Der spekuleres meget i om Super Aguri F1 kan stille med en bil til sæsonstarten i 2006. Som reglementet i øjeblikket foreskriver, er det endnu ikke muligt at købe sig til et chassis fra et andet team. Men bliver et chassis modificeret nok til at det bliver til et "nyt" chassis, kan det meget vel godkendes.
Sådan ser mange iagttagere det i England. Det forlyder nemlig at Super Aguri F1 har købt 4 gamle Arrows A23 chassiser af Paul Stoddart, der købte disse chassiser i 2003 da det daværende Arrows team solgte ud af stumperne.
Chassis til genbrug - omend meget modificeret?
(Foto: Arrows)
Arrows A23 var designet af den meget respekterede designer, Mike Coughlan, der efter Arrows kollapset blev ansat hos McLaren. A23 chassiserne blev testet af Minardi der ikke fandt dem hurtigere og bedre end deres egne chassiser, og chassiserne har siden stået ubrugt hen hos Minardi. Men måske de igen kommer ud at køre. Planen er ifølge de førnævnte iagttagere at Aguri Suzuki vil redesigne og ombygge chassiserne så de er lovlige ifølge reglementet og anvende dem i 2006. Men lad os se - rygter har det med ikke altid at være helt korrekte.
Lørdag var første dag for teamet på banen, her delte Luca Badoer og Marc Gené en F2004 samt en F2005 racer.
F2005 raceren kørte i samme trim som den har gjort hele denne sæson, hvorimod F2004 modellen var udstyret med den nye V8 motor som skal benyttes i 2006 sæsonen.
Dagens testprogram var generel setup på racerne.
Lørdagens tider:
Plac. | Kører | Tid | Omg. |
1 | Luca Badoer | 1:35,024 | 47 |
2 | Marc Gené | 1:35,408 | 62 |
Søndag var Luca Badoer og Marc Gené igen på banen, der blev arbejdet videre med setup, samt testet benzin typer for Shell og dæk for Bridgestone.
Der kom under dagens test flere regnbyger ind over Sakhir banen.
Søndagens tider:
Plac. | Kører | Tid | Omg. |
1 | Marc Gené | 1:34,807 | 87 |
2 | Luca Badoer | 1:35,477 | 86 |
Mandag fortsatte de to kørere med testen for Shell, for at finde frem til den helt rigtige benzin kombination til den nye V8 motor, ligesom de også fortsatte testen af dæk for Bridgestone.
Mandagens tider:
Ralf Schumacher bliver hos Toyota indtil slutningen af 2009. Det er i hvert fald hvad han selv siger. Toyota sagde da man skrev under på kontrakten med Ralf Schumacher, at man havde en treårig kontrakt med Ralf Schumacher, startende i 2005. Men måske er kontrakten faktisk længere.
Ralf Schumacher sagde i et interview forleden med et britisk motorblad, at han har en femårig kontrakt med Toyota. Svaret kom på et spørgsmål om han havde nogen tanker om at skifte til et andet team. Svaret var:
"I øjeblikket har jeg ikke nogen tanker om at skifte. Jeg har en femårig kontrakt med Toyota, og føler mig privilegeret over at være hos teamet - faktisk går det bedre end jeg har forventet."
Uofficielle kilder antyder at Ralf Schumacher er den næsthøjeste betalte kører i feltet, kun overgået af storebror Michael. Disse kilder anslår at når Ralf Schumachers kontrakt med hans ord udløber i 2009, så vil han have haft en indtjening fra Toyota alene på ca. $ 83 millioner.