Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.11.2004
 Jordan starter test i december
 Alan Jones, ex verdensmester, vender tilbage
 Sauber præsentation
 
13.11.2004
 Rovkatten bli´r en tyr!
 

Hop til top14.11.2004

Jordan starter test i december

Der er travlhed på Jordans fabrik lige overfor Silverstone banen. Dog bliver det med en hybridbil, men med hvilken motor?

Jordan teamet har travlt i øjeblikket. Rapporter melder om hektisk aktivitet på fabrikken. Det forlyder at teamet vil starte med at teste i starten af december måned. Det forlyder også at det bliver i EJ14, altså dette års bil, men med de fleste af aerodynamiske ændringer der træder i kraft næste år, monteret på bilen.

Indtil videre tyder det på en opgraderet bil. Det der ikke er kendskab til endnu er med hvilken motor teamet vil teste. Bliver det med de "gamle" Cosworth motorer, eller har Toyota allerede leveret de første motorer til teamet? Det vides heller ikke endnu hvem der skal teste i bilerne. Nick Heidfeld skal teste for Williams, mens Timo Glock har travlt med at teste det nye Superfund chassis. Sikkert er det dog at det er den tidligere Renault designer Mark Smith som har begået ændringerne på hybrid Jordan bilen.

Grunden til at der skal testes allerede nu for Jordan teamets vedkommende, er at man som bekendt er blevet enige om at begrænse antallet af testdage generelt næste år. Vi vil sikkert også se at de andre teams lige pludseligt får travlt med tests inden årsskiftet.

PDL  


Hop til top
Alan Jones, ex verdensmester, vender tilbage

Alan Jones, verdensmester i Formel 1 i 1980, vender tilbage til formel racing. Endda på to fronter, i den ene som aktiv kører.

Downunder i Australien sidder ex verdensmesteren Alan Jones. Ikke at han sidder stille for det gør han absolut ikke. Nej han har engageret sig i motorsport på to fronter. Den ene af de to ting som Alan Jones har engageret sig er A1 GP. Han skal stå bag det australske A1 GP team og få det op at stå. Alan Jones har store ord om stifteren af A1 GP, Sheik Maktoum, at fortælle. Bl.a. på Sheik Maktoums opfordring har Alan Jones sagt ja til at engagere sig i A1 GP. Efter at have kigget planerne igennem, mener Alan Jones at serien har et meget stort potentiale, og absolut kan være en meget konkurrencedygtig serie, også i forhold til mange andre af de større formel klasser. Alan Jones fortæller at der arbejdes på at der skal køres A1 GP løb i Australien, men at de første løb sandsynligvis vil blive kørt i Sydafrika eller England.

Alan Jones skal også selv ud at køre, men ikke i A1 GP. Det bliver derimod i Grand Prix Masters, en serie der endnu ikke er kommet ret meget frem om, andet end at det er en række løb der skal køres af tidligere kørere i Formel 1. Betingelsen er at de har været væk fra Formel 1 i mindst to sæsoner. Bilen der skal køres i er en Zytek designet bil. Alle biler bliver ens. Det er de eneste oplysninger der endnu er kommet frem. Også det glæder Alan Jones sig til. Som han selv siger, er formel racing det han brænder for. Og at komme ud at køre igen, glæder han sig rigtig meget til. Han erkender dog også at det bliver rigtigt svært. Nogle af kørerne har sandsynligvis kørt i andre klasser, og har derfor stadig en masse fart i sig. Dermed bliver Grand Prix Masters næsten en parallel til EuroBoss serien. Her er det dog bilerne der er ældst. Det er en serie som køres for aflagte Formel 1 og Formel 3000 biler, dog i to forskellige klasser. Blandt tidligere deltagere i EuroBoss serien kan findes Paul Stoddart, Minardi teamchefen og også Mike Gascoyne har kørt i den serie i et par sæsoner. Jo, retrostilen har også vundet indpas i formel sporten.

PDL  


Hop til top
Sauber præsentation

Sauber teamet har op til 2005 sæsonen valgt at præsentere deres nye Formel 1 racer, C24 modellen, i Malaysia.

Præsentationen finder sted den 11. januar 2005 i Kuala Lumpur, grundet til at præsentatione er flyttet til Malaysia, er for at fejre at der i 2005 er 10 års jubilæum for Petronas indtræden som sponsor i Formel 1 sammen med sauber teamet.

AN  


 

Hop til top13.11.2004

Rovkatten bli´r en tyr!

Det er endnu ikke officielt og diverse unavnegivne Red Bull-"talsmænd" nægter at kommentere "rygterne". Senest har man gået Red Bulls forhandler i sagen, den tidligere F1-kører og Le Mans-vinder Helmut Marko, på klingen og han var ikke "afvisende"! Jaguars talsmand Nav Sidhu indrømmer, at team'et er "meget tæt" på at blive solgt. Eneste rigtigt seriøse køber tilbage er Red Bull.
Det er også på høje tid med en afklaring i sagen. Mandag er sidste frist for tilmelding til næste års F1- verdensmesterskab!

Den tidligere GP-vinder Gerhard Berger hilser en østrigsk overtagelse af Jaguar velkommen:"Det er super, specielt for Didi Mateschitz (Red Bulls ejer). Han har givet motorsporten meget gennem mange år og det vil være en stor belønning for ham, at få sit eget hold i Formel 1. Så vidt jeg ved er forhandlingerne lige på målstregen!"

Gerhard Berger er personlig ven med Didi Mateschitz og vil derfor ikke røbe mere end højst nødvendigt. Mateschitz ferierer på Fiji-øerne og derfor ledes forhandlingerne undtagelsesvis af en anden. Normalt vil Red Bull-bossen gerne selv klare ærterne.

Gerhard Berger, der er gået på "pension" efter et job som BMW's sportsdirektør, er inde i billedet som team-chef i det nye team. Berger har tidligere udtalt, at han kun ville vende tilbage fra sit otium, hvis det drejede sig om et topteam.
"Jeg har stor tiltro til Red Bull's motorsportsafdeling og Didi Mateschitz er meget seriøs og har store ambitioner når han går ind i et projekt. Så jobbet som team-chef er absolut ikke uinteressant, især da det nu er et østrigsk team," udtaler Gerhard Berger.

UTP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk