Og hver gang er det blevet lovet at 'nu bliver Formel 1 mere spændende'. I sidste ende koster det tilskuere og seere, hvilket allerede i år er slået igennem. Ferraris dominans har - egentlig total unfair - fået en stor del af skylden. Men sporten har ændret sig de sidste par år. Tingene har fået en tak mere, og økonomien er nu ved at krakkelere. Ikke for de helt store teams, men for de mindre teams. Prost døde sidste år og i denne sæson er Arrows gået den samme vej.
Udfordringen er således ikke til at tage let på. Sporten skal gøres mere interessant og omkostningerne skal ned. "Vi er ved en skillevej - det er der slet ingen tvivl om. Vi skal forbedre showet og reducere omkostningerne hvis teamsene, og i sidste ende sporten, skal overleve som vi kender det nu," siger Mosley til The Times.
Hvori ændringerne i Formel 1-ruten består giver Mosley ikke noget svar på. Men han er åben for alt - også Ecclestones forslag om at lægge yderligere vægt i bilerne når de får 'for meget' succes. Det er dog ikke et helt oplagt forslag. "Der er ingen tvivl om at handicappe biler strider om traditionen i Formel 1. Men nogen gange kan man befinde sig i en situation hvor man kan beholde ens traditioner, men hvor alle så er ligeglade fordi de ikke ser på," udtaler Max Mosley.
Tidligere på sæsonen har FIA annonceret at der ikke kommer ændringer på blandt andet chassis'et i 2003 og 2004. Alternative løsninger kan dog være på vej, og de fleste teams er interesseret i at sporten stadig lever.
"Der er kontakt med ejeren af VW, Bernd Pischetsrieder. Det er korrekt," udtaler han til den tyske presse. "Vi er selvfølgelig også i kontakt med andre konstruktører. Jeg er altid interesse-ret i at finde en stor partner. Det behøver ikke kun være dem der på nuværende tidspunkt er i Formel 1, men også dem som endnu ikke er der," fortsætter han. Sauber har været uden fabriksstøtte siden 1997.
Sidste år havde teamet deres bedste sæson, hvor de blev nummer 4 i konstruktørernes mesterskab. Den placering kan de næppe beholde i år, hvor Renault har overhalet dem.