Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.11.1999
 Hvem skal køre for Arrows næste år?
 
18.11.1999
 Gene bedst i Spanien
 BAR beholder Villeneuve
 Alesi i rally
 Hakkinen: Coulthard kan blive verdensmester
 Prodrive på vej
 

Hop til top19.11.1999

Hvem skal køre for Arrows næste år?

Ja, det er et godt spørgsmål. Og hvorfor så det? Forklaring følger:

Det er ingen hemmelighed, at resultaterne for Arrows teamet specielt det sidste år, ikke har været imponerende. Og så er det at sponsorerne griber ind - læs - trækker sig ud. Hvad gør man så? Man får kørerne til at betale. Det er jo enkelt, men hvad med deres kvaliteter? Det er så spørgsmålet. For Pedro de la Rosa's vedkommende er sædet så godt som sikret. Men hvad med det andet sæde. Tom Walkinshaw har på det seneste kritiseret Takagi. "Han kan køre en rigtig god omgang, men er meget ustabil i gennem et helt løb, og det koster"

Det siges, at Takagi sidste år betalte ca. $ 9 mill. for sædet, men vil hans sponsor, som er biltilbehørsfirmaet PIAA mon betale for ham igen? Mange tvivler. Og det får andre til at henvende sig, bl.a. Jos Verstappen er inde i billedet. Ifølge ubekræftede kilder skulle JV og Walkinshaw allerede have talt sammen, og JV har skulle have fået at vide, at et sæde koster min. $ 10 mill. Gad vide om Philips, som før har været sponsor for JV, er klar til at gøre det igen? Hvis JV kommer i Arrows, vil det i så fald være hans anden optræden for teamet. Andre har også været nævnt. Bl.a. JV's landsmand Tom Colonel, som lige har vundet det japanske formel 3000. Australske Mark Webber er også inde i billedet, men de er alle afhængige af sponsorer.

Lige i øjeblikket ser det ud til, at JV får sædet, men meget kan ske. Arrows kan blive overtaget af et andet firma, så det er stadig åbent.

PDL  


 

Hop til top18.11.1999

Gene bedst i Spanien

Marc Gene har bestået sin Formel 1-debut bedst hvis man skal vurdere ham og landsmanden Pedro de la Rosa. Derfor er Marc Gene blevet valgt til årets spanske motorsportskører i 1999. Det har især været hans debut og den måde han har klaret sig der har givet ham valget. Godt nok har både de la Rosa og Gene scoret point i år, men Gene har vist sig at være meget stabil i det lille Minardi-team.

"Minardi er tager imod nyheden med tilfredshed og stolthed, og ønsker at sige tillykke til Marc for hans engagement og målrettethed som han viste i hans første Formel 1-sæson," siger Minardi-teamet og peger også på at det er boost for Minardi-teamet at de får denne omtale.

Marc Gene får overrakt prisen den 2. december i Madrid på og slår endda Spaniens måske største motorsportspersonlighed Carlos Sainz i racet om at være topnavn i Spanien.

BB  


Hop til top
BAR beholder Villeneuve

Jacques Villeneuve har sagt at han vil opfylde sin kontrakt med BAR på trods af al den politiske tumult indenfor holdet. Team manager Craig Pollock har været udsat for massivt pres fra bestyrelsen i British American Tobacco efter at holdet i dets debut sæson ikke opnåede at score ét eneste point.

Rygterne har villet vide, at BAR's vicepræsident Adrian Reynard har forsøgt at overtage magten på BAR holdet, og at Villeneuve i den sammenhæng har truet med at forlade holdet sammen med Pollock, hvis sidstnævnte skulle blive fyret.

Villeneuve sagde i dag i Motoring News: "Jeg skrev under på at komme til holdet i forventning om at finde en hyggelig familie stemning, men [stemning] blev hele tiden dårligere i den anden halvdel af sæsonen".

"Det har været frustrerende at køre for et hold der er blevet tvunget i knæ af intern uenighed, men jeg har en kontrakt med dem og den honorere jeg."

Villeneuve er ellers blevet sat i forbindelse med et muligt skift tilbage til det Williams hold der gjorde ham til verdensmester i 1997. Men nu ser det ud til at Craig Pollock, hans mentor, forbliver chef for BAR holdet, hvilket betyder at Villeneuve også bliver der, i det mindste frem til slutningen af 2000 sæsonen.

HPR  


Hop til top
Alesi i rally

Jean Alesi har fået chancen for at prøve kræfter med en anden side af motorsport - rally. Som bekendt er der ikke meget at lave for Formel 1-kørerne i den "test-frie" november måned. Alesi har inden han nu skal være med til at føre Prost-teamet godt ind i det nye årtusinde, fået mulighed for at være med i et rallyløb senere på måneden.

Franskmanden stiller til start i Monza Rally, hvor han kommer til at køre i en Subaru Impreza. Alesi tror på chancen for sejr - måske er den bedre end i Formel 1? "Jeg har aldrig vundet et Formel 1-løb på Monza, så måske er jeg lidt heldigere i en rally-racer," siger franskmanden.

De seneste par år er det blevet mere populært at lade nuværende og tidligere Formel 1-kørere få chancen i rally. Blandt andet stiller Martin Brundle også op til det britiske RAC Rally. Endvidere får flere rallykørere også et par chancer i Formel 1 - blandt andet er Colin McRae på vej til en test for Jaguar.

BB  


Hop til top
Hakkinen: Coulthard kan blive verdensmester

Den regerende verdensmester Mika Hakkinen siger at David Coulthard også vil blive verdensmester en dag.

"David er stadig ung, men jeg tror han på at han nok skal blive opgaven voksen og ende med at blive verdensmester" siger finnen.

Hakkinen har selv indrømmet at han havde problemer med motivationen i sit forsøg på at opnå sit andet verdensmesterskab. Til spørgsmålet om hvordan motivationen vil se ud for 2000 sæsonen siger den flyvende finne: "Situationen ligner meget [denne sæson] hvor jeg blev nød til at spørge mig selv hvor jeg skulle finde motivationen til at køre stærkt og dermed vinde titelen en gang til. Selvom det ikke bliver let [at finde motivationen], ved jeg at den nok skal komme til mig som den gjorde i denne sæson".

I mellemtiden tager Mika og konen en velfortjent seks ugers ferie, væk fra alt der har med motorsport at gøre, hvor de blandt andet skal et smut til Bali. Det er en ganske lang pause. Hakkinen skal til at teste igen i januar, og i den sammenhæng siger Ron Dennis: "Jeg forventer at Mika vil være i form på det tidspunkt, og det ved jeg han vil være".

Kilde: F1Racing.net

HPR  


Hop til top
Prodrive på vej

David Richards og Prodrive har stor interesse i at komme i Formel 1. Dette har David Richards bekræftet til flere kilder i de seneste dage. Det bliver dog sikker ikke Arrows, som der har været rygter om den senere tid. David Richards og Prodrive har mindst 4 kriterier der skal opfyldes for at træde ind.
1.: Det handler om Prodrive og ikke mig som person.
2.: Det skal være i sammenarbejde med et fabriksteam.
3.: Det skal være et fuldt konkurrencedygtigt team.
4.: Det skal være noget levedygtigt og gennemførligt.

Det er måske nogle hårde krav at stille, men Prodrive har jo noget at have det i. Rimelig succes i BTCC, og en rigtig god succes i VM Rally for Subaru.
Det udelukker vist Arrows.

David Richards tilføjer, at man kan være klar til at træde ind med kort varsel, hvis det rigtige dukker op.

Det kan næsten også kun lade sig gøre sammen med et andet team, idet Toyota jo næsten er sikker på at få adgang, måske allerede fra 2001 sæsonen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk