Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.11.2005
 Karthikeyan sikker på sæde i 2006
 
17.11.2005
 Er det for sent for Wurz?
 Bliver der mon 11 teams næste år?
 F1 kalenderen ændret
 

Hop til top18.11.2005

Karthikeyan sikker på sæde i 2006

Narain Karthikeyan er sikker på et sæde i 2006. I hvert fald hvis man skal stole på hans egne udtalelser. Midland F1 har sagt nej til ham.

Narain Karthikeyan vil gerne blive i Formel 1, men spørgsmålet er hvor der er plads til ham. Der er ikke mange pladser tilbage at kæmpe om, og kampen om de allersidste pladser er tæt. Hos Midland F1 er der ikke noget at gøre. Christijan Albers har det ene sæde mens test- og tredjekører sædet er optaget af Nico Pastorelli. Det betyder at der ét ledigt sæde tilbage hos teamet, men Colin Kolles har allerede sagt fra overfor Karthikeyan, som Kolles mener er useriøs.

Karthikeyan mener selv at han så godt som er sikret et sæde i Formel 1 i næste sæson.
"Jeg har forhandlinger i gang med flere teams, og jeg vil snart komme med en offentliggørelse angående min fremtid i Formel 1 for næste sæson. Som alle ved, prøver jeg at komme til et nyt team, og forhandlingerne er i gang."

Ved et pressemøde forleden i hjemlandet Indien, lod han forstå at han forhandler med flere teams, og snart vil kunne bekræfte sin plads. Men han har ikke fået de bedste anbefalinger med fra Jordan og Colin Kolles. De to har været på kant med hinanden flere gange i den overståede sæson. Til det siger Karthikeyan:

"Min tid hos Jordan var en meget god mulighed for mig og jeg har lært meget. Men der var en del uprofessionel opførsel visse steder, og tingene blev gjort meget vanskelige, så den sidste tid var hård."

Rygtesmedene har anbragt ham hos flere teams, men teamene selv har hverken af- eller bekræftet noget som helst vedrørende Karthikeyan. I så fald skal pengeposen godt nok være stor.

PDL  


 

Hop til top17.11.2005

Er det for sent for Wurz?

Den næsten glemte Alex Wurz spøger stadig lidt i kulissen. Et sæde hos BMW Sauber F1 har været på tale, men er alderen løbet fra ham?

Bortset fra enkelte GP'er hvor Wurz har været indsat som reservekører, er det ikke meget han har deltaget i på Grand Prix banerne. Han har selvfølgelig haft sin tjans som testkører hos McLaren i en snart del år, og det har han gjort ganske flot, men et decideret comeback ser ud til at forsvinde i horisonten for den tidligere Benetton kører, og nuværende McLaren test- og reservekører. I hvert fald hvis man skal tro hans landsmand Gerhard Berger.

Gerhard Berger mener at mulighederne for et fast sæde er ved at være udtømte. Berger mener at for det første er alderen ved at løbe fra ham. For det andet så står der flere nye og rigtig gode talenter på spring for at tage de ledige sæder. Berger nævner bl.a. Nico Rosberg - nu Williams og Heikki Kovalainen.

"Jeg tror ikke på rygterne. Jeg kender ikke nogen teams der vil overveje ham."

Gerhard Berger udtrykker også en vis bekymring for en anden landsmand, Christian Klien, og advarer om at 2006 måske er hans sidste sæson i Formel 1.

"Han har kørt fornuftigt i år, men jeg mener at han skal slå Coulthard snart. Knægten skal køre fra den gamle."

PDL  


Hop til top
Bliver der mon 11 teams næste år?

Der har været talt meget om 11 teams og junior teams til 2006 sæsonen. Flere bejlere har været på listen over muligheder, men kommer de?

I tirsdag udløb tilmeldingsfristen for deltagelse i Formel 1 2006 sæsonen. De 10 teams har afleveret deres tilmelding og også et elvte team har. Men spørgsmålet er om de får lov til at stille op.

De 10 teams forsætter som nævnt, om end nogle af dem har skiftet ejere og som følge deraf også skifter navn. Det drejer sig om BAR, Sauber, Jordan og Minardi. BAR er nu 100 % ejet af Honda, og det er endnu ikke helt klart hvad det officielle navn bliver. Sauber er blevet opkøbt af BMW og får navnet BMW Sauber F1. Jordan skifter navn til Midland F1 og Minardi der blev købt af Red Bull, skifter navn til Squadra Toro Rosso. Deres nye navn skal formelt godkendes af de 6 andre teams.

Tilbage er så det elvte team. Der er blevet annonceret at Super Aguri F1 - med den tidligere Formel 1 kører, Aguri Suzuki i spidsen - har indgivet ansøgning om deltagelse og har betalt det nødvendige depositum. Ligeledes har teamet blandt gennem Autosport, søgt personale i alle afskygninger til teamet. Det er også en dårlig skjult hemmelighed at Honda står bag ved med den tekniske support ligesom motoren også skal komme fra Honda. Det ventes også at Bridgestone vil levere dækkene. Men tilbage mangler der én meget vigtig ting, nemlig hvad hjul og motor skal spændes fast på. Og det er netop spørgsmålet. Chassiset mangler. Nogle i baglandet hos Super Aguri F1 har måske håbet på at man kunne få et eksisterende producent - læs BAR/Honda - men reglementet tillader ikke dette endnu, selvom det har været på tale.

Det kan blive en hård nød at knække. FIA kan stå stejl på reglementet og sige at det ikke er tilladt. Og så er der ikke så meget at gøre. Der er dog en mulighed for at det kan forhandles, hvis det ellers passer FIA og ikke mindst de andre teams. Lykkedes det ikke den vej, er der kun en mulighed tilbage, nemlig at få en ekstern chassisbygger til at lave et chassis, men det er lidt sent at komme i gang med det, og så er muligheden for at være med i den første del af sæsonen væk. Det kræver mere tid. Så spørgsmålet er om vi får det elvte team at se i 2006, eller i hvert fald i starten af sæsonen? Umiddelbart nej, men man ved aldrig helt med Formel 1. Lobbyismen lever i bedste velgående - også her.

PDL  


Hop til top
F1 kalenderen ændret

Selv om det kun er kort tid siden Formel 1 kalenderen for 2006 sæsonen blev offentliggjort, så er der allerede kommet ændringer til den.

To af de oversøiske Grand Prix'er bytter løbsdato, det er Kina og Japan, der foretager denne rokade.

Revideret Formel 1 kalender for 2006:
DatoLandBane
12. martsBahrainBahrain
19. martsMalaysiaSepang
2. aprilAustralienAlbert Park
23. aprilSan MarinoImola (Italien)
7. majEuropaNürburgring (Tyskland)
14. majSpanienBarcelona
28. majMonacoMonte Carlo
11. juniEnglandSilverstone
25. juniCanadaMontreal
2. juliAmerikaIndianapolis
16. juliFrankrigMagny-Cours
AN  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk