Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.11.2000
 Zonta på spring hos Jordan
 Williams og Gene enige
 Bare Schumacher var vores mand
 Hvad skal den hedde?
 
20.11.2000
 Marc Gene tæt på Williams-BMW?
 Bernie topper listen
 Montoya bydes velkommen
 Junqueira var Heads valg
 Salo - Godt med et års pause
 Barrichello vandt 500 miles løb
 

Hop til top21.11.2000

Zonta på spring hos Jordan

Adskillige kørere har taget skridtet tilbage, for senere at være på spring til at vende tilbage - senest Marc Gene der bliver ny testkører for Williams.

Ricardo Zonta har været nødsaget til at gøre det samme, og fik en aftale i stand med Jordan. En aftale som primært kom i stand efter at Honda har bakket op omkring den fyrede BAR-kører. Aftalen med Jordan kan sandsynligvis føre ham til et fast sæde, da Jarno Trulli måske vender tilbage til Benetton/Renault - fordi teamet har den underliggende kontrakt på italieneren. De vil sandsynligvis skifte Trulli ud med Fisichella i 2002.

Så bliver det lige pludseligt interessant at være testkører for Jordan. "Det er helt sikkert det rette valg for mig, da endnu en sæson ville være tilbage i feltet hvor mine chancer for et sæde var på vej, og det ville have været dårligt for mig og min motivation," siger Zonta. Han er helt klar over at der er gode chancer til sæsonen 2002. Han ville helst have kørt race, men en bedre racer er vigtigere end blot at køre med rundt. "Jeg vil være i en god racer og hvis jeg viser mit potentiale, kan jeg være hos Jordan i 2002," siger han forventningsfuldt.

BB  


Hop til top
Williams og Gene enige

Williams-BMW og Marc Gene er blevet om enige om en kontrakt, og skrev i går kontrakten under. Dermed kan lang tids spekulationer afsluttes.


Marc Gene - 1999.

Marc Gene har siden det kom frem, at Minardi ville have en væsentlig forringet chance for at forsætte i Formel 1, været sat i forbindelse med et par andre teams. Bl.a. Williams. Williams-BMW har haft en liste med ønsker om en ny testkører klar efter at den hidtidige testkører, Bruno Junqueira, indgik i byttehandlen med Montoya. Nu er valget så faldet på Marc Gene. Marc Gene var lidt på den da hans sponsor Telefonica, valgte at trække sig fra Formel 1 sporten. Der har tidligere været forlydender fremme om, at han kunne det emne som Williams-BMW kikkede efter. Forlydenderne fik ny næring, da Gene havde været på besøg hos Williams-BMW på fabrikken i Grove.

Nu er det så ganske vist, Gene er testkører hos Williams det næste år. Og han starter sit nye arbejde om små 2 uger, når Williams-BMW begynder de første tests som forberedelse til næste sæson.

Marc Gene er vel heller ikke den ringeste kører at få som testkører. 2 år i Formel 1 og med 33 Grand Prixer er vel en god ballast at have med. Pointhøsten har dog ikke været så stor. I år er det ikke blevet til nogen points, sidste år kørte han en sjetteplads hjem i det Europæiske GP. Men Minardi har heller ikke ry for at være de allerstørste pointslugere. Og måske kan det vise, at det er en helt god ide, at vælge jobbet som testkører. Olivier Panis valgte også den mulighed, og skal i den kommende sæson være fast kører hos BAR.

Marc Gene:
”Jeg er virkelig glad nu. Da jeg fik oprigningen fra Frank Williams, var jeg virkelig smigret og jeg var absolut ikke i tvivl. Jeg tror at det vil være meget bedre at være testkører hos et stort team, end at være kører i et lille og beskedent team. Tiden vil vise om jeg har taget den rigtige beslutning.”

Som testkører kan han være heldig at få chancen for at køre Grand Prix løb alligevel. Hvis enten Ralf Schumacher eller Montoya skulle blive syg eller skadet, så Gene klar til at gå ind og kører den ledige bil. Noget vi så hos Jaguar i år, da Irvine var syg og blev erstattet af Luciano Burti.

Nu er det store puslespil ved at nærme sig den afsluttende periode. Tilbage står Minardi, Arrows og Prost med enkelte ledige pladser.

PDL  


Hop til top
Bare Schumacher var vores mand

Neil Ressler, Jaguarboss, har et meget stort ønske, som nok aldrig bliver til virkelighed, nemlig at Michael Schumacher var at finde bag rattet i en Jaguar F1 racer.

Neil Ressler lægger ikke skjul på, at hans favoritkører er Michael Schumacher. Og heller ikke at han ser MS som vores tids bedste kører.

Neil Ressler:
"Jeg er en stor fan af ham, jeg ville ønske han ville køre i vores bil. Michael er en person, som er værd at efterligne. Han er helt klart verdens bedste kører, det er der ingen tvivl om. Han viser det bl.a. ved at kan få mere ud af en bil end andre kan, og han gør ting som ingen andre kan."

Man kan være tilbøjelig til at give Neil Ressler ret. Michael Schumacher er blevet verdensmester med og for de teams han har kørt for. Senest Ferrari, selvom det nok tog længere tid end først antaget. Eneste undtagelse er Jordan, men det blev som bekendt kun til et enkelt løb for dem. Men ellers vandt Michael Schumacher verdensmesterskabet med og for Benetton. Benetton var på det tidspunkt ikke verdens bedste team, men blev alligevel verdensmester. Bl.a. med stor hjælp fra Michael Schumacher, men også et par af de personligheder som Michael Schumacher var så flink at tage med til Ferrari, da han valgte at forsætte karrieren der. Og det er bl.a. hans tekniske kvaliteter som Neil Ressler nok hentyder til. Det er ikke bare at køre bilen, men også den forståelse og viden, der gør at man kender bilen i bund og grund, som Ressler gerne vil have, at Schumacher skulle vise. Ikke mindst i en Jaguar, der indtil nu har været en skuffelse.

PDL  


Hop til top
Hvad skal den hedde?

Der gættes på hvad Ferraris nye model vil komme til at hedde - i år var det F1-2000, så nu gættes der på at efterfølgeren kommer til at hedde F1-2001. Men Luca di Montezemolo har indikeret at det nok ikke bliver tilfældet.

"Det bliver en overraskelse," siger Ferrari-præsidenten. Så meget kunne tyde på at det ikke bliver et navn der minder om denne sæsons racer. Ferrari præsenterer sidst i januar deres nye racer, der er blevet stærkere og bedre i sit aerodynamiske design. Blandt andet har motoren været på slankekur og Ferrari kan præsentere en motor der vejer mindre end 100 kg. og som yder mere end 850 hestekræfter.

BB  


 

Hop til top20.11.2000

Marc Gene tæt på Williams-BMW?

Marc Gene har tidligere i år været sat i forbindelse med Williams-BMW. Men intet er endnu afgjort, men vedholdende rygter siger stadig, at Gene er den næste testkører hos Williams-BMW.

På grund af Minardis måske manglende deltagelse i Formel 1 næste år, er det usikkert om Marc Gene vil være at finde i Formel 1 i næste sæson. Da det blev kendt, at Telefonica træk sig som sponsor for Minardi, og PSN trak sig som sponsor, ja så må det have sort ud for kørerne. Hvad skulle de? Afvente og se hvad der ville ske, eller satse på at finde en arbejdsgiver? Med de spanske penge ryggen var Gene i hvert fald sikret hos Minardi, men da sponsoren trak sig, var det svært at tro på en forsat plads. Men nu ser det måske anderledes ud.

Williams-BMW har tidligere udtalt, at de ikke havde så travlt med at finde en testkører som erstatning for Bruno Junqueira, som har valgt at køre i Champ Car serien i USA. Men samtidig udtalte Williams-BMW, at man havde en seddel med flere mulige emner, og Marc Gene kunne være en af dem. Der har da også været etableret en forbindelse til teamet. Bl.a. har han været på besøg hos teamet, men intet er endnu afgjort.

For Marc Gene taler, at han har et par års Formel 1 erfaring. Det må være en væsentlig faktor, at tage med i valget. Han kender bilernes kræfter, og ved hvordan en bil reagerer på selv de mindste ændringer. Marc Gene har ikke selv bekendtgjort endnu, om han bliver hos Minardi, eller om han vælger at forsætte karrieren andetsteds. Men en mulighed som testkører hos Williams, vil ikke være det ringeste at komme til at lave. Flere andre kørere, der har været testkører hos Williams, er nået langt i Formel 1.

PDL  


Hop til top
Bernie topper listen

Formel 1's mægtigste mand, Bernie Ecclestone, er nu officielt Storbritanniens rigeste mand, efter at have klatret støt op ad listen i gennem det seneste årti. £610 millioner er hvad Sunday Times anslår Ecclestones årlige indtjening til.

I den anledning udtalte den 70-årige sig lidt om penges natur. "Pengene er udelukkende et biprodukt af hvor dygtigt og effektivt man kører sit firma," forsikrer onkel Bernie og forsætter: "Hvis man gør forretninger, er succesen målt i mængden af penge man tjener." Det lyder nærmest som en indledning til en selvhjælpsbog, 'Hvordan man bliver milliardær', af B. Ecclestone.

Men én ting er hvad Sunday Times kan afsløre. Der er mangt og meget offentligheden ikke ved, mener Ecclestone: "Næsten alle Formel 1's anliggender er tilhyllet i ekstraordinær hemmelighed; ikke alene er vilkårene i alle aftaler 'erhvervsmæssigt fortrolige', men selv eksistensen af nogle aftaler er en hemmelighed."

20. marts 2000 - Ecclestone god for 24 milliarder

CBA  


Hop til top
Montoya bydes velkommen

Frank Williams har fra starten advaret sin nye kører, Juan Pablo Montoya, om at der forventes hårdt arbejde fra colombianerens side. Montoya har efterhånden kommet sig oven på jetlagen efter turen fra Miami i sidste uge og er nu i fuld gang med at lære teamet nærmere at kende. Han har dog den fordel at han kender en smule til teamet fra sin tid som testkører.

Montoya tilbragte to dage i Williams hovedkvarter med at hilse på teamets ansatte og lære de folk at kende, som han skal arbejde sammen med i fremtiden. Sin debut i FW22'eren får han i næste måned, hvor Williams-teamet over en tre-dages test på Jerez både skal gøre sig erfaringer med Montoya og de nye Michelin-dæk.

Under sit besøg i hovedkvarteret i Grove fik Montoya god tid til at tale med Frank Williams og Patrick Head. Derefter stod den helt store rundtur på programmet: "Han har været til en masse møder og har besøgt forskellige afdelinger for at møde de mennesker, som han kendte fra sine dage som testkører, så vel som de nye, der har stødt til teamet siden da. Han skal også have et sæde tilpasset til sig og hans hovedarbejde i de næste par dage er at lære WilliamsF1-teamet at kende igen,” fortæller teamets talsmand Nav Sidhu.


Han ser ikke glad ud - men Montoya har er forhåbentlig ved at falde til i sit nye team.

Samtidig er Montoya flyttet ind i sit nye hjem i universitetsbyen Oxford, der bekvemt kun ligger lidt nord for fra teamets fabrik i Grove. Men mon f1-debutanten får meget tid til at vælge tapet og købe køkkenudstyr?

CBA  


Hop til top
Junqueira var Heads valg

Da Williams voterede om hvem de skulle vælge, var der delte meninger i teamet om det skulle være Button eller Junqueira der skulle have pladsen. Teamets tekniske leder, Patrick Head var faktisk mest stemt for at hente brasilianeren Junqueira ind for et år.

Men Williams valgte som bekendt i stedet Jenson Button, og det viste sig at være en god succes. "Jeg havde stort set besluttet at vi skulle have Junqueira, fordi vi allerede kendte ham og ingeniørerne var meget begejstrede for hans tekniske forståelse," siger Head. Jenson Button fik dem i stedet på andre tanker, da han kørte meget hurtigt under en test på Jerez i Spanien.


Junqueira testede og var tæt på - men Button gjorde det bedre

De forsøgte endnu en gang at teste Buttons evner. "Vi kom så til Barcelona, og han brugte venstre fod til at bremse med for første gang - det havde han ikke gjort før. Og på en bane hvor han ikke havde været før, var han med det samme hurtig og til sidst måtte vi vælge ham," forklarer Head. Fra 2001 slår Junqueira sine folder i CART-serien hvor han skal køre for Ganassi.

BB  


Hop til top
Salo - Godt med et års pause

Blandt kørerne er der i år flere der trækker sig tilbage som grand prix-kørere, for i stedet at teste det kommende år. Mika Salo er en af dem - han er dog sikker på at vende tilbage i 2002, når han i det kommende år skal være udvikler for Toyota.

Men der kun er en 10-dages tid til de første tests begynder, og den store aktivitet begynder - dog ikke for Salo! Han kan holde ferie et godt stykke tid endnu. Toyota ved ikke endnu hvornår de bliver klar til den første test. "Det bliver først en gang til marts," siger finnen. Men det bliver ikke ren ferie for Salo. Når først raceren er klar, så bliver der ikke tid til at slappe af.

Den overståede sæson har som været hård nok, så en kort puster kan han godt bruge. "Hvis man taler med kørerne, så er alle virkelig trætte og jeg er ingen undtagelse," forklarer han - efter et hårdt år som førstekører for Sauber med dertilhørende testarbejde i stor stil. Nu hedder det så Toyota - et projekt som han ser meget frem til. "At arbejde med et nyt projekt sådan som jeg gør med Toyota, er noget jeg har ønsket i flere år," glæder han sig. Og blot fordi han ikke kører grand prix næste år, bliver der stadig meget arbejde. "Der bliver meget test, og jeg vil køre mere i 2001, end jeg gjorde i år."

Så et års pause? Det bliver det nok næppe.

BB  


Hop til top
Barrichello vandt 500 miles løb

I weekenden afbrød Rubens Barrichello sin ferie for at køre et løb. På banen Kartodromo International de Cotia, lige uden for Sao Paolo i Brasilien, vandt Rubens Barrichello søndag et 500 miles løb.

Som det næsten fremgår af banens navn, var det i gokarts der blev kørt. Det skete sammen med et par racerkollegaer fra Champ Car og en enkelt fra Formel 1. Christian Fittipaldi og Tony Kanaan var holdkammerater med Rubens. Blandt de andre deltagere var bl.a. Gil de Ferran, Felipe Giaffone og Luciano Burti. Løbet startede lørdag aften ved midnat og sluttede søndag middag. De 500 miles (ca. 800 km.) blev kørt på 11 timer 38 min.

Rubens og hans holdkammerater kørte i alt 687 omgange, 5 mere end holdet som kom på andenpladsen. Luciano Burti og hans hold kom ind på tredjepladsen.

I december starter testprogrammerne hos de respektive Formel 1 teams, og det har været en god gang fortræning for de involverede Formel 1 kørere at deltage i dette gokart løb.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk