Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.11.2004
 Sauber skifter til Michelin
 
30.10.2004
 Jordan med Toyota motorer?
 

Hop til top3.11.2004

Sauber skifter til Michelin

Sauber teamet har meddelt, at de med øjeblikkelig virkning skifter fra Bridgestone til Michelin. Det kan sætte nogle ting lidt i perspektiv.

En overraskelse for mange måske, men kendsgerningen er at Sauber med øjeblikkelig virkning skifter dækmærke og fremover vil anvende Michelin frem for Bridgestone. Hvor længe aftalen er indgået for, er der ikke noget fremme om.

Skiftet til Michelin betyder, at Sauber kan starte deres testarbejde på Michelin. De første tests køres i dagene 24 - 26. november i Barcelona. Sauber har kørt med Bridgestone i de sidste seks år, men vælger nu nye veje. Helt ukendt med dækkene bliver teamet dog ikke. Jacques Villeneuve har kørt de tre seneste GP'er for Renault på netop Michelin dæk. Det er dog nok begrænset hvor meget han kan bidrage med efter kun tre GP'er.

Sauber har haft god fremgang i år, men vil gerne endnu tættere på toppen. Det der kan være interessant i den her sammenhæng er, om Sauber, som af mange betegnes som et Ferrari juniorteam, faktisk skal udføre lidt industrispionage for Ferrari og Bridgestone? Industrispionage er måske et lidt for stort ord, men Saubers opsamlede viden kan jo let komme til at sive til folkene fra Maranello.

Ved skiftet til Michelin, Sauber lidt ved fordeling af dækkene. Ifølge reglementet skal hvert dækmærke være i stand til at levere til mindst fire teams. Det kan rykke sig hvis ikke der sker yderligere rokeringer i år. Dermed kan Bridgestone komme ned på tre teams, som det dog ikke er noget forkert i. Det er teamene der vælger deres dækmærke. Der er dog forlydender om, at Toyota meget kraftigt overvejer at gå den anden vej og skifte til Bridgestone fra Michelin, og så er situationen status quo.

PDL  


 

Hop til top30.10.2004

Jordan med Toyota motorer?

Jordan teamet har efter forlydender, næsten sikret sig at teamet får Toyota motorer under motorhjelmen i næste sæson.

Jordan teamet skal efter al sandsynlighed køre med Toyota motorer i næste sæson. Det kom frem torsdag hvor det også blev nævnt at Toyotas testkører i denne sæson, Ryan Briscoe, efter al sandsynlighed skal have det ene sæde hos Jordan teamet. Samtidigt meddeler Jordans marketingsdirektør, Ian Phillips, at man i teamet nu er 99 % sikre på at man deltager i næste sæson. En af forhindringerne var netop motorer, men mon ikke at der også skal ses efter nogle penge. Teamet har ikke været særlig velfunderet økonomisk de sidste par sæsoner.

Efter forlydender, er det en meget favorabel aftale Jordan har fået lavet med Toyota, hvilket oversat betyder at Toyota motorerne er væsentligt billigere end de Cosworth motorer teamet senest har anvendt. Med Ryan Briscoes næsten sikre sæde hos Jordan, er der to australiere i feltet i næste sæson. Mark Webber hos Williams er den anden.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk