Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.11.2002
 Formel 1 er for dyrt
 Alesi søger job
 
23.11.2002
 Toyota præsentation
 Tyrkiet byder på F1
 

Hop til top24.11.2002

Formel 1 er for dyrt

Det er den konklution som dækfirmaet Pirelli er kommet frem til, og derfor udelukker de en eventuel tilbagevenden til Formel 1 sporten, indenfor en overskuelig fremtid.

Der er med jævne mellemrum rygter fremme om at "nye" dækfabrikanter er på vej ind i Formel 1 sporten, og disse rygter omhandler naturligvis også Pirelli.
Også fra Pirelli's side bekræftes det at man nøje følger med i dækudviklingen i Formel 1, men at man på nuværende tidspunkt, ikke finder det økonomisk forsvarligt at gå med i Formel 1.
Dermed er Michelin og Bridgestone stadig de eneste der leverer dæk til Formel 1 teamne i 2003 sæsonen.

Pirelli har været med i Formel 1 i mange år, men trak sig ud efter 1986 sæsonen, med 45 sejre på kontoen.

I de mere end 50 år der har været afviklet Formel 1 løb, har der kun været otte forskellige dækfabrikanter involveret i sporten. Hvora af det mest vindende dæk helt klart er Goodyear, men her hører det med til sandheden at nrtop Goodyear var ene leverandør af dæk til Formel i mange år.

Plac.FabrikatSejrePoleHurt. omg.
1Goodyear368358362
2Dunlop837583
3Bridgestone706964
4Michelin656872
5Firestone496155
6Pirelli
AN  


Hop til top
Alesi søger job

Den tidligere Formel 1 kører, franskmanden Jean Alesi, indrømmer nu at DTM ikke er nok for ham. Han søger derfor nu et job som testkører i et Formel 1 team.

Alesi testede sidste sæson i en McLaren Formel 1 racer, og det er hans plan at et eventuelt testkører job i Formel 1, ikke skal erstatte hans deltagelse i DTM serien, men derimod supplerer den.

I de 12 år som Alesi nåede at køre i Formel 1 inden han med udgangen af 2001 sæsonen stoppede, startede han i 201 Grand Prix løb, havde 2 pole positions og en enkelt sejr, men var dog på sejrspodiet ialt 32 gange.

I 2002 sæsonen skiftede Alesi over til DTM serien, hvor han kørte for Mercedes Benz, og sluttede sæsonen på en femte plads i mesterskabet.

AN  


 

Hop til top23.11.2002

Toyota præsentation

TF103 har Toyota kaldt deres nye Formel 1 racer, som præsenteres den 8. januar på Paul Ricard banen i Frankrig. Med denne tidlige præsentations dato, så er Totota teamet de første der præsenterer deres nye racer for offentligheden.

Raceren er lige som forgængeren, TF102, designet af Gustav Brunner, som i mage år har været hos Minardi teamet.
Og hans hoved opgave med TF103'eren har været at skabe en racer, som passer bedre til Toyota's stærke motor, end TF102'eren gjorde.

Teamet har i år kørt med Mika Salo og Allan McNish, men næste sæson er det Olivier Panis og Cristiano da Matta, der skal køre i de to Toyota racere.

Olivier Panis har tidligere kørt for både Prost og BAR teamet, og Cristiano da Matta kommer til teamet som regerende CART mester.

AN  


Hop til top
Tyrkiet byder på F1

Det tyrkiske Motor Sports Forbund, TOMSFED, har meddelt at Tyrkiet har sat sig som mål at afholde et Formel Grand Prix så tidligt som i 2005. Udmeldingen kommer efter at F1 Supremo, Bernie Ecclestone, har givet sit blå stempel til en lokalitet i umiddelbar nærhed af den tyrkiske hovedstad, Istanbul.

TOMSFED repræsentanter havde på forhånd selv udvalgt tre lokaliteter, nærmere bestemt Istanbul, Izmir og Antalya. De tre områder blev derefter præsenteret for Bernie Ecclestone under hans besøg i Tyrkiet i August. Ecclestone har nu godkendt Istanbul, hvilket vil sige at tyrkerne har bestået den første prøve.

Den endelige placering af den nye Grand Prix bane er ikke endeligt fastlagt da der er flere områder omkring Istanbul, som opfylder Ecclestones krav. Der er dog størst sandsynlighed for, at den nye bane kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af Istanbuls nye lufthavn, i stil med det kompleks vi kender fra Malaysia.

Og apropos Malaysia, så har de tyrkiske arrangører taget kontakt til den tyske arkitekt, Hermann Tilke. Tilke er netop manden bag Sepang banen i Malaysia, og ifølge TOMSFED vil Tilke være klar med et design allerede til foråret.

Med Tyrkiets ansøgning er kredsen af bejlere, som vil forsøge at opnå Bernie Ecclestones gunst igen vokset. For nylig har både Bahrain og Kina fået Ecclestones accept og begge lande vil være at finde på 2004 kalenderen.

Men selvom den første prøve er bestået, er det bestemt ikke sikkert at Tyrkiet vil få deres Grand Prix. Det kan borgmesteren i Moskva tale med om. Moskva så længe ud til at være tæt på at få et Grand Prix, men de sidste forhandlinger, som handlede om fordelingen af pengene, brød sammen, og Moskvas borgmester har senere omtalt Bernie Ecclestone som grådig. Netop spørgsmålet om økonomien er ikke blevet drøftet i Tyrkiet endnu, så det er måske lidt for tidligt, at det tyrkiske motorsports forbund går rundt med hænderne i vejret.

Mange læsere vil nok spørge: "Hvorfor Tyrkiet?" - Og ja det er ikke sådan lige at svare på. Hvis vi ser på de kritikpunkter, som de mest truede Grand Prix'er er blevet udsat for, så er det infrastrukturen omkring banerne som FIA finder utilstrækkelig. Derudover er der spørgsmålet om cigaretreklamer. I disse to tilfælde har Tyrkiet også et problem, i hvert fald på længere sigt. Folk, som har rejst i Tyrkiet og været i Istanbul, kender til infrastrukturen omkring byen. Og det ikke stedet man som europærer lige kører hen. Endelig er der tobaksreklamerne, og her er Tyrkiet yderst liberalt. Det Tyrkiske Grand Prix kan dog først løbe af stablen i 2005, og de globale forbud mod tobaks reklamer bliver indført i 2006, hvilket vil sige, at der max vil blive kørt 2 løb, i værste fald slet ingen skulle de tyrkiske arrangører løbe ind i forsinkelser.

Formel 1 sporten har gennem de sidste par år tabt terræn til andre sportsgrene, og det er svært at se hvordan et Formel 1 Grand Prix i Tyrkiet på nogen måde skal hjælpe på den tendens. For en stor del af Tyrkiets befolkning vil de meget høje billetpriser gøre en dårlig siddeplads uopnåelig.


Den tyrkiske national følelse fejler ikke noget. Berlin 2002.
(Foto: CSGPR)

Lagt de fleste tyrkere har en stor national følelse. Det blev bekræftet under sommerens VM i fodbold, hvor gaderne i alle Europas hovedstæder genklang af tudende bil horn og råben, da Tyrkiet fik bronze medalje. Men den national følelse kan ikke lige umiddelbart overføres til Formel 1 sporten, for her mangler det tyrkiske ikon, og vi skal nok desværre vente et stykke tid endnu, før vi vil blive præsenteret for en tyrkisk Formel 1 kører. Og det er nok det der skal til for at begivenheden i Istanbul, skal blive en folkelig succes.

CS  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk