Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.11.2003
 Zanardi i Ferrari F1?
 Sauber forventer fremgang med ny vindtunnel
 Klien og Bell i Jaguar test
 Montoya til McLaren
 
15.11.2003
 Burti tilbage til Ferrari
 

Hop til top17.11.2003

Zanardi i Ferrari F1?

Alex Zanardi i en Ferrari Formel 1 bil? Ja det er måske på vej til at kunne lade sig gøre. Rubens Barrichello arbejder på at få sin nære ven i bilen.

Alex Zanardi kom jo grueligt galt af sted på Lausitzring i 2001. Han havde nær mistet livet i en særdeles voldsom og alvorlig ulykke. Han "slap" dog med at miste benene fra knæene og ned. Rubens Barrichello som er en af Alex Zanardis allernærmeste venner, vil prøve at se om det kan lade sig gøre at Alex Zanardi kan få opfyldt en af sine drømme, nemlig at køre en Ferrari Formel 1 bil.

Alex Zanardi er trods sit handicap ved at være i fuldt vigør på racerbanerne. Bl.a. har han - med et par års forsinkelse - kørt sit løb færdigt på Lausitzring, han deltog i det sidste af sæsonens ETCC løb og han var også med da det berømte langdistanceløb for gokarts, Granja Viana, fornyeligt blev kørt. Her blev det til en fornem fjerdeplads.

Rubens Barrichello er i fuld gang med at få det gjort muligt for Zanardi at prøve en Ferrari Formel 1 bil. Zanardi har tidligere kørt i Formel 1, bl.a. for det tidligere Lotus team og senest for Williams.

PDL  


Hop til top
Sauber forventer fremgang med ny vindtunnel

Et af de lidt mindre bemidlede teams i Formel 1 feltet er Sauber teamet. De er nu i fuld gang med at opbygge en vindtunnel.

Sauber er ikke verdens rigeste team, men alligevel har de påbegyndt opbygningen af en ny vindtunnel, men det varer lidt inden de får fuld gavn af den. Den er først færdig når sæsonen er skudt i gang.

Selvom at Sauber måske ikke ligefrem kommer til at bide de store teams i hælene efter de første par løb, så kan smilet godt være der alligevel. Man glæder sig nemlig til at teamets nye vindtunnel bliver færdig. Det bliver en ultra moderne vindtunnel, så Peter Sauber og co. glæder sig til at få den i brug.

Peter Sauber:
"Den nye bil (C-23) bliver færdig omkring midten af januar, og det er inden at den nye vindtunnel kommer til at fungere optimalt. Men når det sker, vil vi blive i stand til at optimere bilen løbene gennem sæsonen. Alt går efter planen indtil videre."

PDL  


Hop til top
Klien og Bell i Jaguar test

Jaguar teamet har indkaldt to mulige køreremner til test sidst i denne måned. Christian Klien og Townsend Bell får chancen for at vise deres potentiale.

Jaguar skal have en andenkører, det ledige sæde er endnu ikke blevet besat. Men teamet er på jagt efter den måske helt rigtige kører. Først og fremmest får Justin Wilson en ny chance, da man har forlænget hans kontrakt med nogle få uger. Derudover skal i første omgang Christian Klien og Townsend Bell forsøge at overbevise teamet om at det lige netop er en af dem som man skal skrive kontrakt med.

De tre kørere får chancen ved en test sidst i denne måned på Valencia banen i Spanien. Fra teamets side siger man, at det ikke er den endegyldige eksamen, man kender de tre kørere, men vil gerne se hvordan især Klien og Bell vil klare sig i en Jaguar racer. Man vil endda nok teste andre kørere også. Bell har den lille fordel at han har kørt Formel 3000 i denne sæson og har også testet for BAR efter sæsonafslutningen. Der fik han kørt omkring 1600 km og det er det giver ham en lille fordel frem for Klien i første omgang.

Til gengæld er Christian Klien kørt i stilling af Red Bull som gerne vil have Klien i Formel 1. Det gælder for så vidt også Townsend Bell. Red Bull vil gerne begå sig i USA og hvad er bedre end at kunne promovere en amerikansk kører, når nu USA igen er kommet på Formel 1 landkortet. Hvem af de to der så evt. kan få den største pose penge med ved evt. kontrakt med Jaguar, det skal der findes ud af. Det er vidt forskellige interesser der kan begrunde kørernes eventuelle kontraktskriveri. Testen finder sted på Valencia banen i dagene d. 25 - 27. november. De første to dage skal Klien og Bell teste sammen med Mark Webber, mens Justin Wilson kommer til på tredjedagen.

PDL  


Hop til top
Montoya til McLaren

Columbianeren Juan Pablo Montoya, der debuterede i Formel 1 i 2001 for Williams teamet, har nu skrevet kontrakt med McLaren Mercedes teamet, om at køre for dem fra og med sæsonen 2005.

Dermed er de sidste mange måneders rygter om hvor Montoya skal køre i næste sæson afslutet, for der bliver han hos Williams teamet.

Det var ellers McLaren's plan at Montoya skulle køre for dem allerede i den kommende sæson, men det var ikke muligt for dem. at få en tilfredsstillende aftale med Williams teamet om at 'købe' Montoya fri af kans kontrakt med dem.

Med ansættelsen af Montoya, og McLaren's fortsatte satsning på finnen Kimi Raikkonen, så ser det nu ud til at David Coulthard nu må ud og se sig om efter nyt arbejde.
Coulthard har kørt for McLaren teamet siden starten på 1996 sæsonen, efter at havde kørt to sæsoner hos Williams.

AN  


 

Hop til top15.11.2003

Burti tilbage til Ferrari

Ferrari's tidligere testkører Luciano Burti, skal for anden gang i år teste for teamet.

Når testforbudet for Formel 1 klassen sidst på måneden udløber, så påbegynder det fleste teams straks forberedelserne til 2004 sæsone, og heriblandt er også Ferrari teamet.
De lægger ud den 25. november på Circuit de Catalunya ved Barcelona, og her skal ud over teamets faste testkører Luca Badoer også Luciano Burti deltage.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk