Charles Pic har i de seneste to sæsoner kørt i Grand Prix 2 serien hvor han blandt andet har opnået 2 løbssejre og 3 andenpladser. For et par uger siden var han af teamet udtaget til at skulle deltage i Young Driver testen i Abu Dhabi efter at Grand Prixet på Yas Marina banen var afviklet.
Det samlede indtryk har gjort at Marussia Virgin Racing som forøvrigt i næste sæson skifter navn til kun at hedde Marussia, har valgt at lade Charles Pic erstatte Jerome d'Ambrosio som vel egentligt har gjort ok i en bil der så absolut ikke er verdens hurtigste.
De eneste der kørte ind i hinanden var i øvrigt Schumacher og Senna, på vej gennem s-kombinationen for enden af langsiden. Da de kørte ud på langsiden havde Senna været forrest, og da de nu nåede ned for enden var Schumacher forrest.
Som sådan var det vel Schumacher der ramte Senna, da tyskeren drejede ind i svinget, men Schumacher var så meget og så klart foran Senna, at brasilianerens pligt var at træde på bremsen hvis der manglede plads. Men den detalje havde han åbenbart overset - men den kunne han jo så tænke lidt over mens han trillede igennem pitten og fik sin straf.
Et andet dramatisk højdepunkt (eller lavpunkt) var da en HRT racer smed et bagdæk allerede på vej væk fra pitten. Farligt og heldigvis uden at der i virkeligheden skete noget.
Men i front for løbet var det altså Red Bull, med Vettel bedst fra start, efter sin 255. pole position i år. Og det virkede til at det var sådan det skulle blive - en triumf for den nyslåede dobbelte verdensmester - en understregning af hans suverænitet i 2011, og alle kedsomhedsargumenterne usagt, en passende slutning på sæsonen.
Men sådan skulle det ikke gå - i stedet blev det Mark Webber der vandt løbet. Årsag - hvis man lyttede på pitradioen lød det til at Vettel havde problemer med gearkassen, han fik besked på at han skulle passe godt på den. Og det gjorde han så - og det gik så meget ud over hastigheden at Webber smuttede forbi og så var vejen banet for en sejr.
At tro, at Red Bull kunne finde på sige sådan noget, fordi de syntes Mark Webber trængte til en sejr, snakker vi så ikke om det. Det er da i al fald muligt at Vettel faktisk havde problemer.
En der havde problemer var Hamilton. Han skulle ellers slås med Massa - også i dag - og de kørt skam ganske pænt begge to, men tilgengæld kom han heller ikke forbi Ferrari raceren. Og efter et pitstop gik der ikke længe før han trillede langsomt hen ad banen og parkerede venligt langt væk fra de, der stadig kørte ræs.
Længere fremme i feltet var det også en Ferrari der sloges med en McLaren - Alonso vs. Button. Den duel vandt englænderen, og fik dermed 3. pladsen i løbet - og også en 2. plads i VM. God høst for Button, der har haft en rigtig god sæson hos McLaren. Alonso kom ikke på podiet, og det er vel en meget god beskrivelse af den overståede sæson - der var langt mellem de gode dage, for en Ferrari.
Massa endte på 5. pladsen uden trusler, efter Hamiltons exit, 6. pladsen gik til Sutil, der også har haft en stærk sæson i Force India. Rosberg blev 7'er, di Resta 8, Kobayashi 9 og Petrov sluttede på en 10. plads.
Dermed sluttede sæsonen 2011 - sådan rigtig savnet vil den nok ikke blive. Der var nogle rigtig gode løb, men VM var afgjort alt for tidligt - og så var der nok en tre - fire løb for meget. God ferie - ses til foråret!
Resultatet af kvalifikationen:
Pl. | Kører | Team | Tid | Omg |
1. | Sebastian Vettel | Red Bull | 01:11.918 | 17 |
2. | Mark Webber | Red Bull | 01:12.099 | 16 |
3. | Jenson Button | McLaren | 01:12.283 | 18 |
4. | Lewis Hamilton | McLaren | 01:12.480 | 22 |
5. | Fernando Alonso | Ferrari | 01:12.591 | 22 |
6. | Nico Rosberg | Mercedes | 01:13.050 | 21 |
7. | Felipe Massa | Ferrari | 01:13.068 | 18 |
8. | Adrian Sutil | Force India | 01:13.298 | 23 |
9. | Bruno Senna | Lotus Renault | 01:13.761 | 29 |
10. | Michael Schumacher | Mercedes | NT | 18 |
11. | Paul di Resta | Force India | 01:13.584 | 17 |
12. | Rubens Barrichello | Williams | 01:13.801 | 17 |
13. | Jaime Alguersuari | Toro Rosso | 01:13.804 | 18 |
14. | Sebastien Buemi | Toro Rosso | 01:13.919 | 22 |
15. | Vitaly Petrov | Lotus Renault | 01:14.053 | 16 |
16. | Kamui Kobayashi | Sauber | 01:14.129 | 18 |
17. | Sergio Perez | Sauber | 01:14.182 | 21 |
18. | Pastor Maldonado | Williams | 01:14.625 | 11 |
19. | Heikki Kovalainen | Team Lotus | 01:15.068 | 11 |
20. | Jarno Trulli | Team Lotus | 01:15.358 | 14 |
21. | Vitantonio Liuzzi | HRT | 01:16.631 | 8 |
22. | Daniel Ricciardo | HRT | 01:16.890 | 9 |
23. | Jerome d` Ambrosio | Virgin | 01:17.019 | 10 |
24. | Timo Glock | Virgin | 01:17.060 | 10 |
Tiderne fra 3. fri træning:
Pl. | Kører | Team | Tid | Omg |
1. | Sebastian Vettel | Red Bull | 01:12.460 | 21 |
2. | Jenson Button | McLaren | 01:12.547 | 19 |
3. | Mark Webber | Red Bull | 01:12.597 | 21 |
4. | Lewis Hamilton | McLaren | 01:12.622 | 15 |
5. | Fernando Alonso | Ferrari | 01:12.765 | 17 |
6. | Adrian Sutil | Force India | 01:13.113 | 22 |
7. | Nico Rosberg | Mercedes | 01:13.286 | 21 |
8. | Michael Schumacher | Mercedes | 01:13.393 | 19 |
9. | Paul di Resta | Force India | 01:13.419 | 19 |
10. | Felipe Massa | Ferrari | 01:13.583 | 18 |
11. | Vitaly Petrov | Lotus Renault | 01:13.838 | 20 |
12. | Rubens Barrichello | Williams | 01:14.283 | 19 |
13. | Jaime Alguersuari | Toro Rosso | 01:14.286 | 20 |
14. | Kamui Kobayashi | Sauber | 01:14.311 | 24 |
15. | Pastor Maldonado | Williams | 01:14.454 | 22 |
16. | Sergio Perez | Sauber | 01:14.547 | 24 |
17. | Bruno Senna | Lotus Renault | 01:14.551 | 15 |
18. | Jarno Trulli | Team Lotus | 01:15.843 | 24 |
19. | Heikki Kovalainen | Team Lotus | 01:16.026 | 22 |
20. | Jerome d` Ambrosio | Virgin | 01:16.616 | 26 |
21. | Vitantonio Liuzzi | HRT | 01:17.143 | 23 |
22. | Daniel Ricciardo | HRT | 01:17.296 | 23 |
23. | Timo Glock | Virgin | 01:17.984 | 23 |
24. | Sebastien Buemi | Toro Rosso | NT | 3 |