Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.11.2008
 Toro Rosso venter med afgørelse
 
20.11.2008
 Barcelona test - onsdag
 

Hop til top21.11.2008

Toro Rosso venter med afgørelse

Toro Rosso Formel 1 teamet tester i øjeblikket kørere som kan være aktuelle til et sæde i teamet. Det ser dog ud til at man venter med en afgørelse.

Flere kørere er til test hos teams som måske har en eller flere pladser ledige. Heriblandt er Toro Rosso som efter forfremmelsen af Sebastian Vettel til moderteamet Red Bull Racing, skal finde en afløser - eller måske to.

Sebastian Vettel er væk, og man har ikke været ovenud begejstret for franskmanden Sebastien Bourdais, som først i den sidste tredjedel af sæsonen, begyndte at vise at han altså godt kan det der med formelbiler. En ting er Champ Car - noget andet er Formel 1, det har vi set mange eksempler på gennem tiden. Sebastien Bourdais har haft sit hyr med at finde sig til rette.


Sebastien Buemi
(Foto: Getty Images - Mark Thompson)

Ved testen i Barcelona i denne uge, har Toro Rosso haft Sebastien Buemi bag rattet, ligesom den tidligere Super Aguri kører, Takuma Sato, også har testet for teamet. Takuma Sato var hurtigst af alle på førstedagen i Barcelona og har vel gjort det godt i de to dage han har testet.


Takuma Sato håber på kontrakt
(Foto: Getty Images - Mark Thompson)

Så er det nærliggende at tro at mange øjne hviler på den japanske kørere. Og det gør det også, men han tager det dog tilsyneladende roligt. Han forventer ikke besked fra Toro Rosso lige med det samme.<

"Jeg har virkelig nydt at teste og at være tilbage i en Formel 1 bil igen. Jeg tror dog ikke at Toro Rosso har travlt med at træffe en afgørelse. Det bliver måske i slutningen af året eller i starten af næste år at de beslutter sig."

Så kommer spørgsmålet om penge selvfølgeligt frem. Mange har problemer med at skaffe penge. Det gælder både teams og kørere. Også Takuma Sato. Han siger ligeud at han ikke selv har alverden at bidrage med, men håber på at nogle personlige sponsorer forhåbentligt vil bidrage med de nødvendige midler. Som det ser ud lige nu er der sålænge at Toro Rosso ikke har bestemt sig for noget, stadig ledige sæder i teamet.

PDL  


 

Hop til top20.11.2008

Barcelona test - onsdag

Den nye Red Bull kører Sebastian Vettel fortsatte hvor han slap i tirsdags, med at sætte hurtigste tid ved Formel 1 testen på Circuit de Catalunya, hvor han sluttede onsdagen med at være over et halvt sekund hurtigere end nærmeste konkurrent.

Onsdag var generelt set en god dag for 'De Røde Tyre', idet Sébastien Bourdais og Sébastien Buemi fra Toro Rosso teamet tog sig af 2. og 3. pladserne.

På 4. pladsen kom DTM køreren Gary Paffett, der onsdag testede i McLaren teamets KERS udstyrede Formel 1 racer.
Yderligere en bil udstyret med KERS var på banen, det var en BMW Sauber som Christian Klien placerede på 6. pladsen.

Onsdagens tider:
Pl.KørerTeam TidOmg.
1Sebastian Vettel Red Bull Racing 1:19,29575
2Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari 1:19,839122
3Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari 1:20,154115
4Gary Paffett McLaren-Mercedes 1:21,14081
5Jenson Button Honda 1:21,38794
6Christian Klien BMW Sauber 1:21,53488
7Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21,592106
8Bruno Senna Honda 1:21,676107
9Nelson A. Piquet Renault 1:22,14894
10Nico Hulkenberg Williams-Toyota 1:22,41052
11Luca Badoer Ferrari 1:22,866120
12Giancarlo Fisichella Force India-Ferrari 1:23,08693
13Pedro de la Rosa Force India-Ferrari 1:23,10388

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk