rookie i amerikanske motorsport. Han debutterede nemlig i IRL (Indy Racing League) serien i 1997, hvor han kørte til og med 1999. Det blev til i alt 28 løb, hvor han opnåede 4 sejre - heriblandt Indy 500 i 1999. Han vandt desuden IRL mesterskabet i 1998.

Og hans debut-sæson i CART har bestemt heller ikke været uden flotte resultater, selvom han dog endnu mangler det ultimative resultat, nemlig en sejr. Men det er blevet til hele 3 podie-placeringerne, hvoraf den hidtil bedste var en 2. plads i Cleveland. Hans kvalifikationsresultater er bestemt heller ikke at kimse af. Hele 13 gange er han starte fra en placering i Top-10. Hans bedste startplacering var som nr. 2 i Japan.

Som den 3. svensker i CART er Brack nu medlem af en fornem elite af kører, der har vundet Rookie of the Year konkurrencen. Disse medlemmer tæller nemlig så prominente navne som Bobby Rahal (1982), Arie Luyendyk (1985), Nigel Mansell (1993), Jacques Villeneuve (1994), Gil de Ferran (1995), Alex Zanardi (1996) og sidste års mester og top-rookie, Juan Pablo Montoya.

"Jeg vidste, at det kunne lade sig gøre, for bilen kørte perfekt, og den styrede perfekt," sagde en glad Jørgen Poulsen umiddelbart efter tidtagningen. Her lagde den blå-grå Volvo imidlertid ikke ud med at være blandt de hurtigste og kom slet ikke under 50 sekunders grænsen. Men så slog fynboen til og kørte hurtigere end alle konkurrenterne.

"Da vi startede med at køre ud på banen, viste det sig, at et af mine dæk var punkteret, så jeg måtte ind og skifte. Sidste gang vi kørte her på Jyllands-Ringen, hentede vi et helt sekund på omgangstiderne ved bare at justere på undervognen. Men i dag er også første gang, at vi kører med både motor og gearkasse, der er helt up-to-date i forhold til reglementet. Faktisk bærer min nye motor nummer et, fordi det er den allerførste, som har forladt racerafdelingen i Sverige. Nu skal det hele så bare holde i morgen, og det er det eneste, som jeg er bange for."

Næstbedste startposition gik til mesterskabsfavoritten, Michael Carlsen, Vissenbjerg, der var synligt tilfreds med den placering.

"Det er et fint resultat, for det er godt for mine chancer i mesterskabet, og det er jo det, som vi kører for," sagde Peugeot-køreren. "Min tid var det hurtigste, som jeg nogensinde har kørt i DTC her på banen, men der var altså nogen, som var hurtigere."

Det høje tempo så man også længere nede i feltet, hvor hele syv kørere kom under 50 sekunders grænsen, heraf mange med personlige rekordomgange. Det gjaldt også Michael Carlsens rival i mesterskabsopgøret, John Nielsen, som dog måtte nøjes med en syvendeplads.

"Vi har faktisk kørt hurtigere, end vi nogensinde har gjort hele sæsonen i en træning," sagde en skuffet John Nielsen og fortsatte: "Men det er et typisk Jyllands-Ring-problem, at vi lige pludselig er alt for langsomme i forhold til konkurrenterne. I det forrige løb var vi hurtigste, men her fik vi også bekræftet, at Peugeoterne var hurtigere i det små snævre sving på Zandvoort, og det samme gør sig gældende her på Jyllands-Ringen i dag. I morgen er det bare et spørgsmål om at give den gas. Anderledes er det ikke."