På trods af en lidt dårlig start med for meget hjulspind i sprintheatet lykkedes det Jason at overhale ikke mindre en 10 af sine konkurrenter på de 12 omgange som sprinten strækker sig over. Jason lavede fænomenale udbremsninger for enden af Jyllands Ringens langside. Flere af dem var så modige at mange af tilskuerne holdt vejret i de sekunder som manøvrerne varede. Men Jason havde fuld kontrol over sagerne i dag, og imens han sikkert bragte sin Peugeot hjem på en fornem 6. plads, og tilmed satte dagens hurtigste tid, kom det til mere eller mindre alvorlige eskapader imellem mange af de andre i feltet.
"Jeg ved ikke hvad der gik af folkene derude i dag, mange af dem kørte simpelthen som de blinde de slås" sagde Jason Watt.
I finalen startede Jason så på position 6, men der gik ikke mange omgange før at han igen begyndte at avancere. Og mens at flere af konkurrenterne fortsatte med at dele buler ud, tog Jason den ene efter den anden, og efter cirka halvdelen af hovedløbet overtog han føringen fra Teamkollega Pierre Legarth (Peugeot 406), i en flot overhaling indenom i opløbs svinget. Herefter begyndte Jason at trække fra, og igen kører han løbets hurtigste omgangstid. Men så begyndte heldet at vende for den populære kører, hans motor begyndte at sætte ud på langsiderne. Selvom han stadig kunne holde sin førsteplads, der dog blev mere og mere presset , begyndte det at ligne en kedelig afslutning på en fantastisk flot kørepræstation. Og få hundrede meter før de skulle køre ud på sidste omgang satte motoren ud for sidste gang, og Jason måtte trække ind til siden og udgå af løbet.
"Det var et par ledninger til speederpontensometeret der blev slidt over af en kølerslange, og det betød at jeg ikke kunne give gas mere, ærgerligt men sådan er racing ind imellem. Ellers skal jeg ellers love at der blev gået til stålet derude i dag, og der kan ikke være mange teams der ikke skal hjem og finde den store smedehammer frem efter denne weekend. Min fine Peugeot er fuldstændig fri af skrammer, og den kom fra 16.pladsen og frem til spidsen af løbet. Det var bare ikke min dag i dag, men jeg fik da vist de andre hvor skabet skal stå næste år." slutter en smilende Jason Watt.
Løbene blev afviklet på Nürburgring i Eifel-bjergene, hvor tåge og temperaturer på kun fem grader gjorde forholdene uhyre svære for DTM-kørerne. "Det var surt vejr - og næsten umuligt at få temperatur i dækkene", siger Kris Nissen. "En 15. og en 16. plads er ikke noget at prale af, men vi - Abt-Audi teamet - er på vej frem: Min holdkammerat Laurent Aiello scorede point i begge løb", fortsætter Kris.
Den tidligere Formel 1 kører Bernd Schneider (Mercedes) sikrede sig allerede inden finalen om tre uger mesterskabet med en anden- og en fjerdeplads.
Sidste afdeling af DTM 2000, afvikles den 29. oktober på Hockenheim, hvor der køres på Grand Prix banen.
Det skete, da Grindsted-parret vandt den sjette og sidste DM-afdeling i Hadsten. Ikast-brødrene også blev overgået af Henning Andersen og Leif Larsen, Holbæk, og dermed måtte de se sig henvist til tredjepladsen.
Hvis Harald og Jan Søndergaard havde besat andenpladsen, ville de have genvundet titlen, men nu snuppede Lars Palle og Åge Kirketerp Jensen den med en difference på bare ét point. Lars Palle og Åge Kirketerp Jensen tog senest guld i 1994, men for Åge Kirketerp er titlen den femte i karrieren, idet han også var dansk mester i 1984, 1987 og 1991.
/ritzau/