Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.10.2010
 Cecotto tilbage i Formel 1?
 Japans Grand Prix - 2. fri træning
 Japans Grand Prix - 1. fri træning
 Kimi Räikkönen dropper Renault
 
7.10.2010
 Suzuka - in the past
 Lotus Racing med Red Bull teknologi
 

Hop til top8.10.2010

Cecotto tilbage i Formel 1?

Overskriften skal ikke taget helt bogstaveligt, for den 54 årige venezuleaner Johnny Cecotto, der kørte for Theodore F1 team i 1983 samt Toleman i 1984, har ingen planer om at gøre comeback i Formel 1 sporten ligesom Michael Schumacher har gjort det!
Sandheden er den, at det nu er hans 21 årige søn Johnny Cecotto Jr. der stiler efter en plads i Formel 1 feltet, og han har rettet sigtet mod det nye Lotus team.

Johnny Cecotto Jr. har i år kørt i Grand Prix 2 serien, men måtte stoppe før tid, da de økonomiske midler slap op.
Det har dog ikke fået Cecotto familien til at opgive håbet om en videre karriere i motorsporten, samt ikke mindst håbet om at komme i Formel 1.

Der er nu indledt forhandlinger mellem Cecotto familien og Air Asia Grand Prix 2 teamet, med henblik på en plads der i 2011 sæsonen til Johnny Cecotto Jr.
Da Air Asia Grand Prix 2 teamet ejes af Tony Fernandes, der er bagmanden bag det nye Lotus team i Formel 1, er det planen at Grand Prix 2 kontrakten, med støtte fra CAN-TV, skal kombineres ned en test- og reservekører plads i Formel 1 teamet - hvis altså det går efter Cecotto familiens plan.

AN  


Hop til top
Japans Grand Prix - 2. fri træning

Det var samme konstellation og i samme rækkefølge da man opgjorde resultatet af den anden fri træning på Suzuka banen.
Til gengæld er der sket en del positionsændringer på de efterfølgende placeringer. Ferrari kørerne har fået mere styr på deres biler, mens Williams kørerne til gengæld har mistet noget.
I bunden er situationen som den altid har været. Lotus Racing bedst og HRT dårligst af de nye teams.

Tiderne fra 2. fri træning:
Pos # Kører Team Tid Diff Omg
1 5 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:31.465 32
2 6 Mark Webber RBR-Renault 1:31.860 0.395 29
3 11 Robert Kubica Renault 1:32.200 0.735 32
4 8 Fernando Alonso Ferrari 1:32.362 0.897 34
5 7 Felipe Massa Ferrari 1:32.519 1.054 35
6 1 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:32.533 1.068 28
7 12 Vitaly Petrov Renault 1:32.703 1.238 32
8 3 Michael Schumacher Mercedes GP 1:32.831 1.366 27
9 14 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:32.842 1.377 26
10 10 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:32.851 1.386 26
11 4 Nico Rosberg Mercedes GP 1:32.880 1.415 26
12 23 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:33.471 2.006 31
13 2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:33.481 2.016 8
14 9 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:33.564 2.099 16
15 22 Nick Heidfeld BMW Sauber-Ferrari 1:33.697 2.232 33
16 16 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:34.005 2.540 32
17 17 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:34.055 2.590 37
18 15 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:34.310 2.845 33
19 19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:36.095 4.630 37
20 18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:36.333 4.868 33
21 25 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:36.630 5.165 28
22 24 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:36.834 5.369 28
23 21 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:37.352 5.887 33
24 20 Sakon Yamamoto HRT-Cosworth 1:37.831 6.366 34

PDL  


Hop til top
Japans Grand Prix - 1. fri træning

Der var Renault motoriserede biler på de tre første efter at Formel 1 kørerne havde kørt deres første fri træning forud for det Japanske Formel 1 Grand Prix.
Sebastian Vettel og Mark Webber fra Red Bull Racing var de hurtigste i nævnte rækkefølge. På tredjepladsen kom Robert Kubica fra Renault teamet.

Tiderne fra 1. fri træning:
Pos # Kører Team Tid Diff Omg
1 5 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:32.585 23
2 6 Mark Webber RBR-Renault 1:32.633 0.048 23
3 11 Robert Kubica Renault 1:33.129 0.544 23
4 14 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:33.639 1.054 13
5 2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:33.643 1.058 9
6 9 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:33.677 1.092 21
7 10 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:33.707 1.122 24
8 3 Michael Schumacher Mercedes GP 1:33.739 1.154 20
9 22 Nick Heidfeld BMW Sauber-Ferrari 1:33.791 1.206 23
10 4 Nico Rosberg Mercedes GP 1:33.831 1.246 9
11 7 Felipe Massa Ferrari 1:33.929 1.344 25
12 1 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:34.042 1.457 19
13 8 Fernando Alonso Ferrari 1:34.169 1.584 23
14 23 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:34.271 1.686 19
15 12 Vitaly Petrov Renault 1:34.373 1.788 24
16 15 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:34.379 1.794 21
17 16 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:34.991 2.406 26
18 17 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:35.684 3.099 22
19 19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:36.949 4.364 25
20 24 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:37.329 4.744 17
21 18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:37.388 4.803 23
22 25 Jerome d'Ambrosio Virgin-Cosworth 1:37.778 5.193 23
23 21 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:38.814 6.229 28
24 20 Sakon Yamamoto HRT-Cosworth 1:39.443 6.858 26

PDL  


Hop til top
Kimi Räikkönen dropper Renault

Det har længe været rygter fremme om at Kimi Räikkönen ville vende tilbage til Formel 1 og måske allerede fra næste sæson.
Der har da også været ført samtaler med Renault teamet, som har udtrykt en vis interesse for Kimi Räikkönen, men en måske manglende interesse for finnen har alligevel til at føje øje på.

Har medierne kørt en historie op eller udlægger enten Renault og/eller Kimi Räikkönen hændelsesforløbet omkring en tilbagevenden til Formel 1 forskelligt? Det bliver måske aldrig opklaret, men ganske vist er det i hvert fald at der bliver udlagt forskellige hændelsesforløb af sagen af både Renault teamet og Kimi Räikkönen.

I de seneste dage har Kimi Räikkönen for det første meddelt at han ikke vil køre for Renault teamet i næste sæson. Kimi Räikkönen har tidligere udtalt at han godt kunne finde på at vende tilbage til Formel 1 klassen. I år kører han med WRC serien for Citroën Junior Teamet.


Kimi Räikkönen vil ikke til Renault i Formel 1, men forsætter han så i rally?
(Foto: Citroen Press)

Han siger også at han faktisk er forarget over Renaults behandling af ham. Han mener at Renault har brugt ham til egen fordel i forbindelse med egen markedsføring.
Tilsyneladende har der først været en egentlig kontakt mellem de to parter i forbindelse med det Belgiske Grand Prix. Kimi Räikkönen bekræfter at hans manager tog kontakt til Renault "for nogle uger siden".

Modsat siger Renault at man aldrig har villet bruge Kimi Räikkönen i markedsføringen, og hele tiden har sagt at man som første prioritet ville vurdere Vitaly Petrov inden man overhovedet ville tage stilling til en anden kører. Renault siger dog også at man har været glad for interessen fra Kimi Räikkönen, men at man aldrig har udtrykt mere end dette.

Hvilken udlægningen af forløbet der er rigtig, ved parterne vist bedst selv. I hvert fald er der nu så lang afstand mellem de to parter, at Kimi Räikkönens udmelding om at han ikke vil køre for Renault må tages for pålydende.

Der er så i de sidste dage kommet forskellige udmeldinger om Kimi Räikkönen. Renault har været glade for interessen, men Renaults teamchef, Eric Boullier, siger også at skulle man komme til nærmere forhandlinger, ville han selv tage en samtale for at finde ud af om finnens motivation lever op til de krav man må forvente af en topkører.

Kimi Räikkönen er ofte blevet beskyldt for at være meget umotiveret og totalt fraværende. Det gælder faktisk både i McLaren tiden og Ferrari tiden. Umiddelbart virkede det også sådan, og han så da også ud til at hygge sig mere med at køre rally i fritiden end at deltage i sine forpligtigelser i Formel 1.

De to nuværende Renault kører ser indtil videre ud til at forsætte hos Renault omend intet er afgjort endeligt. Robert Kubica havde gerne set Kimi Räikkönen som kollega i teamet, idet han ser det som værende godt for Renault i øjeblikket at have to stærke kørere.

Vitaly Petrov derimod kan ikke se hvorfor man skulle ansætte Kimi Räikkönen til fordel for ham selv. Ifølge Vitaly Petrov har Renault hele tiden vist at han er rookien og ham der skal lære, hvorimod Kimi Räikkönen først skal lære teamet og bilen at kende efter et års fravær.

Tilbage ved sidelinien står så Kimi Räikkönens nuværende team i WRC. Kontrakten udløber når sæsonen er færdig, og man har endnu ikke talt sammen om en forlængelse. Teamchef Benoit Nogier ser dog gerne at Kimi Räikkönen forsætter i teamet. Her man ikke det store at udsætte på Kimi Räikkönen. Benoit Nogier siger også at man endnu ikke har travlt med at forhandle kontrakter, men at man selvfølgelig en dag er nødt til at træffe en beslutning.

PDL  


 

Hop til top7.10.2010

Suzuka - in the past

Siden 1987 hvor man første gang kørte det Japanske Formel 1 Grand Prix på Suzuka banen, er der kørt 21 Grand Prixer her.
Men hvem har vundet og hvor ofte? I 43% af tilfældene er det køreren på pole positionen der har vundet løbet. Det er dog også blevet til en enkelt overraskelse da Alessandro Nannini i 1989 vandt Grand Prixet.

Ni kørere har sikret sig deres verdensmesterskab på Suzuka banen. Det sker dog ikke i år, hvor der endnu er stor spænding om udfaldet og med flere løb tilbage.

Den store vinder på Suzuka banen har været Michael Schumacher. Hele otte gange har han sat pole position, mens han har vundet løbet seks gange. Fem af de seks sejre er vundet fra pole position.

Det var også på Suzuka at Alain Prost og Ayrton Senna havde flere dyster der enten satte den ene eller dem begge ud af løbet - i et par tilfælde endda som teamkollegaer. Den duel må Ayrton Senna siges at have vundet idet han har vundet løbet 2 gange.

Vindere og polepositions:
Grand Prix År Banelængde Pole Vinder
Japan 1987 5,859 km Gerhard Berger Gerhard Berger
Japan 1988 5,859 km Ayrton Senna Ayrton Senna
Japan 1989 5,859 km Ayrton Senna Alessandro Nannini
Japan 1990 5,859 km Ayrton Senna Nelson Piquet
Japan 1991 5,864 km Gerhard Berger Gerhard Berger
Japan 1992 5,864 km Nigel Mansell Ricardo Patrese
Japan 1993 5,864 km Alain Prost Ayrton Senna
Japan 1994 5,864 km Michael Schumacher Damon Hill
Japan 1995 5,864 km Michael Schumacher Michael Schumacher
Japan 1996 5,864 km Jacques Villeneuve Damon Hill
Japan 1997 5,860 km Jacques Villeneuve Michael Schumacher
Japan 1998 5,864 km Michael Schumacher Mika Häkkinen
Japan 1999 5,864 km Michael Schumacher Mika Häkkinen
Japan 2000 5,864 km Michael Schumacher Michael Schumacher
Japan 2001 5,859 km Michael Schumacher Michael Schumacher
Japan 2002 5,821 km Michael Schumacher Michael Schumacher
Japan 2003 5,807 km Rubens Barrichello Rubens Barichello
Japan 2004 5,807 km Michael Schumacher Michael Schumacher
Japan 2005 5,807 km Ralf Schumacher Kimi Raïkkönen
Japan 2006 5,807 km Felipe Massa Fernando Alonso
Japan 2009 5,807 km Sebastian Vettel Sebastian Vettel

PDL  


Hop til top
Lotus Racing med Red Bull teknologi

Lotus Racing har offentliggjort at man i de næste sæsoner vil anvende teknologi fra Red Bull Technology. Nærmere bestemt drejer det sig om gearkasser og hydrauliske systemer.
Dermed ser det ud til at hele 'kraftværket' bliver skiftet i Lotus Racings biler. Forleden blev det bekræftet at man er kommet ud af kontrakten med motorproducenten Cosworth.

Lotus Racing har valgt at skifte både motorer, gearkasser og det hydrauliske system ud i deres Formel 1 racere. Forleden offentliggjorde teamet sammen med Cosworth at man er kommet ud af den ellers 3 årige kontrakt mellem de to parter.

Nu ryger den Xtrac gearkasse og det hydraulik-system fra samme firma, som teamet har anvendt i år også. Man er åbenbart nået til erkendelse af kombinationen af Cosworth og Xtrac komponenter ikke har været den mest pålidelige og holdbare.


Ny gearkasse og hydraulik fra Red Bull Technology i næste sæson
(Foto: Motorsporten.dk)

Med indgåelsen af den nye aftale med Red Bull Technology er man kommet endnu tættere på de mange formodninger om at Lotus Racing skifter til Renault motorer i fremtiden. Rygtet har været der længe, men endnu har ingen bekræftet nogen aftale. Men med den nye kontrakt med Red Bull Technology er det vel kun et spørgsmål om tid før det sker. Faktisk mener mange iagttagere at Lotus Racing vil annoncere en kontrakt med Renault allerede i løbet af en uges tid.

Med til historien hører også at man på 2011 bilerne ikke må anvende noget der kommer i nærheden af dobbelte diffusere. Det gør at man rent designmæssigt kan skabe en 'tættere' bil. Lotus Racing har ganske givet kigget over skulderen hos flere teams, for at se hvordan det er klaret andre steder.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk