Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.11.2002
 Interessen for Formel Renault V6 stiger hastigt
 
14.11.2002
 F3 - Piquet baner vej for sønnen
 

Hop til top22.11.2002

Interessen for Formel Renault V6 stiger hastigt

Man har gennem nogle år kørt Formel Renault serien, bl.a. herhjemme. Interessen har været stærkt stigende. Nu lanceres overbygningen - Formel Renault V6.

Som navnet antyder, bliver bilerne en anelse større specielt motormæssigt, hvor der nu skal køres med V6 motorer i stedet for den kendte rækkefirer på 2000 cm³. Tidligere på året lancerede Renault ideen, og alt tyder på at det bliver en succes fra starten. I hvert fald har mere end 60 teams fra hele Europa givet udtryk for deres store interesse i de større biler.

Formel Renault V6 er selvfølgelig en lidt større bil, udstyret med én 3,5 liters V6 motor med ca. 320 hk. Derudover er bilen udstyret med en 6 trins gearkasse med skiftet på rattet. Altså en sekventiel gearkasse. Derudover er der en elektronisk styret kobling i bilerne.

Det er planen at der skal køres 10 løb i den kommende sæson. I år har den europæiske Formel Renault serie kørt i de såkaldte LG Superracing Weekends. Det samme sker næste år med Formel Renault V6 som dog får en noget højere rangering i transmissionerne derfra. Eurosport har vist det meste fra LG Superracing Weekends men desværre ikke ret ofte Formel Renault'erne. Det skulle blive bedre næste år, hvor de større formel biler bliver lanceret.

Tatuus fabrikken skal også bygge de nye V6 chassiser lige som det kendte Formel Renault chassis. Man har allerede testet den nye bil. Det skete ganske kort på Donington Park i England hvor bilen blev præsenteret. Derefter rykkede man til Dijon i Frankrig og Misano i Italien hvor der er kørt mange testkilometer. Nu er det så op til de interesserede at rykke en klasse op. Bilen får faktisk en større motor end Formel 1'erne og Formel 3000, men ikke med så mange hestekræfter. Efter planen køres det første løb den 5 - 6 august i Barcelona, og så slutter man på Estoril i Portugal i weekenden den 18 - 19 oktober.

PDL  


 

Hop til top14.11.2002

F3 - Piquet baner vej for sønnen

Nelson Piquet, tidligere trefoldig verdensmester i Formel 1, vil bane vejen for sønnens karriere. Måske starter han sit eget F3 team.

Nelson Piquet vil bane vejen for sønnen Nelson Jr. Junior er kommet så langt nu at han kan deltage i Formel 3. Og det skal helst ske i England hvor den bedste F3 serie vel nok findes. Nelson Piquet Snr. har haft samtale med flere teams for at få sønnen ind. Og det ser da også ud til at en god del af de forskellige teams er yderst interesserede. Men der er en lille hage ved det, som har begrænset antallet af interesserede teams. Nelson Piquet Snr. vil nemlig have medindflydelse på alle dispositioner når det drejer sig om sønnen. Kan han ikke få det, vil han ikke udelukke at han selv starter et team.

Nelson Piquet:
"Ethvert som vi vælger, skal give plads til at jeg kan involvere mig. Jeg ønsker at være tæt på de tager deres beslutninger. F.eks. man beslutter sig for at køre i Dallara biler og en Lola er bedre, vil jeg have mulighed for at vælge den bedste. Hvis ikke nogen er interesseret i at jeg træffer et sådant valg, gør jeg det selv. Jeg har mulighederne for det, og samtidigt kender jeg en masse gode ingeniører osv. Det vil ikke være umuligt at starte et team i England."

Nelson Piquet Sr. lavede det samme nummer til denne sæson. Junior kørte i denne sæson i SudAm serien. I et team som faderen stykkede sammen fordi han ville have sønnen frem. Og hvem vandt? Nelson Piquet Jr. såmænd.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk