Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.11.2000
 Nu kan københavnerne opleve DTC på "hjemmebane"
 Eurosport og CART
 
12.11.2000
 DTC-vinderne hædres ved Copenhagen Motor Show
 CART - Blundell giver gode råd til Herbert
 

Hop til top14.11.2000

Nu kan københavnerne opleve DTC på "hjemmebane"

Bilsportsentusiaster findes i hele landet, men hidtil har jyderne været forfordelt, når det gjaldt om at opleve Dansk Touringcar Challenge live. Med Jyllands-Ringen og Ring Djursland som landets to eneste asfaltbaner har det været lidt af en dagsrejse for potentielle tilskuere fra hovedstadsregionen, også selv om Storebæltsbroen har bragt landsdelene tættere sammen.

Men med åbningen af Øresundsbron har det været oplagt for DTC-organisation at kikke østud for at give københavnerne en chance for nemmere at kunne opleve bilsportens superliga. I hjertet af Skåne, mindre end 40 km nord for Malmö, finder man nemlig Ring Knutstorp, og her har man valgt at køre den fjerde af de i alt otte afdelinger, som er udskrevet for Dansk Touringcar Challenge i 2001.

"Det har ikke været nogen hemmelighed, at det længe har været vores ambition at køre i Sverige," fortæller Peter Elgaard fra DTC-organisationen.

"Hidtil har det dog været et problem at få DTC-klassen passet ind i den svenske sæson, hvor man har bygget et stramt program op omkring Swedish Touring Car Championship. Indtil nu har det ikke levnet plads til udefra kommende klasser, men efter forhandlinger har vi fået en kanonaftale i stand, som Jyllands-Ringens faste publikum også vil få glæde af."

Der er nemlig indgået en veritabel byttehandel, hvor DTC kører på Ring Knutstorp den 22. juli, mens det danske publikum til gengæld får glæde af de to største og bedste svenske klasser, Swedish Touring Car Champion og GT-R-klassen for sportsvogne. De to klasser gæster Jyllands-Ringen den 10. juni, og med Dansk Touringcar Challenge og alle de andre hjemlige klasser på plakaten i selvsamme weekend er der virkelig lagt op til et program, som kan matche det årlige Grand Prix i starten af september!

Peter Elgaard er glad for, at det blev Ring Knutstorp, der kom til at lægge asfalt til en DTC-afdeling på svensk grund.

"Internt i sjællandske motorsportskredse har Ring Knutstorp længe gået for at være lidt af en hjemmebane, når det gjaldt asfaltbaneløb, og med åbningen af Øresundsbron er der ingen tvivl om, at banen i endnu højere grad vil udvikle sig til at blive hele Øresundsregionens bilsportsbane. Det vil kun tage en times tid at komme dertil, og vores DTC-løb på banen bliver derfor ikke blot vigtigt for publikummet i hovedstadsregionen, men også for mange af klassens sponsorer og bilimportører, der har hovedkontor i København."

Løbskalenderen for Dansk Touringcar Challenge kommer i 2001 til at omfatte otte afdelinger, og de fordeler sig hen over sommerhalvåret som følger:
Afd.DatoBaneBy
1. afd.6. majJyllands-RingenSilkeborg
2. afd.20. majRing DjurslandTirstrup
XT  


Hop til top
Eurosport og CART

Eurosport's TV-dækning af CART - eller måske rettere mangel på samme - i år, har jo ikke ligefrem været nogen fornøjelse. De sidste mange år har vi jo nydt godt af live-transmissioner på satellit-kanalen, men i år var det pludselig slut. Hvad skete der egentlig?

Af Scott Dryden

I begyndelsen af 1999 underskrev Eurosport en ny 3-årig kontrakt med CART om rettighederne til live-transmissioner, og dermed syntes alt jo at være rosenrødt, men allerede halvvejs igennem året begyndte faren at lure under den ellers velpolerede overflade.

Eurosport begyndte at indse, at seer-tallene ikke var de allerbedste - og hvad der var endnu værre; de havde svært ved at finde intereserede til reklamepauserne. Seer-tallene havde dog ikke nået bunden. De var stadig bedre end f.eks. til transmissionerne fra verdensmesterskabet i Rally. Men for Eurosport er reklame-indtægter jo alfa og omega, og i hovedkvareter i Paris begyndte uroen at brede sig. Samtidig med alt dette, så trådte præsidenten for CART, Andrew Craig, pludselig frem i rampelyset, og forlangte en langt højere pris for transmissionerne.

Som 1999 skred frem, så var der ingen tegn på forbedringer, og Eurosport meddelelte CART, at de ville benytte sig af den opt-out klausul i deres kontrakt. Dette skete efter løbet i Houston, og begrundelsen var manglende sponsor-interesse og alt for høje omkostninger. Dette var dog ikke noget, som imponerede Craig, der blot tørt konstaterede:

"De (Eurosport) har heller ikke været en særlig succesrig samarbejdspartner med henblik på reklamefinansieret TV, og det er ikke vores problem, men deres."

En anden årsag til dette lidt drastiske skridt fra Eurosport's side var, at det allerede på dette tidspunkt var kendt, at netop Craig var i gang med at støbe fundamentet til et helt ny europæisk TV-koncept for 2001. Han havde bl.a. sagt:
"Det, som vi har brug for, er en skræddersyet løsning til hvert af de enkelte lande."

På papiret ville et sådant forslag uden diskussion skæppe godt i kassen hos CART eftersom at han jo i så fald ville kunne sælge rettighederne til mere end blot én TV-station. Men med udmeldingen fra Eurosport, betød det dog, at han nu pludselig skulle effekturere denne plan 1 år tidligere end forventet, nemlig 2000.

Der blev dog rent faktisk holdt et møde i Monaco mellem Eurosport, Craig og ESPN International med henblik på den forestående 2000 sæson. Et af hovedpunkterne på dagsordenen var reklamerindtægter, hvilket allerede havde været på dagsordenen de foregående to år. Desværre kom der ikke noget produktivt ud af dette møde, og Craig skød straks skylden over på Eurosport med denne kommentar:
"Vi har adskillige gange hjulpet dem (Eurosport) med at finde kommercielle partnere, ikke blot nu, men også førhen."

Nettoresultatet af alt dette blev, at Eurosport i stedet valgte at vise 1 times højdepunktet i ugen efter løbsweekenden.

Og dermed gik livet sin gang i 2000. Europa trådte ind i den nye "TV-alder", hvad CART transmissioner angik. Som den perfekte diplomat udtalte Craig, at den nye strategi var et stor skridt fremad for de europæiske TV-seere. Og det endda til trods for at han allerede dengang vidste, at ca. 70% af de lande, der hidtil havde nydt godt af live transmissioner på Eurosport, nu pludselig var hårdt og brutalt afskåret fra denne mulighed. De måtte i stedet pænt nøjes med de 1 times highlights udsendelser. Der blev dog indgået forskellige aftaler rundt omkring i Europa med hensyn til live transmissioner (bl.a. franske AB Moteurs), eller på tape-delay basis.

Tyskland, der nok er det land i Europa, der har den største Champ Car fan base, var bl.a. et af de lande, der stod udenfor i kulden. Ligesom det var tilfældet for de fleste andre lande, så var det også her kun 1 times hightlights udsendelser, der stod på programmet. Og dette var bestemt ikke særlig populært hos top-cheferne hos Mercedes, der jo var motorleverandør til CART. Keith Allo, d

XT  


 

Hop til top12.11.2000

DTC-vinderne hædres ved Copenhagen Motor Show

Bella Centret danner rammen om storslået præmiefest. Der bliver stil over det, når vinderne af dette års Dansk Touringcar Challenge onsdag aften modtager deres hæder i Bella Centret. I fornindelse med Copenhagen Motor Show 2000 afholder Jyllands-Ringen Motorsport A/S nemlig en storslået præmiefest, hvor en lang række af årets danske mestre og cup-vindere i bilsporten præmieres for deres resultater i den netop afsluttede sæson.

Præmiefesten finder sted onsdag den 15. november kl. 20.00, og midt imellem underholdning og anden festivitas skal der uddeles medaljer og pokaler.

Hovedbegivenheden bliver kåringen i Dansk Touringcar Challenge, der på rekordtid har fået status som bilsportens absolutte superliga. Her skal Peugoet 306-køreren Michael Carlsen, Vissenbjerg, på podiet som den anden vinder af serien, men på scenen får han også selskab af John Nielsen, England, og Michael Schröter, Grindsted, der tog henholdsvis anden- og tredjepladsen i det samlede regnskab. Der bliver også pokal til Peugeot Danmark A/S, idet DTC som den eneste løbsserie herhjemme også er en konkurrence for konstruktører, og den titel har det franske mærke vundet for andet år i træk.

De tre bedste i asfaltbaneklasserne Citroën Saxo Cup, Yokohama Cup, Special Saloon, Formel Ford 1800 og 2000 bliver hædret ved præmiefesten, hvilket også gælder medaljetagerne i rallysportens fire DM-klasser, gruppe A, gruppe N, gruppe H og den "lille" 0-1400 cm3-klasse. Morgendagens stjerner får også lejlighed til at komme i rampelyset, da der ligeledes uddeles præmier til vinderne i Junior- og International A-klasserne.

Mere end 250 gæster deltager i præmiefesten, heriblandt en lang række af de kørere, som på fornemmeste vis har gjort Danmark ære ved at skaffe flotte resultater til fædrelandet i 2000-sæsonen. Det gælder eksempelvis Le Mans-vinderen Tom Kristensen, rallyeuropamestrene Henrik Lundgaard og Jens Chr. Anker, ALMS-køreren Jan Magnussen og Formel 3-køreren Nicolas Kiesa.

Ved præmiefesten under Copenhagen Motor Show bliver det også afsløret, hvem der bliver modtageren af den nyindstiftede pris, Jyllands-Ringen Motorsport A/S' Æresplaquette.

XT  


Hop til top
CART - Blundell giver gode råd til Herbert

Johnny Herbert, der jo har stoppet sin Formel 1 karriere, har vendt blikket mod USA. Mark Blundell har derfor et par gode råd at give til hans landsmand.

Et af disse råd er: Betonvæggene er ikke lavet af fløjl - de bider altså fra sig.

Blundell siger bl.a.:
"Jeg tror, at Johnny har en lidt for romantisk indstilling til det at køre på oval-baner, og man får nærmest indtryk af, at han tror, at en betonvæg ikke lavet af beton. Der er stor forskel på at køre med 200 mph. på road-delen af Indianapolis Speeway, men når man nærmer sig én af kurverne på en hel oval-banen med 245 mph., så er der altså tale om noget helt andet., siger Blundell, og fortsætter: "Iøvrigt har jeg svært ved at tro, at han får et sæde næste år - med mindre da, at han har en kæmpe pose penge med i lommen eller en motor-aftale solidt plantet i ryggen."

At Blundell måske ikke har helt uret m.h.t. Herbert's chancer for et sæde næste år i CART, skal ses i lyset af, at der rent faktisk ikke er ret mange ledige sæder tilbage. Eneste seriøse rygte handler rent faktisk kun om det nye team, Zakspeed. Dette team har allerede skrevet kontrakt med Bryan Herta. Men udover dette, så har de også udtalt, at de helst ser, at det bliver en tysk kører, der får det andet ledige sæde - naturligvis med henblik på det tyske CART løb på Lausitzring i september næste år.

Hvis der er hold i dette, så skal Herbert i hvert fald kunne fremvise et stamtræ, der beviser, at han har tyske aner, hvis han ønsker at køre hos Zakspeed.

Nu er det team selvfølgelig ikke det eneste, som Herbert er blevet sat i forbindelse med i Silly Season. PacWest Racing og Patrick Racing er skam også blevet nævnt. Her er det nok mest realistisk at satse på PacWest - evt. som afløser for netop Blundell.

Patrick Racing's driver line-up for næste år er stadig ikke klarlagt, men som det ser ud lige nu, så peger det mest i retning af Oriol Servia og Roberto Moreno.

Men husk; Silly Season holder jo ikke vinterpause, så hvad hvilke rygter der er hold, og hvilke der ikke er, er noget nær umuligt at sige noget om.

Og så lige en sidste tilføjelse: Herbert har jo ikke lagt skjul på, at han gerne vil prøve om han kan vinde Indy 500. Hvis han skal have mulighed for at gøre dette i CART, så skal det jo være hos et team, der også deltager i dette løb. En anden mulighed kunne jo være, at Herbert rent faktisk i stedet vælger at køre i IRL, hvor Indy 500 jo er en fast del af løbskalenderen.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk