Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.11.2004
 Alex Yoong i spidsen for Malaysias A1GP team
 
17.11.2004
 Barrichello vandt i Brasilien
 

Hop til top21.11.2004

Alex Yoong i spidsen for Malaysias A1GP team

Alex Yoong, men fortid i Formel 1 og Champ Car, skal stå i spidsen for det malaysiske A1GP team. Serien starter til september 2005.

Alex Yoong, med en yderst beskeden succes i Formel 1 og Champ Car, står nu i spidsen for den malaysiske indsats i A1 GP serien der starter i september 2005. Dermed er der nu 9 nationer som har afsluttet forhandlingerne og er tilmeldt A1GP. Yderligere 6 nationer er på spring til at afslutte deres forhandlinger med arrangørerne. Hvor langt den danske interesse er kommet, er der endnu ikke nogen oplysninger om. Der undersøges stadig hvilke muligheder der er for at etablere et evt. dansk team i A1GP.

Alex Yoong skal stå i spidsen for sit lands team. Noget han ser på med stor stolthed. Især fordi det er en slags Nations Cup der skal køres. Her ser han store muligheder for at Malaysia kan komme på motorsportens landkort.

"A1GP vil helt sikkert genetablere Malaysias bestræbelser på at promovere motorsport. Det går ikke uden at resultaterne er der. Vi vil derfor gøre alt hvad der er muligt for os for at finde de bedste folk til nøglepositionerne i teamet. En anden ting som er vigtig for os er, at finde de bedste malaysiske talenter til alle jobs i teamet. Der er lige meget om det er som mekaniker, ingeniør, teamchef eller kører. I løbet af de næste 6 måneder vil vi finde disse folk. Vi skal have fundet en struktur til teamet inden der kommer navne på. Alt indsats for os drejer om national stolthed og dermed at vinde for Malaysia."

Alex Yoong vil ikke selv være kører i teamet. Hans opgave er at styre teamet på det rent forretningsmæssige plan. Alex Yoong kan dog allerede nu afsløre, at hvis der kommer hold på tingene ret hurtigt, så vil man etablere et Formel BMW eller tilsvarende, som skal være med i et rangliste system, hvor målet skal være et sæde i A1GP eller sågar i Formel 1, hvis ellers de økonomiske midler på sigt kan findes.

PDL  


 

Hop til top17.11.2004

Barrichello vandt i Brasilien

Her i weekenden vandt Rubens Barrichello endelig i Brasilien. Det var dog ikke i Formel 1, men derimod i gokart i det berømte Granja Viana 500.

Efter næsten 11 timers kørsel, fordelt mellem Rubens Barrichello, Tony Kanaan, Dan Wheldon og Felipe Giaffone, kunne Rubens Barrichello endelig stå øverst på sejrsskammelen i Brasilien. Teamet vandt foran mere end 70 andre teams som havde valgt at stille op til Granja Viana 500. Et løb der køres hvert år i Brasilien, når langt de fleste større serier verden over har afsluttet deres sæson. Løbet er på 500 miles eller 644 omgange.

Juan Pablo Montoya var også deltager i løbet i et team sammen med bl.a. Antonio Pizzonia, sluttede langt nede i rækkerne på én 57 plads. Udover Barrichellos team, så kom også den tidligere dobbelte Champ Car mester Gil de Ferran på podiet foran den øjeblikkelige ICS stjerne Helio Castroneves.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk