Mosley frygter at et eller måske to af de uafhængige teams, Sauber, Jordan og Minardi, ikke overlever vinterpausen.
Og skulle et eller flere af disse teams gå samme vej som Prost og Arrows, så er Mosley indstillet på at kræve at de resterende teams indsætte en tredje racer.
En unavngiven talsmand fra et af de store teams udtaler i den forbindelse:
"Det er ikke noget vi håber bliver aktuelt, men i følge vores kontrakt med FIA, så skal vi indsætte en tredje bil, hvis der bliver stillet krav om det, og det vil vi selvfølgelig rette os efter."
Mange inden for Formel 1 sporten bedømmer Michelin dækkene til at være de bedste i øjeblikket, og beskylder mere eller mindre indirekte Bridgestone for kun at udvikle deres dæk så de passer til Ferrari's racere.
Derfor er interessen for at skifte til Michelin i øjeblikket stor, men BAR teamet har en kontrakt med Bridgestone der gælder til og med 2004 sæsonen, og det er næppe tænkeligt at de frivilligt giver slip på BAR teamet.
Michelin på den anden side, står klar med åbne arme, og vil gerne have BAR teamet over i deres stald.
Skulle BAR skifter over til Michelin, så vil der komme i selskab med Williams, McLaren, Renault, Toyota og Jaguar.