Nico Rosberg og Mercedes GP er blevet enige om at forlænge Rosbergs kontrakt med ihvert fald yderligere to sæsoner med option for yderligere forlængelse.
Det betyder også at Mercedes GP får samme kørersammensætning i 2012, idet de nævner at Michael Schumacher udgør den anden del af kørersammensætningen i næste sæson.
Som sædvanlig er der kun rosende ord i deres respektive meddelelser om hinanden, men fakta er at Nico Rosberg for Mercedes har kørt 217 points ind på kontoen, men mangler en sejr. Det kan der så være mange årsager til. Både Mercedes GP og Nico Rosberg håber og tror på at i 2012 kommer den første sejr.
Steve Nielsen har efterhånden en meget lang karriere hos forskellige teams i Formel 1. Han har været hos det daværende Team Lotus, Tyrrell, Arrows og Benetton inden han i 2000 blev udnævnt til sportdirektør hos Benetton og siden har været i teamet efter det blev overtaget af Renault.
Nu er han så tilbage hos Team Lotus (Caterham) hvor han først og fremmest overtager jobbet efter Dieter Gass, men også skal sikre den forsatte udvikling på hans område i teamet.
Udover nyansættelsen af Steve Nielsen, så har Team Lotus også annonceret en forlængelse af kontrakten med teammanager Graham Watson.