Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.11.2005
 C. Albers til Midland
 Renault sent ude med V8 motor
 Max Mosley bliver på pinden
 
31.10.2005
 Dan Wheldon har retning mod F1
 

Hop til top1.11.2005

C. Albers til Midland

I går kom det frem at Christijan Albers kun manglede at sætte sin underskrift på en kontrakt med Midland F1. Og i dag kom bekræftelsen så.

Her til formiddag blev der i forbindelse med et pressemøde i Holland - indkaldt af Midland og C. Albers - underskrevet en kontrakt mellem de to parter. Det betyder at der hos Midland nu kun er ét ledigt sæde tilbage og det sæde er der kamp om. Tredjekører sædet blevet fornyeligt besat af en anden hollænder, Nicky Pastorelli, som tidligere har testet for det tidligere Jordan team.

Kontrakten med Albers er lavet for 2 år, men om der er yderligere options indbygget i kontrakten, er der ikke offentliggjort noget om. Kampen om det sidste sæde er nu blevet yderligere intensiveret. På spring har stået - i hvert fald ifølge diverse rygter - Takuma Sato, Anthony Davidson og de to tidligere Jordan kørere fra denne sæson, T. Monteiro og N. Karthikeyan. Danske Nicolas Kiesa skulle også være inde i billedet, men hvor tæt han på sædet er der ret stor usikkerhed omkring. Rygterne svirrer i hvert fald kraftigt desangående.

Siden det blev kendt at Minardi skulle sælges - og nu er solgt - har C. Albers haft travlt med at sikre sig et fast sæde. Udover Midland har også Williams haft besøg af hollænderen. Flere andre muligheder har også været forsøgt, men C. Albers har set sin største chance hos Midland, hvor det så altså nu er blevet til et fast sæde i 2 år. Fra teamet fortælles det også at man d. 15. november vil præsentere det nye team officielt. Om det bliver med det ledige sæde besat eller ej, er uvist. Albers skal køre sin første test for teamet i starten af december.

PDL  


Hop til top
Renault sent ude med V8 motor

Mens testkørslerne af de nye V8 motore er langt fremme hos både BMW, Toyota og Ferraris Formel 1 teams, så oplyser Renault af de først vil teste deres nye motor til næste år.

Renault teamet har valgt at lægge alle deres kræfter ind i udviklingen og opbygningen af deres 2006 racer, R26 modellen, og så teste V8 motoren i den, frem for at skulle udvikle et 'kit' så V8 motoren kunne testes i en af de eksisterende R25 modeller.

AN  


Hop til top
Max Mosley bliver på pinden

Hvad enten man kan li' det eller ej, så bliver Max Mosley i sit sæde som præsident for FIA i endnu 4 år. Valget var let, der var ingen modkandidater.

Alle med mandat til at stemme om valget af en præsident for FIA, var fredag samlet i Rom. Max Mosley har tidligere truet med at forlade FIA efter den seneste periode, men det har sikkert kun været løse trusler. I hvert fald var der ingen modkandidater til Mosley, hvilket så betyder at Mosley forbliver endnu 4 år som præsident for FIA.

Det er ikke nemt at være præsident for FIA. Uanset hvad man foretager sig er der altid kritiske ryster. Også forgængeren var udsat for et stort pres, Mosley har dog mere eller mindre behændigt altid klaret sig ud af vanskelige situationer - sommetider med hjælp fra Bernie Ecclestone.

I de senere år har Mosley fået trumfet mange regelændringer igennem med begrundelsen at det enten var af sikkerhedsmæssige årsager eller at det var omkostningsbesparende. Det sidste har mange stillet spørgsmålstegn ved idet at man jo ikke ved hvad teamene har brugt på testbanerne og andre steder for at nå de mål som de har kunnet i Grand Prixerne. Der er dog sikkert en masse forklaringer på det, og mon ikke mange af dem er af politisk karakter. Mosley har for så vidt meget behændigt undgået en masse problemer i kraft af sin uddannelse som advokat. Der mangler dog stadig en stor og væsentlig opgave for Mosley. En opgave som for længst er startet, og som i al sin "enkelthed" går ud på at få alle teams til at acceptere en ny Concorde aftale når den nuværende udløber.

PDL  


 

Hop til top31.10.2005

Dan Wheldon har retning mod F1

Den britiske ICS-kører og vinder af dette års Indy 500, er godt på vej mod Formel 1. Rapporterne om Wheldons fokus mod Formel 1 kommer fra USA - og ikke som normalt fra den altid over-hypede britiske motorsportspresse.

Rapporterne fra Amerika er således ganske interessante, og det har ikke været noget nyt at Wheldon har retning mod Formel 1. Han har flere gange luftet at det bestemt har hans interesse, selvom der har været flere eksempler på at det kan være svært at skifte fra de mere stabile amerikanske formel-racere til de nervøse Formel 1-racere. Cristiano da Matta er blot det seneste eksempel på at skiftet ikke er lige til.

Derfor forlyder det at Wheldon indgår en aftale som testkører i 2006 og med et sæde i feltet fra og med 2007. Et par teams menes at være de bedste bud. Honda, fordi de måske forsøger sig med et nyt team fra 2007 og BMW som ny er igang med at bygge deres eget op ud fra Sauber-teamet. Men også Williams-teamet kan blive et bud, eftersom manageren for Wheldon har tætte forbindelser til netop Williams.

De næste dage kan måske give større klarhed, eftersom Wheldons kontrakt udløber om ganske kort tid.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk