Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.10.2004
 Kvalifikation udskydes til søndag
 Japans GP - Teams preview - top 5
 Japans GP - Teams preview - bunden
 
7.10.2004
 Mens vi venter...
 Montoya i A1 Grand Prix?
 

Hop til top8.10.2004

Kvalifikation udskydes til søndag

Tyfonen Ma-on forventes at ramme Suzuka banen lørdag kl 9 lokal tid, og officials har besluttet at lukke banen hele lørdagen.

Efter anbefaling fra de japanske myndigheder har FIA besluttet at udskyde kvalifikationen til søndag, og med forventninger om vindstød på op til 200 km/t ville det også være umuligt for kørerne at gennemføre kvalifikaitonen.

Pre-kvalifikationen er sat til at blive afviklet søndag morgen kl 9.00 fulgt af kvalifikation kl 10.00. Løbet afvikles til oprindeligt fastlagt tid, kl 14.30.

Tyfonen, som endnu ikke har ramt land, er øget i styrke til en såkaldt super-tyfon, men det formodes at den vil aftage i styrke når den rammer land i nat.

Der er stadig en lille risiko for at selve løbet ikke bliver afviklet, hvis selve banen og holdenes faciliteter tager skade. Der er dog taget mange forholdsregler for at det ikke sker.

"Det er en meget uheldig situation," siger BAR chef David Richards. "Også for de fans der har udstået vejret idag". Det var meget begrænset hvad der blev kørt i fredagens træninger.

Button: "Det var meget farligt i dag, med stor risiko for aquaplaning på langsiderne. Et spin under de forhold er utrolig farligt. Og også i svingene var man konstant i fare for aquaplaning. Det var alt alt for vådt til at køre race under de forhold."

De fleste hold brugte eftermiddagen til at pakke deres udstyr ned, som forberedelse til tyfonen. Radiomaster blev lagt ned, og alt pakket væk i garagerne.

Paul Stoddart, Minardi: "Holdene skal nok overleve. Vi håber blot at efterveerne fra tyfonen ikke berører løbet på søndag. Det er slemt nok at vi bliver nødt til at udskyde kvalifikationen, men hvis vi også aflyser løbet på søndag, eller det bliver et begrænset eller dårligt løb, vil det gå ud over alle fans."

MRR  


Hop til top
Japans GP - Teams preview - top 5

Alle mesterskaber er nu afgjort, og det er nu "kun" de næste placeringer i konstruktørmesterskabet der kan være spænding om.

Vinderne er fundet, men hvem erobrer andenpladsen osv. Et par teams bejler til andenpladsen i konstruktørmesterskabet. Afgørelsen kan falde på en af bedste racerbaner på kalenderen, vil BAR med deres Honda "Suzuka Special" motor kunne skabe den endelige afgørelse på hjemmebanen i årets næstsidste løb?

Ferrari:
Efter at alle topplaceringer nu er sikret for Ferrari, kan Michael Schumacher igen køre frit. I alle de seneste udmeldinger fra verdensmesteren, lyder det nemlig at, nu er han klar til at vinde igen. I de seneste par GP'er har Barrichello fået de nødvendige points til at sikre ham og Ferrari andenpladsen, så der står Ferrari på alt. Begge kørerne nævner vigtigheden af at vinde i Japan. Det vigtige består i at det er Ferrari navnet der skal stå øverst. Men kender kørernes ærgerrighed, så vil begge gerne vinde. Udviklingsmæssigt har Ferrari for længst meddelt at de har stoppet udviklingen. Der kan selvfølgelig forekomme små ændringer, men den primære fokus er på 2005 modellen.

BAR:
BAR vil kæmpe med næb og kløer for at sikre sig andenpladsen i konstruktørmesterskabet. Det kan teoretisk ske på hjemmebanen Suzuka. Med "Suzuka Special" motoren i ryggen håber man på at det sker. Teamet kan ved lejligheden også præsentere den ene af deres to kørere for 2005 sæsonen. Sato har fået forlænget sin kontrakt. I sidste sæson blev BARs biler placeret som nr. 4 og nr. 6, hvilket man selvfølgelig håber på kan blive endnu bedre i denne sæson. Begge kørere har banen som en af deres favoritbaner pga. de mange udfordringer på banen for kørerne. Udover motoren har BAR forberedt nogle aerodynamiske ændringer til netop dette løb. Andenpladsen skal forsvares og helst vindes.

Renault:
Renault jagter ligesom BAR andenpladsen i konstruktørmesterskabet. Om det kan nås afhænger af kørernes indsats. Villeneuve er trods tests og et enkelt GP vil ikke helt oppe i gear endnu. Hos Renault er man meget fokuseret på setuppet. Ydermere er det absolut ikke ligegyldigt hvordan gearingen skal være på denne bane. Moment og gearing skal bare passe på denne bane. Ifølge teamet har man forberedt sig rigtig meget til denne bane efter den måske lidt skuffende præstation i Shanghai. Man er klar over konkurrenternes styrke, og bruger det som en ekstra motivationsfaktor i forberedelserne. Renault er ærgerrige nok til at vil med helt frem.

Williams
Williams kan ikke nå noget i denne sæson, kun at slutte bedre end McLaren. Selvom begge kørere skifter team efter denne sæson, så er der stadig arbejde der skal udføres. Ralf Schumacher har vist glimrende form under test i sidste uge. Montoya har ikke testet, men har udført PR arbejde for teamet i stedet. Sidste år var bilerne godt med, Ralf Schumacher satte ny banerekord. Under testen på Jerez i sidste uge, blev der testet forskellige ting af teamet. En del af de ændringer man fandt frem til som kunne anvendes, er ændret på bilen til det japanske GP. Følelsen i teamet er at man er i stand til at være med helt fremme. Der er 6 points forspring til McLaren. Det forspring skal forsvares i de to sidste GP'er i denne sæson.

McLaren:
I de sidste to GP'er i år, kan McLaren kun nå to ting. Den ene er at overhale Williams i konstruktørmesterskabet, hvilket der prøves ihærdigt på, og den anden ting er at få samlet så mange erfaringer som muligt med bilen som de ikke har haft nogen særlig stor succes med, undtaget dog Raikkonens sejr på Spa. Det er i hvert fald ikke testkilometer der mangler denne gang. Ved testen i sidste uge, kørte Alex Wurz og Pedro de la Rosa over 2100 testkilometer i alt. Der blev arbejdet meget med setup og dæk. Som vanligt afslører McLaren ikke alt for meget om deres setup, men mon ikke at de har et par enkelte nyudviklede aerodynamiske ting klar til netop Suzuka banen. Målet er en topplacering, der er mulighed for det, det har d

PDL  


Hop til top
Japans GP - Teams preview - bunden

Reelt set er der kun Toyota og Jaguar der kan gøre noget ved hinanden. Teoretisk kan Jordan også, men det ligger ikke lige om hjørnet for dem. Men glem ikke Brasilien sidste år.

Omstændighederne skal gå op i en meget høj enhed hvis det skal lykkes for Jordan at ændre på stillingen blandt de nederste 5 teams. Men intet er umuligt. Det så man i Brasilien sidste år, men det er vist kun de mest håbefulde Jordan fans der tror på en tilsvarende situation igen. Nej fokus er på Jaguar og Toyota. De to har lidt at kæmpe for. Sauber kan ingen røre, mens Minardi kun kan håbe at de gennemfører igen.

Sauber:
Sauber har stille og roligt kørt en masse points sammen i år og har vel for længst sikret sig sjettepladsen. Efter at teamet endelig har fået en vindtunnel, er de gode resultater begyndt at komme. Nogle antyder at der har været en del hjælp fra Ferrari også, men det er der vel for så vidt ikke noget forkert i. Den aerodynamiske konfiguration bliver så godt som den samme som teamet anvendte i Shanghai. Justeringsmæssigt bliver der dog nok nogle ændringer. Teamet er fuldt ud klar over at specielt på Suzuka gælder det om at have en bil der er så neutral i balance som muligt. Det skal muliggøre at man hurtigere kan skifte retning, hvilket kan være nødvendigt på Suzuka. Man er også fokuseret på dækvalg og ikke mindst dækslitage. Man glæder sig dog over at det er Bridgestone dæk man anvender.

Jaguar:
Jaguar skal sikre sig så mange points at Toyota ikke overhaler dem. Toyota har fået forstærkning af Trulli, men Trulli kan nok ikke køre optimalt i og med at han ikke kender bilen godt nok endnu. Derimod kender Jaguar kørerne deres bil fra hele sæsonen. Jaguar vil sikkert også gerne slutte sæsonen af med maner i de to sidste GP'er. Bl.a. for at sikre mærket og Ford den bedst mulige udgang af sæsonen. Kørerne har akklimatiseret sig i Australien, mens teknikerne hjemme på fabrikken har klargjort så meget som muligt. Man besluttet at Mark Webber skal køre i den nyeste version af Jaguar chassiset med betegnelsen R5b-06. Hverken Christian Klien eller test- og reservekører Björn Wirdheim har kørt på Suzuka før, så for dem gælder dem om at gøre sig bekendt med banen på bedste vis.

Toyota:
Toyota er på hjemmebane, og kan i den forbindelse fejre deres GP nr. 50. Om der bliver mere at fejre er nok tvivlsomt selvom der er lavet mange bestræbelser på at få points. I hvert fald points nok til at fortrænge Jaguar. Det bliver afsked med Olivier Panis idet det er det sidste GP for hans vedkommende. Også derfor vil man gerne gøre så god en figur som muligt. Men trods en revidering af chassiset, er de forventede resultater ikke kommet, ikke endnu. Teamet har beregnet hvilken umiddelbar opsætning af bilerne man vil vælge. Meget afhænger dog af vejret, prognoserne har lovet en del regn på de kanter i weekenden. Så måske har Toyota trods alt en chance for et rimeligt positivt resultat på hjemmebanen.

Jordan:
Jordan er med, men så vist heller ikke ret meget mere. Der er ikke penge til det store testarbejde, og den smule test der udføres, bliver som regel betalt af andre. I sidste testede teamet en ung israelsk kører, men hvad er der kommet ud af det? Sandsynligvis ikke en bedre bil. Det er ikke nogen lidt opgave for hverken Nick Heidfeld eller Timo Glock som sandsynligvis kommer til at køre andenbilen. Det er i hvert fald ikke misundelsesværdigt at skal køre for Jordan, ej heller i denne sæson. Man kan kun håbe på et stort mandefald, ellers er der ikke chancer for points.

Minardi:
En parallel til Jordan finder man hos Minardi. Minardi har præsteret at få ét point i år. Det er mere end hvad man opnåede sidste år, og så bliver det nok heller ikke til mere. Man kan diskutere om Minardi har nogen berettigelse i Formel 1. Viljen, energien og lysten er der, men økonomien kan slet ikke leve op til de førnævnte ting. Som vanligt vil vi se Minardi køre bagerst i feltet, så længe kørere og materiel ellers vil. Beund

PDL  


 

Hop til top7.10.2004

Mens vi venter...

Selvom at der endnu er nogle dage til at det næste GP køres, sker der lidt ud i den store Formel 1 verden. Meget er dog på rygteplan uden at det dog er helt uinteressant.

Et emne der ikke er et rygte er, at Toyota lige så stille har kørt 49 GP'er. Det betyder at deres jubilæumsløb nr. 50 bliver kørt på hjemmebane. Stort set ingen har bemærket at Toyota jo faktisk er i gang med deres tredje sæson, og derfor nu kan runde GP nr. 50. Og mon ikke at der bliver lidt festivas på Suzuka banen i forbindelse med jubilæet.

Det forlyder fra den store verden at Sydafrika igen vil tilbage på Grand Prix kalenderen. Det er snart en del år siden at landet sidst har været det. Helt ukendt er Sydafrika dog ikke. Williams testede på Kyalami banen indtil for et par år siden. Men nu er et konsortium ved at planlægge en tilbagekomst til Formel 1 kalenderen. Det er planen i øjeblikket at Sydafrika skal være på kalenderen i 2007. Ifølge de foreløbige planer bliver det dog ikke til en genkomst til Kyalami banen. Tværtimod er det planen at der skal bygges en ny bane i stedet. Der tales i øjeblikket med både private investorer, og med den sydafrikanske regering om planerne - og økonomien.

Sydafrika er ikke de eneste der er interesserede. Også Jordan - altså landet - er interesserede. Prins Feisal Al-Hussein er lederen af en gruppe der i øjeblikket arbejder med planer om at få Formel 1 cirkuset til Jordan. Prinsen er også formand for Jordans olympiske komite og har mange interesser i forskellige sportsgrene. Prinsen og andre, rejser i øjeblikket rundt for at suge erfaring til sig i hvordan bl.a. kan drive et sådan arrangement.

PDL  


Hop til top
Montoya i A1 Grand Prix?

Juan Pablo Montoya i en A1 Grand Prix racer? Hvem kunne tænke sig den tanke, og så endda inden serien har kørt sit første løb? Det kan Montoya da godt selv.

Planen er at A1 Grand Prix serien starter til næste efterår, og skal køres som vinterserie i en del arabiske og asiatiske lande. Bil, motor og dæk er præsenteret og lige om hjørnet venter den officielle præsentation af de første 6 lande der har meldt sig til serien, som skal køres som en slags Nations Cup.

Og det kan da også være en interessant tanke at lade kørere fra andre serier, holde formen ved lige i en vinterpause. Det er tidligere set, hvor man for et par årtier eller tre tilbage mest i Australien kørte en Tasman serie. På det tidspunkt var der mange fra europæisk, også Formel 1, som tog downunder og kørte der i vinterpausen. Og det er det som Montoya har kastet sine øjne på.

Til flere engelske motorsportsites har han udtalt, at såfremt Colombia beslutter at deltage, er han interesseret.

Montoya:
"Hvis der bliver mulighed for det, så vil jeg være stolt over at kunne præsentere mit land."

Om det så kan lade sig gøre for Montoya at deltage, er en helt anden sag. Først og fremmest skal serien have flere lande tilmeldt, for det andet kan der måske blive nogle kontraktlige forviklinger som gør, at Montoya ikke kan få lov til det. Næste år skal Montoya som bekendt køre for McLaren teamet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk