David Richards sidder angiveligt i det varme sæde hos BAR. Der er kommet en del oplysninger og rygter frem i de seneste uger, at han snart skal til at præsentere nogle resultater. Der er dog flere modstridende ting i disse oplysninger. Hvor om alting er, så har BAR ikke gjort det ret godt efter at Craig Pollock måtte vige pladsen til fordel for David Richards og hans Prodrive firma.
Men noget kunne tyde på at han har lugtet lunten lidt. I hvert fald forlyder det fra BAR lejren at den tekniske direktør, Geoff Willis, har fundet nogle alvorlige nyskabelser til bilen. BAR tester i denne måned på Circuit de Catalunya. Man har næsten færdiggjort de første 2 biler af den nye model. Hvor vidt de vil blive anvendt ved den første test i Spanien eller det bliver tale om en såkaldt hybrid, er ikke kendt endnu. Selv siger Geoff Willis:
"Vi har nogle meget nye interessante dele til næste sæson, vi har også udviklet nogle designmæssige nyskabelser."
Så må det være op til hele den nuværende stab at få nogle resultater i hus som kan tilfredsstille ledelsen hos BAT som står bag teamet. Ellers vil der nok ske ændringer igen, som vi har oplevet det i år.
Jaguar har tidligere meddelt at de præsenterer deres nye R4 d. 13. januar, samtidigt bliver teamets 2 ny kørere præsenteret. Teamet har fuld gang i forberedelserne til næste sæson. Bl.a. vil Cosworths nye motor blive anvendt ved de første tests sidst i denne måned.
Det er en alvorlig satsning som Niki Lauda foretager. 2 helt nye kørere. Mark Webber har en sæsons erfaring i Formel 1 og har vel efter omstændighederne klaret det fint. Derimod Antonio Pizzonia ingen Formel 1 erfaring. Han kommer fra Formel 3000 som ikke er helt det samme. Men alligevel har Niki Lauda stor tiltro til kørerne.
"De 2 kørere vil - under strenge instruktioner - køre på banen også i mod hinanden. Ligesom de selvfølgelig også vil køre mod alle andre. Vi har 2 vidt forskellige karakterer, og jeg har alle mulige intentioner om at bringe dem frem så vi kan få det bedst mulige ud af dem."
Det lyder jo for så vidt godt nok, men får de lige vilkår? Da teamet havde et andet navn var det ikke altid tilfældet.
Minardi teamet har fået leveret motorere ud af 2002 serien, Cosworth V10 med 72-graders v-form, og det er planen at bygge dem ind i et af chassier som teamet benyttede i 2001 - PS01 modellen.
Disse ombyggede racere skal så benyttes til vinterens testkørsler samt danne basis for de ombyggede PS02 modeller som skal bruges til de første løb i næste sæson, indtil de nye PS03 modeller er klar.
Vinterens test for Minardi teamet starter den 26. november med en tre-dages test på Valencia banen i Spanien.
Til de første testkørsler har Minardi teamet indkaldt franskmanden Frank Montagny, der vandt Formel Nippon mesterskabet i 2001 samt russeren Sergei Zoblin, som tidligere har testet for teamet.
Men selv om teamet starter testkørslerne med Montagny og Zoblin, så er det endnu ikke bestemt hvem der skal afløse de to kørere fra i år, og ifølge en talsmand fra teamet:
"Så haster det ikke med at få skrevet nogle kontrakter under i øjeblikket."
Teamets to kørere fra 2002 sæsonen, Mark Webber og Alex Yoong, skal henholdsvis til Jaguar Racing og CART-serien.
For den nykronede CART mester, Cristiano da Matta, bliver den kommende tid en travl periode.
Den kommende weekend skal han køre årets sidste løb i CART-serien i Mexico, og allerede weekenden derefter får han sin debut som regulær Formel 1 kører.
Cristiano da Matta skal deltage i testen på Circuit de Catalunya uden for Barcelona, sammen med sin nye teammate Olivier Panis der kommer fra BAR teamet.
Toyota teamet stiller til den første af vinterens testkørsler, lige som de fleste andre teams, med en ombygget versiom af dette års racer.
For Toyota's vedkomne drejer det sig om en TF102, hvor der er monteret en helt ny motortype samt en langsliggende syv-trins gearkasse.
Ud over denne test, så har Toyota F1 også planlagt test på Paul Ricard fra den 2. til 5. december samt igen i Barcelona den 3. til 5. december, men en kører på hver bane.
Det er kun anden gang at Dale Coyne Racing stiller til start, de var også med på Rockingham Speedway, og der havde de også en Formel 1 testkører i raceren, det var BAR teamets testkører Darren Manning som sluttede løbet på en 9. plads.
Dale Coyne udtaler:
"Vi har testet med Andre Lotterer på Sebring, og det gik rimeligt. Han er med sine kun 20 år ikke så erfaren som Manning, og han behøver mere tid i raceren, men det skal nok gå, bare vi henter ham i lufthavnen, for han er endnu ikke gammel nok til at leje en bil."
Dale Coyne Racing stiller til start i Mexoco med en Ford Cosworth/Lola, og det er som nævnt tidligere kun anden gang de stiller op med denne racer. Coyone tidligere erfaring stammer dels fra da han selv kørt i CART-serien og han har også tidligere haft et team i serien.
Derudover er Dale Coyone også ejer af Route 66 Speedway ved Chicago i staten Illinois.
Andre Lotterer har før han blev testkører for Jaguar Racing's Formel 1 team kørt Tysk Formel 3 (2000) samt Engelsk Formel 3 (2001).
Det er Sauber teamets chef, Peter Sauber, der har fået øje på den kun 18 årige Neel Jani fra Schweitz. Og han er tilsyneladende ikke den eneste der har fået øje på talentet hos Jani, for også Williams og McLaren er ifølge 'Blick" meget interesseret i Jani's udvikling.
Grunden til at specielt Sauber er interesseret i Jani, er at de måske mister Felipe Massa, som der i øjeblikket går en del rygter om at han skal til Ferrari teamet som testkører.
Massa kørte i sæsonen 2002 for Sauber teamet, men er her blevet afløst af Heinz-Harald Frentzen, og herefter skulle Masa så "kun" være testkører hod Sauber.
Og det er denne testkører plads som eventuelt nu kan gå hen og blive Jani's.

Neel Jani på vej mod sejren på Estoril.
(Foto: Motorsporten.dk)
Neel Jani har kørt imponerende i dette års Europamesterskab for Formel Renault 2000 racere, og han vandt blandt andet finaleløbet på Estoril banen, og han sluttede på anden pladsen i mesterskabet kun fire point efter franskmanden Eric Salignon.