Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.11.1999
 McLaren justerer kursen.
 Ny test på Kyalami?
 
20.11.1999
 Benetton skifter designer
 Bridgestone gør sig klar
 Villeneuve skal giftes
 Senna-sagen i gang
 Burti tester for Jaguar
 Irvine fokusere på Jaguar
 Ferrari vil lave forlystelsespark
 Begejstret Barrichello
 Glade miner hos Ferrari
 

Hop til top21.11.1999

McLaren justerer kursen.

McLaren-team'et vil give den en ekstra tand for at sikre sig begge titler i 2000. Stabilitetsproblemer i den forgangne sæson betød, at Hakkinen med nød og næppe sikrede sig kørernes titel, mens Ferrari løb med konstruktørernes titel, blot 4 points foran det lettere skuffede Mercedes-McLaren team. Derfor deltager McLaren i alle de tre forestående test-sessioner i december: Jerez 1-3/12, Barcelona 9-12/12 og igen på Jerez 14-16/12. Da Hakkinen først ventes tilbage i starten af januar, vil hovedparten af arbejdet på banen blive udført af David Coulthard. Dog håber man også at kunne gøre brug af holdets nye testkører Olivier Panis, men det afhænger af om han i tide bliver frigjort for sine kontraktmæssige forpligtelser. McLarenfolkene ventes at koncentrere sig om indarbejde de erfaringer, man har opnået med MP4-14 i næste sæsons racer, der - meget forventeligt - bærer betegnelsen MP4-15. Sammenlignet med ærkerivalerne Ferrari havde Mercedes-McLaren betydelige problemer med vognenes stabilitet, hvad der nok i sidste ende blev afgørende for placeringen af konstruktørernes titel. Dette forhold vil man nu arbejde meget målrettet på at finde tilfredsstillende løsninger på.
GRN  


Hop til top
Ny test på Kyalami?

Den Sydafrikanske bane, Kyalami, er på ny blevet nævnt som en mulig vært for en del af den kommende vinters testkørsler. Kyalami banen blev sidst benyttet i test øjemed sidste vinter, hvor både Williams og BAR teamet tog turen til Sydafrika for at gennemføre et testprogram under mere optimale vejrforhold, end det Silverstone normalt kan byde på i vinterhalvåret. Testen blev en lokal succes, da ikke mindre end 70.000 tilskuere overværede testen over de relativt få dage, som den varede.

Sydafrika er et af de få lande, der har haft en national Formel 1 serie, og Formel 1 sporten er stadig meget populær. Og selv om det sidste Grand Prix på Kyalami blev kørt i 1993, har sydafrikanerne med al tydelighed ikke mistet interessen for Formel 1 sporten. Et endeligt tilsavn om en test periode mellem d. 8 og 14 februar vil blive modtaget med glæde i Johannesburg. Og Jaguars, Jordans samt McLarens tilsavn om også at deltage i testen, vil formentlig øge interessen yderligere.

Den Sydafrikanske bane skal også danne rammen om et historisk arrangement senere på året, helt nøjagtig i oktober, hvor der blandt andet vil blive afholdt et Formel 1 løb med 19 gamle Formel 1 vogne. Den ældste vil være en March 701 fra 197O, som muligvis er identisk med den March 701/9, som John Love (RSR) kørte for det lokale Gunston team under det sydafrikanske Grand Prix i 1971, for der er faktisk intet der tyder på at denne March på noget tidspunkt har forladt Sydafrika igen.

CS  


 

Hop til top20.11.1999

Benetton skifter designer

Benetton har offentliggjort at teamet skifter chefdesigner forud for den kommende sæson. Nick Wirth har efter store overvejelser valgt at forlade teamet. Han overtog ansvaret for designet af Benetton for nogle år siden, efter at Brawn og Byrne fulgtes med Michael Schumacher til Ferrari, men siden 1996 har teamet kun scoret en enkelt sejr – det tyske grand prix 1997 – og teamet er siden de blev verdensmestre i 1995 ikke kommet videre. Krisen kradser i teamet, og Wirths farvel kan tolkes som en pæn måde at give ham sparket eller også har han kastet håndklædet i ringen.

Selv siger Nick Wirth om sit farvel til Benetton: "Efter flere diskussioner med bade Rocco Benetton og de tekniske leder, er vi blevet enige om at vi har forskellige ideer når det drejer sig om racerens udvikling." Bestemt en interessant udtalelse, når man tager i betragtning at teamet i år forsøgte at gøre alle opmærksomme på at teamet var det mest nyskabende team i feltet. Det understreger blot at der er store problemer med at få teamet til at hænge sammen. Hvis ikke der snart sker et større fremskridt bør den næste mand der trækker sig være Rocco Benetton. Sønnen i tøjfirmaet har efter at teamet gav David Richards sparket ikke formået at vende udviklingen.

I stedet bliver Tim Densham udpeget til chefdesigner og han har tidligere arbejdet på det forliste Honda-projekt.

BB  


Hop til top
Bridgestone gør sig klar

Bridgestone arbejder på højtryk for at være klar til december og alle de tests som skal holdes rundt om i Europa.

Ferrari vil starte med en privattest i Fiorano den 1. dec. Det er Rubens der skal starte med at teste. Michael begynder først med at teste midt i december.

BMW Williams og Mercedes McLaren starter med at teste på Jerez den 8 dec. Testen vil vare 3 dage.

BAR som har store forventninger til i år(har vi hørt det før) med deres nye motor RA100E fra Honda, de vil starte med at teste deres nye bil og motor midt i december. Så må vi da håbe, at de kan score flere point næste år.

Prost med deres nye kørere Jean Alesi og Nick Heidfeld vil starte med at teste på Jerez den 1. dec til den 3. dec.

Sauber med deres nye kører Mika Salo vil starte deres test på banen i Barcelona den 9. dec til den 11. dec.

BKP  


Hop til top
Villeneuve skal giftes

Da meddelelsen om at Jacques Villeneuve og Dannii Minogue skulle forloves kom det som et chok for mange af de trofaste (kvindelige) Jacques Villeneuve fans, og de fleste troede da også det bare var rygter, men da der så pludselig også blev snakket om bryllup, kunne de fleste godt se hvor det gik hen af. Og nu er datoen sat: nytårsaften! Så nytårsaften bliver det berømte, og berygtede, par gift.

Meningen er at det skal foregå om bord på en luksus liner i havnen i Sydney, Australien, da Australien er et af de første lande som træder ind i det nye årtusinde.

Hill har øje for brylluper! Først Heinz-Harald og nu Jacques...

Det famøse par mødte hinanden i Barcelona og har været sammen lige siden. Det betød at Dannii flyttede til Monaco, for at bo i Jacques's lejlighed, hvilket hun overhoved ikke har noget i mod (og det har han heller ikke!).

Kærlighed ved første Grand Prix, ja det passer godt på de to turtelduer!

MEL  


Hop til top
Senna-sagen i gang

Appelsagen vedrørende Ayrton Sennas uheld på Imola den 1. maj 1994 blev påbegyndt i går fredag. Anklageren har anmodet om at Patrick Head og Adrian Newey bliver idømt et års betinget fængsel, hvilket er den mildeste straf for uagtsomt manddrab i Italien, hvilket er den samme anmodning der blev fremsat under den første retssag i 1997.

Anklageren den anden retssag, Rinaldo Rosini følger dermed den linie som Maurizio Passarini lagde under den første retssag. Ingen af de anklagede mødte op i retten, men de vil senere blive indkaldt.

Det er anklagerens mening at Head og Newey var vidende om at ratstammen i Sennas racer ikke var god nok, og at den derfor ikke kunne klare belastningerne da han ganske fatalt kørte af banen i det lynhurtige Tamburello-sving.

BB  


Hop til top
Burti tester for Jaguar

Formula 3 kører Luciano Burti er klar til at underskrive en kontrakt med Jaguar, han skal være deres nye testkører. Den unge brasilianer som blev nr. 2 i Formula 3 hvor han kørte for Stewart Racing har imponeret Jaguar så meget at de er klar med en kontrakt. En talsmand fra Jaguar siger at der ikke er underskrevet en kontrakt med Luciano Burti, men at det vil der blive gjort så snart alle ting er faldet på plads. Det var ellers ikke meningen at Luciano Burti skulle køre Formula 3 næste år, da han havde fået flere tilbud fra andre serier, men nu ser det ud til at han forsætter i formula 3.
BKP  


Hop til top
Irvine fokusere på Jaguar

Efter at været helt nede i kulklæderen, da han tabte titlen til Mika Hakkinen i det sidte løb i japan, er Eddie Irvine(EI) nu ved at komme op igen. EI udtaler at han er kommet sig over skuffelsen og nu koncentrere sig 100 % om Jaguar. Jeg har ikke forladt Ferrari tomhændet og jeg tænker ikke kun på pengene, jeg har fået en masse viden og idér med til Jaguar som vil skal have udviklet til bilen. siger EI. EI siger også at det var det helt rigtige tidspunkt at forlade Ferrari da han ikke kunne klare at kører der 1 år til med Michael som makker. Nu gælder det bare om at få bilen så langt frem på griden og at den kan klare at gennemfører løbene.
BKP  


Hop til top
Ferrari vil lave forlystelsespark

Ferrari præsident, Luca di Montezemolo udtaler at man overvejer at lave en forlystelsespark hvor grundstenen skal være biler og motorcykler. Parken skal, hvis det bliver til noget hedde "Autoland" Man ved ikke helt præcist hvor den skal ligge, men det bliver nok i Italien, og man ved heller ikke om der kommer andre bilmærker med i projeketet. En ting er dog sikkert, det er at der kommer et område som kommer til at hedde "Ferrariland" Luca di Montezemolo udtaler at man har sat mange kræfter ind på projeketet.
BKP  


Hop til top
Begejstret Barrichello

Rubens Barrichello er landet i "Ferrariland". Den lille følsomme brasilianer er ovenud begejstret for den modtagelse han har fået. "Allerede da jeg landede i lufthavnen i Bologna, fik jeg varm og venlig modtagelse. Og jeg kunne mærke med det samme, at alle jeg skal arbejde sammen med fremover, er opsatte på, at vi sammen skal have det bedste ud af det. Det lover godt for fremtiden. Bare det at mærke den enorme entusiasme, var faktisk utrolig bevægende."

På spørgsmålet om hvorfor han først skifter til Ferrari nu, siger han: "Jeg fik tilbuddet allerede i 1995, men dengang var hverken Ferrari eller jeg klar, det vi er nu."

Rubens Barrichello har prøvet dette års model en enkelt gang. "Det var helt utroligt. Aldrig har jeg prøvet en bil, som er så meget op på mærkerne og så konkurrencedygtig som denne. Jeg længes efter at komme til at sidde i den igen, trykke på knappen og jokke speederen i bund, og så komme derudad."

Lad os håbe det bedste for den lille brasilianer, som er blevet bedre og bedre, specielt år.

Ferrari håber på, at kunne præsentere den nye bil i januar måned.

PDL  


Hop til top
Glade miner hos Ferrari

Den ellers lidt pressesky Ross Brawn, teknisk direktør hos Ferrari, glæder sig til næste år. Ferrari har, som andre også gør det, udviklet en ny motor til næste år. Ross Brawn er så glad, at han taler med pressen om den allerede på nuværende tidspunkt. " Det er simpelthen en vidunder motor, den vejer under 100 kg. og har mere end 800 HK. Den er forrygende og de første test i vindtunnelen var meget lovende". Det må siges, at lyde godt, men hvad med den bil?

I november er der test-forbud for alle teams, men allerede den 1. december skal Rubens Barrichello ud at teste. Det bliver selvfølgelig på Ferrari's egen bane, Fiorano, og det skulle blive i en modificeret F399, idet man har fundet yderligere ting der kunne forbedres, og muligvis med den nye motor. Michael Schumacher starter sit test-program midt i december måned.

I forbindelse med de kommende tests udtaler Ross Brawn: " Selvom vi har vundet en titel i år, kan vi ikke tillade os at hvile på laurbærrene. Vi skal have "kørt" Rubens Barrichello ind i teamet, og specielt til næste sæson, har vi rigtig travlt, fordi vi der gerne vil have begge titler. Vi forventer yderligere konkurrence næste år, det er ikke kun McLaren vi skal holde øje med, vi ved ikke hvad Honda kommer med, men de foreløbige oplysninger fortæller om en meget god og hurtig motor, så vi er opmærksomme udadtil også".

Og så lidt Ferrari gossip af den sjove type:

Tidligere Ferrari kører Eddie Irvine skal være en af dommerne i Miss World konkurrencen i december måned.

Det amerikanske dameblad "Sassy" har udnævnt Jean Todt til at have den bedste motorsportsbagdel i 1999. Det forlyder dog fra Ferrari, at det er Eddie Irvine, der har lagt r.. til.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk