Som Juan Montoya og Ayrton Senna før ham, har denne højst talentfulde kører gennem årene imponeret folk med hans evne til at skabe pole positioner og hurtigste omgangstider på baner han aldrig har set før. Han vandt 24 timers løbet på Le Mans da han, blot en uge før det berømte løb, sluttede sig til Stefan Johansson og Michele Alboreto på Joest-Porche holdet. På trods af at han aldrig havde kørt på den legendariske bane, sprang han ind i bilen og satte to hurtigste omgange, samt den nye banerekord. En fantastisk præstation.
Hans pålidelighed under kvalifikationen uanset hvilken form for løb han har kørt i, siden han som seksårig startede med at køre gokart, er fremragende. I 1997, mens han konkurrerede i den højt ansete Europæiske F3000 serie, startede han på forreste række seks ud af ti gange. Han førte også serien den halve sæson indtil hans uerfarne italienske Auto Sport hold i den anden halvdel af sæsonen faldt fra hinanden.
Gennem de sidste fire eller fem år, er Tom blevet overset af større hold i alle større "open wheel racing" serier, hvoraf F1 og CART er de største. Som hans manager Nils Finderup siger: "Det er en forbrydelse at lade sådan et talent gå til spilde". Jeg er 1000 procent enig med Nils. Det er en forbrydelse, men også uforståeligt for mig. Der er ingen logisk forklaring på hvorfor i al verden CART hold ikke har udnyttet sådan et ekstraordinært og poleret talent.
CART holdenes stærkeste side er nok ikke at "talentspejde" kørere, men den her fyr har efterhånden været i rampelyset et stykke tid, og har mod heftige modstandere vundet løb i yderst konkurrencepræget serier. For eksempel vandt han det Japanske Fuji F3 World Cup Championship i 1993 foran navne som vi i dag alle kender; Alex Wurtz, Giancarlo Fisichella, David Coulthard og Jacques Villeneuve. I 1996 fik "Tom K", som hans ven og fotografen Barton Workman kalder ham, en mulighed for at bevise sine fantastiske køreevner for folkene i det Amerikanske "open wheel racing" fællesskab, da han i lige konkurrence testede med/mod Jörg Muller, Alan Mcnish og Patrick Carpentier om det frie sæde hos Team Bettenhausen. Tom Kristensen satte sig i bilen og praktisk talt blæste konkurrenterne ud gennem bagruden, idet han fik det bedste ud af en biltype han aldrig havde siddet i før. Men efter testkørslerne fik Tom ikke pladsen. Den gik til Patrick Carpentier.
Tom blev i 1997 kontaktet af Lola, der ville have ham som kører i deres nye F1 hold. Alting så ud til at falde på plads for Tom med en plads i Lola's "single-seater", men af underlige årsager gik pladsen til Vincenzo Sospiri. "På det tidspunkt var jeg skuffet, men efter jeg fandt ud af hvad der skete med holdet efter konkursen, var jeg glad for jeg ikke fik pladsen", sagde Kristensen.
Minardi har også været ude efter Tom. Det Italienske Formel 1 hold inviterede Tom Kristensen til at teste for dem på Barcelona banen. Tom var den hurtigste af alle de testkørere der var på den Spanske banen. Tom var samlet den bedste mand, foran Juan Montoya og Max Wilson. Han satte hurtigste omgangstid uden at kende banen. Derpå overgik den danske kører Luca Badoer, Tarso Marques, Laurent Rendon og Esteban Tuero der alle kæmpede om pladsen hos Minardi. Tom var igen den hurtigste, men Giancarlo Minardi's hold skrev kontrakt med Shinji Nakano og Esteban Tuero. Selvf
Kilde:www.seventhgear.com