Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.10.2008
 Ferrari dropper "trafiklyset"
 Uforandret sammensætning hos BMW Sauber
 
6.10.2008
 Faste stewards i Formel 1?
 

Hop til top8.10.2008

Ferrari dropper "trafiklyset"

Ferrari har erkendt at "trafiklyset" giver for store muligheder for fejltagelser og dropper det forløbigt i sæsonens sidste 3 Grand Prixer.

Ferrari tør ikke anvende "trafiklyset" i de resterende 3 Grand Prixer i denne sæson. Der står vigtige points på spil, og man vil satse på det sikre, nemlig slikkepinden.

Beslutningen er taget efter at Felipe Massa fik en stor del af slangen fra benzinpåfyldningsanlægget hængende efter bilen i Singapores Grand Prix. Det kostede oceaner af tid, og den slags fejltagelser er der ikke råd til mere.

Årsagen til denne hændelse var at den mekaniker der skal styre "trafiklyset" fik trykket for tidligt på aktiveringsknappen. Hos Ferrari siger man at man nu er nødt til at give pitmandskabet den nødvendige ro til at udføre deres opgaver med den sædvanlige ro, således at pitstoppene fungerer optimalt.

PDL  


Hop til top
Uforandret sammensætning hos BMW Sauber

Hos BMW Sauber forsætter man i 2009 med samme kørersammensætning som i år. Dermed er lang tids spekulation om Nick Heidfeld slut.

BMW Sauber forsætter med de samme to kørere i bilerne som i år. Det meddelte BMW Sauber mandag hvor man også bekendtgjorde at Christian Klien forsætter som testkører for teamet.

Dermed er lang tids gætterier og spekulationer om især Nick Heidfeld slut. Nick Heidfeld var ellers dømt ude hos BMW Sauber af mange, og var af flere rygtet til blandt andet Honda.

Nu får han en ny chance hos BMW Sauber trods en del problemer i denne sæson. En bekræftet undskyldning for hans svingende resultater i denne sæson har været, at han har haft problemer med at få den nødvendige varme kørt i dækkene ved adskillige lejligheder. Noget som også Kimi Raikkonen i Ferrari på det seneste har klaget over.

Med en uforandret kørersammensætning hos BMW Sauber, så er mulighederne for Fernando Alonso ved at være minimerede. De reelle valgmuligheder hedder nu Honda og Renault og mon ikke de fleste godt kan regne ud hvad det bliver?

PDL  


 

Hop til top6.10.2008

Faste stewards i Formel 1?

De mennesker der sidder og afgører straffe under Formel 1 løbene, er ikke altid lige heldige med deres beslutninger. Skal systemet laves om?

Bedømmelserne af strafbare hændelser under Formel 1 løbene er lagt i hænderne på udpegede stewards. Det er ikke de samme stewards fra gang til gang. Det kan være en fordel, men sandelig også en ulempe. FIA har - med egne ord - iværksat en undersøgelse der skal fastslå om man skal bruge de samme stewards fra løb til løb, eller om man skal udpege nye hver gang, som man gør nu.

FIA siger selv at det ikke er på grund af den megen kritik af stewards - især i denne sæson - som gør at man vil kigge nærmere på systemet. FIA selv siger at man faktisk længe har været i gang med at undersøge om der er plads til forbedringer og hvilke. Et eksempel på forskellige domme for samme forseelse, så man i Valencia hvor en kører i GP2 klassen blev idømt en stop and go straf for at genere en konkurrent i pitlane. Felipe Massa slap med en bøde for samme forseelse.

Som der er nu, så er der 4 stewards der sidder og bedømmer. Stort set alle er medlemmer af World Motorsport Council, og det at bedømme blandt andet Formel 1 løb, er en del af deres job. Problemet her er bare at et antal af dem aldrig har set et Formel 1 løb før de bliver sat til at bedømme hændelser.

Gisp kan man vist tænke her. Alternativet er at indsætte de samme personer til at dømme fra Grand Prix til Grand Prix. Risikoen ved det er at man kan få mistanke om at visse teams og kørere kan blive favoriseret ved hjælp af kontroversielle afgørelser.

FIA erkender dette problem, men siger også at det i sig selv er vanskeligt at finde de rigtige personer. Bliver der et overtal af eksempelvis britiske stewards i gruppen vil der ganske givet komme et ret alvorligt host fra italiensk side - og også omvendt. FIA står med en temmelig stor opgave her. Sir Jackie Stewart der altid har en mening om livet i og omkring Formel 1, har for længe siden udtalt at der skal være en permanent gruppe af stewards der bedømmer hvert et eneste Formel 1 Grand Prix. Hans meninger er dog ikke altid lige godt modtaget hos FIA. FIA er dog nødt til at foretage sig noget for at genetablere og bevare troværdigheden i disse afgørelser.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk