Onsdag havde Carlsens teamkollega, Allan Simonsen, der også deltog i testen sammen med den italienske gokart-kører V. Liuzzi, sat dagens hurtigste tid på en regnvåd bane, men forholdene var under begge testdage meget svære, fordi det konstant var vådt og fedtet og på nogle tidspunkter styrtede regnen ned.
"Det er utrolig svært, at bruge tiderne til ret meget. Forholdene var så omskiftelige, at tiderne konstant var svingende," siger den danske kører, der er imponeret over F3-raceren.
Jesper i F3 med ingeniør.
"Det er en fantastisk bil. Sammenlignet med Palmer Audi'en, så kan man køre mere ud på grænserne. Jeg kan bremse meget senere og komme langt hurtigere på gassen igen og ud af svingene," siger Jesper Carlsen efter de to dages intensive test, hvor han i alt fik kørt mere end hundrede omgange på den tidligere Formel 1-bane. "Det er første gang, at jeg er på Zandvoort. Det er en utrolig spændende bane med mange komplicerede sving og hældninger," siger Jesper Carlsen, der er meget positiv over testen og samarbejdet med Van Amersfoort teamet, der i 1998 vandt det tyske F3-mesterskab og var blandt de fem bedste teams i denne sæson.
"Teamet er meget tilfredse med de informationer, som jeg giver omkring bilens opsætning og opførsel. Teamets og min mentalitet er meget ens, og det betyder meget, for de kigger ikke kun på, hvem der er hurtigst. Også på om man kan samarbejde og give teknisk feedback."
Jesper i F3 i garage.
Alt under testen er forløbet positivt, og nu gælder det forhandlinger omkring et fast sæde til næsten sæson.
"Der er muligheder i Van Amersfoort, men vi har også talt med andre teams. Intet er afgjort endnu. For at få et sæde kræver det sponsorer, sådan er det for alle kørere, og de ting skal være i orden. Via Brask Management har vi gode forbindelser, så jeg håber på, at det lykkes at finde de penge, som det kræver," forklarer Jesper Carlsen, der har det som sin førsteprioritet at køre i den tyske F3-serie.
"Det er en prestigefyldt serie, som kører sammen med DTM, hvilket giver en stor interesse. Der er mange gode kørere og med et sæde i den tyske F3-serie, kan man springe F3000 over, når man satser på Formel 1," siger Jesper Carlsen.
Jesper i F3 med computer.
Reaktionerne fra Van Amersfoort Racing er også meget positive:
"Vi er meget imponerede over Brask-kørerne, der har testet her hos os. De har alle gjort det godt, og har gode kvaliteter som kørere. Jesper er en meget moden, erfaren og afbalanceret kører, som forstår at give en masse nyttige informationer og feedback til os," siger teammanager Rob Niessink.
Det gik rigtig godt under den første testdag på den tidligere hollandske grand prix-bane, og det blev endnu bedre i dag. Carlsen sluttede nemlig som den hurtigste kører. Ikke alene var han hurtig - han overbeviste også teamet om at han har god teknisk forståelse, og Van Amersfoort Racing som han testede for, har været glade for danskerens indsats.
Nu træder Brask Management så til. Der er ikke på nuværende tidspunkt blevet afholdt nogle konkrete forhandlinger, men meget tyder på at parterne vil tale sammen inden for kort tid om hvilke fremtidsplaner der bliver. Vi følger Carlsens planer for den kommende sæson.
M.DK
"Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at vi har indgået en aftale med TV2 om, at der til næste år bliver lavet direkte transmission fra de seks danske asfaltbaneløb," sagde Peter Elgaard fra scenen foran de 320 fremmødte festdeltagere.
"Aftalen med TV2 betyder, at der på løbsdagene bliver sendt fem timers direkte TV fra løbene på TV2 Zulu i tidsrummet 12-17, og herudover sender TV2 et sammendrag af dagens DTC-løb senere søndag aften."
Motorsportens Præmiefest markerede afslutningen på en forrygende 2000-sæson for den danske bilsport, hvor en lang række af årets Danmarksmestre og Cup-vindere modtog pokaler, trofæer og blomster for årets flotte indsats. Aftenens højdepunkt var kåringen af årets vinder i Dansk Touringcar Challenge, Michael Carlsen, Vissenbjerg, der sammen med toeren og treeren i mesterskabet, John Nielsen, England, og Michael Schröter, Grindsted, modtog stor hyldest fra salen.
Som et nyt tiltag havde Jyllands-Ringen Motorsport A/S taget initiativ til indstiftelsen af en ny hædersbevisning i form af en æresplaquette, der blev uddelt for første gang. Den skal gå til personer, som har gjort et stort arbejde for dansk motorsport, og netop fordi det var første gang, at prisen blev uddelt, måtte hele seks mand på podiet for at modtage hyldesten.
Første mand var Tom Kristensen, der bl.a. fik hæderbevisningen på baggrund af sin flotte 2000-sæson med både Sebring- og Le Mans-sejr, mens Henrik Lundgaards og Jens Chr. Ankers rallyeuropamesterskab sikrede dem hæderen. Jan Magnussen modtog også en pris for at være den dansker, der har nået at køre i flest forskellige internationale topklasser, mens Karsten Ree blev hædret for sin indsats som bagmand i motorsporten, hvor han står bag dels dette års vindende team i Formel 3000-mesterskabet, dels de dannebrogs-bemalede Panoz-racere i Sports Racing World Cuppen.
Til sidst gik Peter Elgaard fra Jyllands-Ringen Motorsport A/S på scenen for at hædre sin forgænger som løbsarrangør på Jyllands-Ringen, John Lundberg, der i sin takketale udtrykte stor glæde ved det arbejde og den indsats, som hans efterfølger nu gør for den danske bilsport.
Der er yderligere en dansker med i testen, Allan Simonsen, som kender Zandvoort banen fra tidligere besøg, og hans bedste tid blev 1:43,63. Og dermed var han dagens hurtigste på Zandvoort banen.
V. Liuzzi fra italien var også på banen i går, han kørte næsten 100 omgange, men hans tider ligger stadig 3 - 4 sekunder langsommere end danskerne.
Jacky van der Ender der skulle være 4. mand i testen var syg i går og kom ikke ud til Zandvoort, og da vi talte med Jesper Carlsen her i formiddag, da var han heller ikke kommer ud til banen endnu. Så det er nok tvivlsomt om han kommer.
Dette giver selvfølgelig de tre kørere der er mødt op mere bane tid, og her til formiddag (kl. 10:00) var det Liuzzi der var på banen.
M.DK