Pitsladder

Som sæsonen skred frem kom de to store favoritter, Michael Schumacher og Mika Hakkinen, igen med i titel-racet. Sæsonen nåede et foreløbigt højdepunkt i Frankrig hvor alt var kaos - Barrichello med Stewarts første pole og siden hen med Frentzen som vinder. Det løb blev kun overgået af det europæiske grand prix der havde alt hvad man kunne forvente af et spændende Formel 1-løb - stort set ikke en eneste omgang uden at der var "gang i den" på banen.

Nøgleløbet i sæsonen 1999 er helt uden sammenligning det britiske grand prix. Michael Schumachers uheld der beskadiger tyskerens ben så alvorlig at han er udenfor i flere løb kommer til at spille en stor rolle i hvordan sæsonen derefter skred frem. Irvine fik nu sit livs chance - og sejre i Østrig og Tyskland førte lige pludselig Irvine helt frem i spidsen. Men derefter kom der er par svage løb og Hakkinen kom med igen.

Ferrari hev en af de store kaniner op af hatten: Michael Schumacher skiftede mening et par gange angående sit comeback, men blev til sidst overbevidst over at det nok var bedst at komme tilbage til teamet der kæmpede hårdt for at hænge på McLaren. Malaysia blev total Ferrari-dominans - og Irvine så pludselig meget god ud i forhold til mesterskabet. Balladen om de 5 mm. satte dog store skår i en ellers meget spændende sæson.

Så til Suzuka: Den store finale - men en total skuffelse! Irvine var slet ikke med - Hakkinen fik frit løb, mens Michael Schumacher var den eneste der kunne holde trit med finnen der med en sejr kunne vinde titlen uagtet Irvines præstation. Set i det perspektiv var det kun fortjent at Hakkinen blev verdensmester - også hvis man ser over hele sæsonen. Selv de meget fanatiske tifosis kunne ikke rigtig bortforklare at chancen glippede for Eddie Irvine.

Hvis ikke det havde været for de mange fejl hos McLaren havde Hakkinen taget titlen meget tidligere - men havde det ikke været for Michael Schumachers uheld på Silverstone havde Michael Schumacher vundet sit 3. VM - uden problemer. Så meget desto mere skal McLaren til at have arbejdshandskerne frem hvis de skal kunne følge med i den kommende sæson! Men Formel 1 blev trods alt afgjort på marginaler - to point! Johnny Herbert fik alligevel ret da han efter det malaysiske grand prix var den store matematiker: det point som Hakkinen vandt ved at overhale briten på de sidste omgange kunne måske koste Irvine titlen. Hvis Irvine så skulle have vundet titlen skulle Schumacher have parkeret sin racer i rabatten et minuts tid for at Irvine kunne få andenpladsen og dermed VM. Så kunne man ellers have spekuleret på om det havde været fair.

Minardis fremtid er usikker, men det spanske telefonselskab kunne redde teamet hvis det køber en stor del af teamets aktier. Minardi har heller ikke nogle motorkontrakt til næste år. Marc Gene forsætter som køre for Minardi, men Luca Badoer bliver højst sandsynligt skiftet ud med en anden pengestærk kører.

Alligevel har sir Frank Wiliams støttet op om Zanardi og det virkede sikkert at Zanardi forsatte - også på grund af en kontrakt der tillod ham og Montoya, nu nykåret CART-mester, at bytte pladser hvis begge ønskede det. Montoya forsætter sandsynligvis i CART de næste to år.

Frentzen, som Williams 18 måneder tidligere opgav som udsigtsløs, vandt 2 GP’er og sluttede 12 gange i points’ne ud af 16 løb. Han kronede præstationen med en flot fjerdeplads på Suzuka, da hans eneste rival David Coulthard måtte opgive efter en tur i dækbarrieren og derpå problemer med gearkassen.

Frentzen scorede de 54 af holdets flotte total: 61 points. Damon Hill bidrog blot med 7.

“Det er pragtfuldt at slutte på denne måde,” sagde han. “Vi opnåede både holdets og kørerens målsætninger. Jeg er egentlig ikke skuffet over ikke at stå på podiet idag, for det har vi oplevet mange gange i denne sæson; to sejre og masser at være stolte af.”

Hans stigende lykke – der indbefatter hans nylige vielse til Tanja, som nu er gravid (ja, det er jo en hurtig sport, red.) – står i stærk kontrast til holdkammeraten Damon Hill, som trak sig ud af løbet med ordene: “Jeg vil aldrig mere køre et Grand Prix ! “

Teamchefen Eddie Jordan udtalte: “Endnu en perfekt præstation af Heinz-Harald. Vi har virkeliggjort vore drømme i år. Forhåbentlig bliver dette året, jeg vil huske for vort gennembrud og som gav os troen på at blive en seriøs kandidat til verdensmesterskabet !”

Næste sæson vil Hakkinen forsøge at blive den første kører siden Fangios regime i F1-sporten i 1950'erne, der vinder VM-titlen tre gange i træk. "Det er en stor målsætning," sagde finnen efter løbet. "Mon jeg kan klare det ? Jeg ved det ikke. Lad os vente at se til næste år."

Mens Hakkinen nu fik sin anden titel i hus, er landsmanden Tommi Makinen favorit til at vinde sit fjerde rally-VM i Australien næste weekend.

Michael Schumacher mistede under episoden godt 5-6 sekunder og derfor var tyskeren meget skuffet over den måde skotten havde kørt: "Jeg kan slet ikke forstå den måde David Coulthard zik-zakkede foran mig. Det er ok at lave taktik når man kæmper om positioner, men ikke når man er bagud med en omgang," sagde en halvgal Schumacher ved pressekonferencen, hvorefter der fulgte et par sætninger som Coulthard har taget meget ilde op. "Jeg er ikke sikker på at man kan tro at Spa ikke var med vilje," sagde han med henvisning til det langt mere kontroversielle sammenstød på Spa-banen i 1998 hvor Schumacher var i front og hvor Coulthard i regntågerne lettede foden på speederen.

David Coulthard har efter han hørte tyskerens udtalelser taget til genmæle og overvejer at sagsøge Michael Schumacher for ærekrænkende udtalelser. "Hvis ikke Schumacher undskylder hans udtalelser kan der blive et retsligt efterspil mod ham, fordi han sætter spørgsmålstegn ved min integritet. Han bliver nødt til at finde ud af at hvis han ønsker at diskutere noget skal han diskutere det med mig, og ikke med hele verden," giver Coulthard igen.

Derudover kommer der lige et par bemærkninger med på vejen. "Han har et stort problem med at indrømme fejl. Jeg nægter ikke at jeg holdt ham tilbage, men det var ikke et direkte forsøg på at ødelægge hans løb," siger Coulthard og afviser at Schumacher skulle have mistet 10 sekunder - ifølge skotten var det kun to sekunder han mistede. Og så lige en sidste besk kommentar fra Coulthard: "Jeg vil sige at han dybest inde er ret glad for resultatet fordi han ønskede ikke at Eddie skulle vinde mesterskabet, på trods af det offentlig billede at han var derude for at gøre alt hvad han kunne efter Malaysia. Han er glad fordi han ønsker at være Ferrari-mester," siger han videre.

Så sæsonen kan ellers fortsætte off-season med en verbal krig mellem Schumacher og Coulthard - og de to har tidligere været gode venner...

Det blev til et verdensmesterskab i 1996 efter en duel med Jacques Villeneuve, og siden da har det været Arrows og Jordan der har haft briten i teamet. Men i år har han slet ikke været sig selv og de mange rygter om at han måske allerede tidligt på sæsonen ville trække sig ud, bølgede frem og tilbage. Synd for en god kører blot at cirkulere rund på banen mens tankerne i stedet går til Georgie og familien.

Mon ikke det især har været Georgie der har været mere Damons tanker end F1?

Slået af to mindre hold som Arrows og Minardi kan ikke give BAR masser af selvtillid – det har været en ren katastrofe og hvis ikke det havde været for nogle få højdepunkter og Villeneuves vilde kørestil, var teamet nok faldet endnu mere igennem. Men 0 point er også lig med store økonomiske problemer, eftersom teamet ikke får dækket rejseudgifterne – en udgift der runder 50 millioner kroner om året. "Det har været et svært år og igen i dag var det hårdt," siger Villeneuve efter at han igen ikke fik nogen point men sluttede udenfor pointene. Nu er teamet frem, blandt andet til en langt bedre sæson og til samarbejdet med Honda.

Olivier Panis vil formentlig til næste år køre for Mercedes i det tyske standartvogns mesterskab, og samtidig tage jobbet som testkører for McLaren-Mercedes teamet, et job han fik en forsmag på i forrige uge, hvor franskmanden testede for McLaren-Mercedes på Magny Cours banen i Frankrig.

Olivier Panis har tilbragt en del tid med teamet mellem det Malaysiske og det japanske Grand Prix og det har fået minderne til at dukke frem: "Selvfølgelig har der både været op og nedture, men det lykkeligste øjeblik var sejren i Monaco i 1996. derefter fulgte en svær periode efter mit uheld i Canada i 1997. Senere kom udfordringen med Prost Grand Prix, selv om det mange gange har være svært. Men jeg dog sikker på er der er fremtid i dette team".

Panis indrømmer, at det er med en smule vemod, at han forlader Prost teamet, og han har tydeligt givet udtryk for, at han har været glad for de oplevelser, han har haft sammen med teamet. Jeg vil meget gerne takke alle for den tillid, de har vist mig gennem vores fælles eventyr.

I 1997 stod Olivier Panis formentlig overfor sin absolut bedste sæson i Formel 1. Panis lagde ud med en 5. plads i sæsonens første Grand Prix i Australien, så kom en 3. plads i Brasilien, en 4. plads i Monaco, og derefter en 2. plads i Spanien. Men så kom det alvorlige uheld på Gilles Villeneuve banen under det Canadiske Grand Prix, hvor Panis brækkede begge ben, og franskmanden var sat ud af spillet i flere måneder.
I 1998 kom Peugeot motoren til Prost teamet, og det viste sig hurtigt at skiftet til Peugeot langt fra var uden problemer, og samtidigt havde Panis svært ved at finde formen. Problemerne forsatte ind i 1999, og selv om Panis på det seneste har været lige så hurtig som team kollegaen, Jarno Trulli, rakte det ikke til et sæde i det franske team i næste sæson. Panis' sæde bliver overtaget af tyskeren, Nick Heldfeld, der i år vandt Formel 3000 mesterskabet.

Inden sæsonen 1999 kom Coulthard med lignende udtalelser, men blev grusomt skuffet, da det mislykkedes ham at gennem føre fire af de syv første løb. Sejrene på Silverstone og Spa gav igen håb til titeldrømmene og man kunne mærke på skotten han havde svært ved at opgive dem igen de sidste par måneder. Coulthard har dog aldrig lagt skjult på at han gør hvad teamet ønsker han skal - glimrende illustreret i dagens løb hvad Michael Schumacher fik at føle. DC ved godt hvad hans nytårsønske bliver: "Hvad jeg har brug for næste sæson er pålidelighed. Jeg har brug for den pålidelighed, for det forhindrer dig i at blive desperat i løbene. Der var en del vigtige løb, hvor der var mange point på spil, men bilen brød sammen."

Hakkinen efter løbet på Suzuka - nu som dobbelt verdensmester

Mika Hakkinen fik den bedste start, da han som en komet strøg af sted og efterlod Michael Schumacher på andenpladsen. Meget overraskende kom Olivier Panis i sit sidste løb for Prost op på tredjepladsen, mens Irvine tog en enkelt placering som nummer 4 fulgt af McLarens andenkører, David Coulthard. Løbet udviklede sig som en duel mellem Mika Hakkinen og Michael Schumacher der var i en klasse for sig, mens Irvine og Coulthard ikke kunne hænge på. Skotten havde dog en vigtig rolle efter at han havde været inde til sit første pitstop da han derved passerede Irvine og derefter var skotten en stopklods for Eddie Irvine. Skotten kørte dog sig selv af banen efter en kørerfejl, hvorefter han måtte i pit for at skifte fronten. Skotten kom ud foran Michael Schumacher – en omgang efter – og det havde stor betydning, eftersom skotten ikke havde meget travlt med at lade Schumacher komme forbi.

Det blev dog aldrig til en infight mellem Schumacher og Hakkinen – for slet ikke at tale om Eddie Irvine der nærmest blev totalt ydmyget og taget irerens præstation i det japanske grand prix i betragtning ville det have været totalt ufortjent at Irvine kunne krone sig som verdensmester.

Hakkinen og Michael Schumacher var i deres egen klasse, og på tredjepladsen lå Frentzen – 0,742 efter Hakkinen. Ralf Schumacher rejste sig og kom tilbage efter problemerne i lørdagens kvalifikation. Nummer 5 blev David Coulthard og Eddie Irvine blot nummer 6 – 1,430 sek. efter Hakkinen!