Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.11.2011
 Young Driver Test - dag 2
 Test af nye Pirelli Formel 1 dæk
 
16.11.2011
 Young Driver Test - dag 1
 

Hop til top17.11.2011

Young Driver Test - dag 2

Jean-Eric Vergne er i sin Red Bull racer tilsyneladende ustoppelig. I hvert fald var han også hurtigste kører på andendagen i Young Driver Testen i Abu Dhabi.
Han blev igen fulgt på vej af Jules Bianchi i Ferrari, mens tredjepladsen denne gang indtages af Gary Paffett i McLaren. Der var desuden skiftet et par andre kørere ud i testfeltet.

Tiderne fra Young Driver Test - dag 2:
Pl. Kører Team Tid Diff
1. Jean-Eric Vergne Red Bull-Renault 1:40.188
2. Jules Bianchi Ferrari 1:40.279 + 0.091
3. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1:41.756 + 1.568
4. Valtteri Bottas Williams-Cosworth 1:42.367 + 2.179
5. Johnny Cecotto Jr Force India-Mercedes 1:42.873 + 2.685
6. Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:43.637 + 3.449
7. Sam Bird Mercedes GP 1:43.734 + 3.546
8. Kevin Korjus Lotus-Renault GP 1:43.776 + 3.588
9. Luiz Razia Lotus Racing 1:43.944 + 3.756
10. Kevin Ceccon Toro Rosso-Ferrari 1:44.808 + 4.620
11. Jan Charouz HRT-Cosworth 1:46.644 + 6.456
12. Charles Pic Virgin-Cosworth 1:46.698 + 6.510
13. Nathanael Berthon HRT-Cosworth 1:48.646 + 8.458

PDL  


Hop til top
Test af nye Pirelli Formel 1 dæk

Alt imens en række kørere og teams i disse dage ser hinanden an, og flere teams også forbereder sig til næste sæson, så har Pirelli der jo leverer dækkene til Formel 1 også travlt.
De leverer i forbindelse med Young Driver Test dagene på Yas Marina Circuit alle dæk. Det gælder både 2011 specifikationerne, men sandelig også de specifikationer der skal køres med i næste sæson.

Det er enestående testmulighed for Formel 1 dækleverandøren Pirelli at få testet de kommende compounds. De forskellige 2012 specifikationer bliver i disse dage testet i Abu Dhabi.

Pirelli arbejder hårdt med at udvikle og forbedre deres dæk. Pirelli har annonceret at alle deres Formel 1 dæk vil blive ændret undtagen supersoft compound dækket der forbliver uforandret.

Udover at compoundblandingen bliver tilpasset, så er det især profilen der ændres. Man har designet dækkene så profilen bliver mere firkantet for at opnå en om mulig endnu større trædeflade afhængig af hjulopsætningen. Ydermere har man arbejdet med at undgå at dækkene laver 'blister'.

Pirelli har selvfølgelig et tæt samarbejde med alle teams i disse dage hvor masser af data opsamles til videre brug. Pirelli lover allerede nu at dækkene i 2012 vil være væsentlig forbedret.

PDL  


 

Hop til top16.11.2011

Young Driver Test - dag 1

De unge talenter har muligheden i disse dage på Yas Marina banen i Abu Dhabi for at vise deres værd.
Et par af kørerne har tidligere rørt ved Formel 1, men ellers er det debutanter i den sammenhæng. På førstedagen var det primært kørere fra World Series by Renault der markerede sig bedst.

En lang række unge talenter testes i disse dage på banen hvor der i søndags blev kørt Formel 1 Grand Prix. Der er da heller ingen tvivl om at flere vil havne i Formel 1. Allerede nu forlyder det at det stort set kun er underskriften der mangler for at Charles Pic har et sæde hos Marussia Virgin teamet i næste sæson. Og flere kan være på vej.

De hurtigste kørere på førstedagen er primært fra World Series by Renault hvor Kevin Magnussen skal køre i næste sæson. World Series by Renault er også kendt som Formel Renault 3,5.

Men det er ikke kun kørerne der testes. Williams teamet har allerede monteret det nye 2012 specifikations udstødningssystem på bilen for at teste det i denne uge. Ferrari bruger også muligheden for at prøve at løse deres problemer med frontvingen som har givet en masse vibrationer af sig.

Tiderne fra Young Driver Test - dag 1:
Pl. Kører Team Tid Omg
1. Jean-Eric Vergne Red Bull-Renault 1:40.011 83
2. Jules Bianchi Ferrari 1:40.960 85
3. Robert Wickens Renault 1:42.217 78
4. Fabio Leimer Sauber-Ferrari 1:42.331 67
5. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1:42.912 41
6. Max Chilton Force India-Mercedes 1:43.016 81
7. Valtteri Bottas Williams-Cosworth 1:43.118 71
8. Oliver Turvey McLaren-Mercedes 1:43.502 35
9. Sam Bird Mercedes GP 1:43.548 51
10. Rodolfo Gonzalez Lotus-Renault 1:44.022 87
11. Stefano Coletti Toro Rosso-Ferrari 1:45.278 87
12. Dani Clos HRT-Cosworth 1:45.329 68
13. Charles Pic Virgin-Cosworth 1:46.930 30
14. Adrian Quaife-Hobbs Virgin-Cosworth 1:47.292 32

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk