Det nye og ændrede reglement for udstødsningssystemet og især anvendelse af udstødningsgasserne giver en ny udfordring for teamene.
Williams testede deres 2012 udgave allerede på førstedagen af den store talent-test i Abu Dhabi. På sidstedagen havde Mercedes GP besluttet sig for at deres udgave af systemet skulle testes.
Og ligesom Williams udgaven var denne førsteudgave af det nye system, udformet sådan at udstødsningsgasserne bliver ledt ud mod bagvingen af fritliggende og delvist opretstående udstødningsrør. Ideen med at lede udstødsningsgasserne hen over bagvingen er ikke ny, men nu skal man til at udvikle den vej igen, ihvertfald hos Williams og Mercedes teamene der er de første der har 'officielt' har testet det nye system.
Tiderne fra Young Driver Test - dag 2:
Pl. | Kører | Team | Tid | Diff |
1. | Jean-Eric Vergne | Red Bull-Renault | 1:40.188 | |
2. | Jules Bianchi | Ferrari | 1:40.279 | + 0.091 |
3. | Gary Paffett | McLaren-Mercedes | 1:41.756 | + 1.568 |
4. | Valtteri Bottas | Williams-Cosworth | 1:42.367 | + 2.179 |
5. | Johnny Cecotto Jr | Force India-Mercedes | 1:42.873 | + 2.685 |
6. | Esteban Gutierrez | Sauber-Ferrari | 1:43.637 | + 3.449 |
7. | Sam Bird | Mercedes GP | 1:43.734 | + 3.546 |
8. | Kevin Korjus | Lotus-Renault GP | 1:43.776 | + 3.588 |
9. | Luiz Razia | Lotus Racing | 1:43.944 | + 3.756 |
10. | Kevin Ceccon | Toro Rosso-Ferrari | 1:44.808 | + 4.620 |
11. | Jan Charouz | HRT-Cosworth | 1:46.644 | + 6.456 |
12. | Charles Pic | Virgin-Cosworth | 1:46.698 | + 6.510 |
13. | Nathanael Berthon | HRT-Cosworth | 1:48.646 | + 8.458 |
Det er enestående testmulighed for Formel 1 dækleverandøren Pirelli at få testet de kommende compounds. De forskellige 2012 specifikationer bliver i disse dage testet i Abu Dhabi.
Pirelli arbejder hårdt med at udvikle og forbedre deres dæk. Pirelli har annonceret at alle deres Formel 1 dæk vil blive ændret undtagen supersoft compound dækket der forbliver uforandret.
Udover at compoundblandingen bliver tilpasset, så er det især profilen der ændres. Man har designet dækkene så profilen bliver mere firkantet for at opnå en om mulig endnu større trædeflade afhængig af hjulopsætningen. Ydermere har man arbejdet med at undgå at dækkene laver 'blister'.
Pirelli har selvfølgelig et tæt samarbejde med alle teams i disse dage hvor masser af data opsamles til videre brug. Pirelli lover allerede nu at dækkene i 2012 vil være væsentlig forbedret.