Der har tidligere været rygter fremme om, at Flavio Briatore har været interesseret i at få Fernando Alonso ind i Benetton teamet. Også Ferrari har været interesseret i den unge Alonso. For Ferraris vedkommende kunne Alonso så placeres i Prost teamet, som skal køre med Ferrari motorer. Sammenhængen med Briatore kan være et led i en lignende handel. Mod at få/købe Alonso, vil Briatore til gengæld lave en kontrakt med Minardi om levering af Supertec motorer. Det er i hvert fald hvad de seneste rygter antyder.
Alonsos manager har til gengæld tidligere udtalt, at Alonso ikke tager andre steder, før end at Minardis fremtid er klar. Men måske dette – hvis det bliver til virkelighed – kan få Alonso og hans manager på andre tanker. Hvem ved?
Men der sker også noget på en anden front omkring Minardi. I de sædvanlige rygtekredse lyder det nemlig at Red Bull er ved at købe sig ind i Minardi teamet. Hvad er der, der sker her? Sagen er den, at Red Bull ikke er helt enig med Peter Sauber om valget af den nye finske opkomling, Kimi Räikkonen. Red Bull havde foretrukket, at der blev plads til Enrique Bernoldi i stedet, da Red Bull er personlig sponsor for ham.
Hvis alt dette bliver til virkelighed, så skulle noget af fremtiden for Minardi være sikret, men det skal siges, at det er alt sammen løse rygter og formodninger – indtil videre.
Williams-teamets forrige testkører Bruno Junqueira er taget til CART, og Minardi-køreren igennem de sidste to sæsoner Marc Gene har overtaget pladsen. "Der er behov for et stigende antal fine bedømmelser i Formel 1-testning, især når vurdering af dækkene er involveret," forklarer Patrick Head om ansættelsen af Gene, der har gjort det godt i sin tid hos Minardi. "Så vi har besluttet at testkørerrollen skulle gå til nogen med en vis erfaring i Formel 1-verdenen, snarere end en grøn rekrut."
Teamet har dog bekræftet at Schumacher ikke komme til at teste i julemåneden. Rubens Barrichello og Luca Badoer vil stå for teamets test på Jerez, Catalunya og Valencia i Spanien, og altså ikke som sædvanlig i stilhed Fiorano- og Mugello-banerne. Teamet fortæller, at udviklingen med næste års bil skrider fremad, og at det første chassis allerede er ved at blive bygget, efter at man har testet en model i halv størrelse i vindtunnelen.
Corrado Provera, der leder Peugeots motorsports afdeling, forsvarer sit valg om at droppe F1. Omkostningerne var alt for høje, mener han, der har indset at F1 kræver både 100% opmærksomhed, tid og en utrolig masse penge hvis man vil til tops. "To teams deler sejrene med fire biler. Tilbage er der to biler, der kan score point, og prisen for disse point er blevet vanvittig. Det er den rigtige grund til at vi har besluttet os til at trække os ud," fortæller Corrado Provera. "McLaren- og Ferrari-niveauet er så højt og vil blive ved med at være det, fordi disse to team kun har ét mål – at dræbe hinanden. Så hvad kan der være tilbage til de andre deltagere? Peanuts! Alt for dyre peanuts."
Peugeot har i sine syv år i F1 leveret motorer til McLaren, Jordan og Prost med samme mangel på succes. Nu er det motorerne og fabrikken solgt til Asian Motor Technologies (AMT), der levere motorer til Arrows-teamet næste år. Samtidig er 170 ex-Peugeot-medarbejdere flyttet med til AMT, der menes at dække over en stor asiatisk bilproducent, der overvejer at beskæftige sig nærmere med F1.
Eddie Irvine i en Jordan-Peugeot i 1995.
Men hvis det er sagen er de advaret: "Vi er sikre på at vores beslutning var trist, men nødvendig, og måske vil andre vigtige producenter opdage, at det blive brugt som medvirkende til en andens triumf er lidt for dyrt," slutter Provera.
Mazzacanes manager Eduardo Ramírez har ikke lagt skjul på der har været forhandlet Arrows og Prost. Et testsæde hos Arrows er mest sandsynlig, men alt efter hvor mange sponsor penge han medbringer, kan der bliver tale om et løbssæde. På trods af store fremskridt hos Arrows op til 2000-sæsonen er teamet ikke holdt op med at skæve til den slags detaljer. Intet er endnu blevet afvist eller bekræftet. Et team som Minardi finder sjældent ud af noget før februar, men Mazzacanes fremtid kan blive afsløret langt før, for hvis han bliver testkører for Arrows, vil dette blive offentliggjort i tide til, at han kan nå at deltage i december-testene på Jerez.
I denne weekend mødes Formel 1- og motorcykelstjerner med fremtrædende mediepersoner og andre spanske kendisser for at konkurrere på Santiago de Compostelas indendørs gokartbane. Som eneste spanier kan Marc Gene byde velkommen til sine kolleger i F1: teamkammeraten Gaston Mazzacane, Jarno Trulli og Olivier Panis og testkørerne Patrick Lemarie fra BAR og Stephane Sarrazin fra Sauber.
I sidste weekend deltog 4 mand fra Arrows teamet i et velgørenhedsarrangement i Leeds til fordel for børn i nød. Der var bl.a. arrangeret et gokartløb, hvor Arrows teamet deltog. 200 hundrede invitationer til at deltage i dette arrangement var sendt ud. I alt 16 løb på 5 timer blev der kørt og samlet vinder blev i al beskedenhed Arrows. Andy Cross, Darren Ward, Craig Buckley og Darren Spies repræsenterede teamet. Udover at vinde samlet, gav man også en del merchandiseeffekter til en auktion. Nogle børn var så heldige at få nogle trøjer uden om auktionen.
Udover at deltage i velgørenhedsarrangementer, er Arrows også aktive på en anden front. Eller rettere sagt, teamejer Tom Walkinshaw er. Tom Walkinshaw er i Moskva i disse dage. Anledningen er at man i Moskva har planer om at åbne en ny racerbane. Det sker i samarbejde med bystyret og turistrådet i Moskva. Det bliver en bane som skal leve op til international standard. Den vil blive placeret på en ø, Nagatino, som ligger nogle få kilometer syd for Kreml og den røde plads. Man vil kunne nå til banen via bil, båd og tog. Der vil ligeledes blive etableret en helikopterlandingsplads, som kan servicere byen, også selvom der ikke er motorløb.
Det vil blive det første forsøg på at etablere en international racerbane i Rusland. Og forventningerne er store. Man håber på en større turisttilstrømning til byen. Man starter med at bygge til foråret, og det er planen at banen skal stå færdig to år efter.
Fra det russiske lyder det: ”Vi er meget spændte på dette projekt. Vi vil få en færdig international motorsportsbane om to år, det vil gøre det muligt for os at arrangere internationale motorløb tæt ved byen. Tom Walkinshaws selskab er veletableret i motorsport, og jeg ser frem til samarbejdet med ham i dette spændende projekt.”

Tom Walkinshaw ønsker Rusland held & lykke med projektet.
Tom Walkinshaw:
”På vegne af TWR er jeg stolt over at blive partner i at starte Ruslands første internationale racerbane. Det bliver en spændende opgave for TWR, og vi er glade for og beæret over at kunne deltage i projektet.”
Tom Walkinshaw er ikke bange for at prøve nye ting. Udover at være aktiv i Formel 1, deltager TWR også i den britiske BTCC serie. Plus at der er involvering i mange andre ting også. Det vides endnu ikke, om den nye russiske bane, vil opnå en standard som kan arrangere Formel 1 Grand Prixer. Men det vil blive interessant hvis Formel 1 rykker til østlandene.