Tirsdagens testkørsler blev dels kørt i den F2004 model der er blevet udstyret med den nye V8 motor, dels i en F2005 racer som sammenligningsgrundlag.
Begge kørere var ude i begge biler, og noget usædvanligt så var testen åben for publikum, noget over 1000 personer benyttede sig af.
Massa og Badoer kørte henholdsvis 53 og 21 omgange, og deres bedste tider blev:
| Felipe Massa | - | 1:14,262 |
| Luca Badoer | - | 1:16,322 |
Testen på Vallelunga fortsætter i dag, igen med både Felipe Massa og Luca Badoer i Ferrari racerne.
Her til formiddag blev der i forbindelse med et pressemøde i Holland - indkaldt af Midland og C. Albers - underskrevet en kontrakt mellem de to parter. Det betyder at der hos Midland nu kun er ét ledigt sæde tilbage og det sæde er der kamp om. Tredjekører sædet blevet fornyeligt besat af en anden hollænder, Nicky Pastorelli, som tidligere har testet for det tidligere Jordan team.
Kontrakten med Albers er lavet for 2 år, men om der er yderligere options indbygget i kontrakten, er der ikke offentliggjort noget om. Kampen om det sidste sæde er nu blevet yderligere intensiveret. På spring har stået - i hvert fald ifølge diverse rygter - Takuma Sato, Anthony Davidson og de to tidligere Jordan kørere fra denne sæson, T. Monteiro og N. Karthikeyan. Danske Nicolas Kiesa skulle også være inde i billedet, men hvor tæt han på sædet er der ret stor usikkerhed omkring. Rygterne svirrer i hvert fald kraftigt desangående.
Siden det blev kendt at Minardi skulle sælges - og nu er solgt - har C. Albers haft travlt med at sikre sig et fast sæde. Udover Midland har også Williams haft besøg af hollænderen. Flere andre muligheder har også været forsøgt, men C. Albers har set sin største chance hos Midland, hvor det så altså nu er blevet til et fast sæde i 2 år. Fra teamet fortælles det også at man d. 15. november vil præsentere det nye team officielt. Om det bliver med det ledige sæde besat eller ej, er uvist. Albers skal køre sin første test for teamet i starten af december.
Renault teamet har valgt at lægge alle deres kræfter ind i udviklingen og opbygningen af deres 2006 racer, R26 modellen, og så teste V8 motoren i den, frem for at skulle udvikle et 'kit' så V8 motoren kunne testes i en af de eksisterende R25 modeller.
Alle med mandat til at stemme om valget af en præsident for FIA, var fredag samlet i Rom. Max Mosley har tidligere truet med at forlade FIA efter den seneste periode, men det har sikkert kun været løse trusler. I hvert fald var der ingen modkandidater til Mosley, hvilket så betyder at Mosley forbliver endnu 4 år som præsident for FIA.
Det er ikke nemt at være præsident for FIA. Uanset hvad man foretager sig er der altid kritiske ryster. Også forgængeren var udsat for et stort pres, Mosley har dog mere eller mindre behændigt altid klaret sig ud af vanskelige situationer - sommetider med hjælp fra Bernie Ecclestone.
I de senere år har Mosley fået trumfet mange regelændringer igennem med begrundelsen at det enten var af sikkerhedsmæssige årsager eller at det var omkostningsbesparende. Det sidste har mange stillet spørgsmålstegn ved idet at man jo ikke ved hvad teamene har brugt på testbanerne og andre steder for at nå de mål som de har kunnet i Grand Prixerne. Der er dog sikkert en masse forklaringer på det, og mon ikke mange af dem er af politisk karakter. Mosley har for så vidt meget behændigt undgået en masse problemer i kraft af sin uddannelse som advokat. Der mangler dog stadig en stor og væsentlig opgave for Mosley. En opgave som for længst er startet, og som i al sin "enkelthed" går ud på at få alle teams til at acceptere en ny Concorde aftale når den nuværende udløber.