Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.11.2011
 Mercedes GP med nyt udstødningssystem
 
17.11.2011
 Young Driver Test - dag 2
 Test af nye Pirelli Formel 1 dæk
 

Hop til top19.11.2011

Mercedes GP med nyt udstødningssystem

Ligesom Williams teamet gjorde, så benyttede Mercedes GP teamet sig også af at få testet nye dele til 2012 raceren af i forbindelse med 'Young Driver Test' dagene i Abu Dhabi.
Det var dog kun på sidstedagen at Mercedes GP testede det nye system. Denne test blev kørt af Sam Bird.

Det nye og ændrede reglement for udstødsningssystemet og især anvendelse af udstødningsgasserne giver en ny udfordring for teamene.

Williams testede deres 2012 udgave allerede på førstedagen af den store talent-test i Abu Dhabi. På sidstedagen havde Mercedes GP besluttet sig for at deres udgave af systemet skulle testes.

Og ligesom Williams udgaven var denne førsteudgave af det nye system, udformet sådan at udstødsningsgasserne bliver ledt ud mod bagvingen af fritliggende og delvist opretstående udstødningsrør. Ideen med at lede udstødsningsgasserne hen over bagvingen er ikke ny, men nu skal man til at udvikle den vej igen, ihvertfald hos Williams og Mercedes teamene der er de første der har 'officielt' har testet det nye system.

PDL  


 

Hop til top17.11.2011

Young Driver Test - dag 2

Jean-Eric Vergne er i sin Red Bull racer tilsyneladende ustoppelig. I hvert fald var han også hurtigste kører på andendagen i Young Driver Testen i Abu Dhabi.
Han blev igen fulgt på vej af Jules Bianchi i Ferrari, mens tredjepladsen denne gang indtages af Gary Paffett i McLaren. Der var desuden skiftet et par andre kørere ud i testfeltet.

Tiderne fra Young Driver Test - dag 2:
Pl. Kører Team Tid Diff
1. Jean-Eric Vergne Red Bull-Renault 1:40.188
2. Jules Bianchi Ferrari 1:40.279 + 0.091
3. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1:41.756 + 1.568
4. Valtteri Bottas Williams-Cosworth 1:42.367 + 2.179
5. Johnny Cecotto Jr Force India-Mercedes 1:42.873 + 2.685
6. Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:43.637 + 3.449
7. Sam Bird Mercedes GP 1:43.734 + 3.546
8. Kevin Korjus Lotus-Renault GP 1:43.776 + 3.588
9. Luiz Razia Lotus Racing 1:43.944 + 3.756
10. Kevin Ceccon Toro Rosso-Ferrari 1:44.808 + 4.620
11. Jan Charouz HRT-Cosworth 1:46.644 + 6.456
12. Charles Pic Virgin-Cosworth 1:46.698 + 6.510
13. Nathanael Berthon HRT-Cosworth 1:48.646 + 8.458

PDL  


Hop til top
Test af nye Pirelli Formel 1 dæk

Alt imens en række kørere og teams i disse dage ser hinanden an, og flere teams også forbereder sig til næste sæson, så har Pirelli der jo leverer dækkene til Formel 1 også travlt.
De leverer i forbindelse med Young Driver Test dagene på Yas Marina Circuit alle dæk. Det gælder både 2011 specifikationerne, men sandelig også de specifikationer der skal køres med i næste sæson.

Det er enestående testmulighed for Formel 1 dækleverandøren Pirelli at få testet de kommende compounds. De forskellige 2012 specifikationer bliver i disse dage testet i Abu Dhabi.

Pirelli arbejder hårdt med at udvikle og forbedre deres dæk. Pirelli har annonceret at alle deres Formel 1 dæk vil blive ændret undtagen supersoft compound dækket der forbliver uforandret.

Udover at compoundblandingen bliver tilpasset, så er det især profilen der ændres. Man har designet dækkene så profilen bliver mere firkantet for at opnå en om mulig endnu større trædeflade afhængig af hjulopsætningen. Ydermere har man arbejdet med at undgå at dækkene laver 'blister'.

Pirelli har selvfølgelig et tæt samarbejde med alle teams i disse dage hvor masser af data opsamles til videre brug. Pirelli lover allerede nu at dækkene i 2012 vil være væsentlig forbedret.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk