Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.11.2007
 Schumi II byder sig til - hos McLaren
 Alonso kan få mere af samme skuffe
 
26.11.2007
 Williams/Super Aguri/Renault-Mecachrome
- lidt korte nyheder

 Banedebut til Ferraris 2008 racer
 

Hop til top27.11.2007

Schumi II byder sig til - hos McLaren

Der er et sæde ledigt hos McLaren teamet, og nu viser Ralf Schumacher offentligt sin interesse for sædet.

Ralf Schumacher fik ikke forlænget sin kontrakt hos Toyota teamet, og er i øjeblikket uden et sæde. Tidligere har han været sat i forbindelse med Force India - det tidligere Spyker team - uden at der dog endnu er kommet noget ud af den forbindelse.


Hvilken kørerdragt skal Schumi den yngre bære i næste sæson?
(Foto: Toyota F1)

Nu siger han selv at han er særdeles interesseret i det ledige sæde hos McLaren teamet. Direkte adspurgt siger han blandt følgende:

"Der er ingen tvivl om at det ledige sæde hos McLaren, er det mest eftertragtede af alle. Enhver har ønske om at sidde i det sæde. Fakta er dog at, der indtil nu, ikke har været nogen kontakt mellem mig selv og McLaren."

Man kan så begynde at spekulere i om Ralf Schumacher har en reel mulighed for at komme til at sidde i det ledige sæde hos McLaren, eller om det er ren taktik fra Ralf Schumachers side for at gøre opmærksom på sig selv.

PDL  


Hop til top
Alonso kan få mere af samme skuffe

De seneste rygter peger i retning af at Renault henter deres fortabte søn tilbage - og sætter ham sammen med en ny kører, Nelsinho Piquet. Men det kan meget vel give lige så meget støj på linjen som det var tilfældet mellem Alonso og Hamilton hos McLaren.

Det er nemlig ikke fordi armbevægelserne er små når talen i Piquet familien kommer til at handle om ambitioner og evner. Renault har ellers talt om at der skal være et hieraki hos Renault, hvis/når man får Alonso tilbage. "Det er bedre at sætte alt ind bag én racer," har det lydt fra Pat Symonds.

Ikke desto mindre har Piquet senior indikeret at han slet ikke forventer at junior skal stå i skyggen af den tidligere verdensmester. "Han skal ind i Formel 1 og tænke på at uanset hvem der er på den anden side i pitten, skal han køre fra ham. Der er ingen anden vej rundt - enten er man så god eller ej," har han fortalt til en brasiliansk avis. Og på spørgsmålet om det kan forventes at han skal være andenkører, er han ikke i tvivl om det aldrig bliver tilfældet. "Hvis Nelsinho kører hos Renault sammen med Fernando og han er i stand til at slå ham i den første kvalifikation, vil det være en god start og en måde at begynde at demoralisere ham."

Hvis det bliver konstellationen hos Renault, så er det helt sikkert at der bliver ligeså mange verbale dueller som det var tilfældet i år. Og hvis ikke det bliver hørt mellem kørerne, skal Piquet senior nok skabe overskrifter i 2008.

BB  


 

Hop til top26.11.2007

Williams/Super Aguri/Renault-Mecachrome
- lidt korte nyheder

Frank Williams vil beholde Nico Rosberg, Super Aguri fyrer folk og Renault forlænger kontrakten med Mecachrome.

Sir Frank Williams har nu igen offentlig udtalt at Nico Rosberg så absolut ikke forlader Williams teamet. Trods mange formodninger og spekulationer, så vil Frank Williams ikke af med Nico Rosberg. Flere medier har ellers haft travlt med at afsætte Nico Rosberg til McLaren teamet, som mangler en kører efter at Fernando Alonso har forladt teamet.

Frank Williams oplyser at han så absolut ikke har til hensigt at skille sig af med Nico Rosberg, idet han først og fremmest har kontrakt for 2008 sæsonen, og dernæst at han har en kører som gør det rigtig godt og som man hele tiden har regnet med. Alt er sat op til at Nico Rosberg skal være med til at køre den positive udvikling som Williams teamet er inde i, videre.

Super Aguri har mere end almindeligt ondt i økonomien. Teamet har aldrig haft det store budget, men det gør derimod ekstra ondt at en af teamets store sponsorer, ikke har betalt det aftalte beløb. Det gør at Super Aguri nødtvunget bliver nødt til at fyre folk i teamet. Flere medier angiver at op mod 30 personer skal fyres - og det ud af en samlet styrke på ca. 120 personer. Ved den seneste test i Barcelona, kom det frem at testen i større eller mindre omfang blev betalt af Honda. Her testede Andreas Zuber, Luca Filippi og Mike Conway for teamet. Disse kørere er tæt knyttet til Honda. Testen blev forøvrigt kørt i Hondas RA107 racer, men afholdt af Super Aguri.

Renault og Mecachrome har forlænget deres samarbejdsaftale, så den nu løber i yderligere 3 år. Til og med udgangen af 2010 skal Mecachrome fremstille og samle Renaults Formel 1 motorer. Motorerne er udviklet af primært Renault men i samarbejde med Mecachrome.

PDL  


Hop til top
Banedebut til Ferraris 2008 racer

Den 14. januar mens i hvert fald et andet team præsenterer deres 2008 racer, vil Ferrari teste deres "nye" på Jerez. Og for første gang i mange år, har man 2 biler klar til den første test.

De seneste år har Ferrari kun haft en racer med ved de første testdage, hvor muligheden for at teste nye modeller er til stede. Frem mod 2008 sæsonen bliver det anderledes denne gang. Luca Baldisserri har offentliggjort at når Ferrari teamet tester på Jerez i januar måned, så vil teamet for første gang i flere år, være klar med 2 racere.


F2008 bliver en videreudvikling af F2007
(Foto: Ferrari)

Luca Baldisserri siger også at 2008 modellen vil være en videreudvikling af 2007 modellen og at man derfor ikke skal vente de store tekniske revolutioner i bilen. Baldisserri fortæller også at man i lighed med tidligere vil lade kørernes resultater på banen være tællende for prioriteringen i teamet. Og - så vil Jean Todt stadig være med ved Grand Prixerne, selv om at Stefano Domenicali er forfremmet til teamchef.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk