Meldingerne om at han enten er på vej ud eller vil fortsætte skifter fra dag til dag, så intet er endnu sikkert. Meget kan dog blive sat på plads for omverden hvis Zanardi ikke deltager i Williams' første test af BMW-motorerne om en uges tid - og det er nok tidspunktet der kan indikere om historien holder vand. Williams-teamet har ikke villet kommentere rygterne, hvilket dog er noget overraskende, eftersom teamet hele tiden har givet udtryk for at Zanardi kører for teamet i år 2000.
Der er mange spekulationer om hvem der i givet fald skal overtage Zanardis sæde. Et meget oplagt bud er fortsat Juan Pablo Montoya, i givet fald vil det være en direkte ombytning med Ganassi-teamet i ChampCar. Flere kilder vil dog vide at Zanardi i stedet dropper motorsportskarrieren. Det andet gode bud er Olivier Panis, der godt nok er blevet udnævnt til 3. kører hos McLaren, men efter sigende skulle franskmanden i forening med manager Keke Rosberg, have fået en passus ind i kontrakten der gør at han kan forlade teamet til fordel for en tjans hos et Formel 1-team. En anden varm kandidat der cirkulerer i periferien er Jos Verstappen, men det menes at hollænderen har fået en plads hos Arrows, så. Tom Kristensen nævnes fortsat, men skulle efter sigende være prioriteret meget lavt, så derfor skal vi som danskere vist ikke skrue forventninger for højt op. Det kunne dog være rart hvis Sir Frank Williams lige fandt Toms nummer frem og spurgte om han ikke ville en tur til det spanske for at teste.
Det lader dog til at Williams ikke anser de mulige substitutter til Zanardi for at være af den rette kaliber, og at de derfor ikke rigtig tør fyre Zanardi til fordel for eksempelvis Olivier Panis. Derfor vil teamet hellere beholde Zanardi og se hvad der sker, og så i stedet begynde at varme op under Montoya til at komme ind i Formel 1 fra år 2001. Men sådan som rygterne går er det altså Zanardi selv der vil kaste håndklædet i ringen og droppe karrieren.
Blandt andet har Zanardi ikke fundet sig til rette i Formel 1 der er langt mere raffineret end ChampCar på det tekniske område, og italieneren har haft problemer med at sætte raceren op og affinde sig med de rillede dæk. Derudover sloges italieneren med en racer der havde store problemer med holdbarheden, hvilket naturligvis ikke forbedrede hans chancer for at score point. Det er helt sikkert en historie hvor der bliver "more to follow!"
Så er der den anden kører. Luca Badoer har skrevet kontrakt med Ferrari, og kan ikke køre for Minardi næste år, øjensynligt pga. kontraktlige bestemmelser. Mulige emner er, ifølge Minardi, Jos Verstappen og Toranosuke Takagi. Sidstnævnte fik ikke forlænget sin kontrakt hos Arrows. Men så er den gal igen, for en østrigsk avis skriver, at østrigeren Phillip Peter er godt emne til et sæde hos Minardi. Og hvem er så denne Phillip Peter? Jo, han har i de sidste 2 år kørt i Indy Light serien, hvor han sidste år blev nr. 2 og blev årets rookie, og i år blev nr. 3. Det siges, at han har den ene af de 2,5 mill. dollars, som Minardi kræver som minimum for et sæde. Han mener selv, at det ikke skulle blive det store problem, at skaffe de sidste penge, når sponsorerne hører at det ikke bare er motorsport der skal støttes, men Formel 1. Men vi hører jo nok senere hvad det ender med.
Og apropos penge, så har der været forskellige forlydender ude om Minardi. Det ene øjeblik er det spanske teleselskab Telephonic ved at overtage teamet, Daewoo har været nævnt som sponsor, og det seneste går på, Prodrive har interesse i teamet. Det er i hvert fald ingen hemmelighed, at Minardi kører med et meget lavt budget, og det siges, at hvis det rigtige tilbud kommer, er bestyrelsen i Minardi klar til at sælge aktier og teamet. Så der er mange uafklarede spørgsmål.
| Dato | Bane | Team | Kørere |
| 1. - 3. | Fiorano | Ferrari | Barrichello og Badoer |
| 1. - 3. | Jerez | McLaren | Coulthard og Panis |
| Jordan | Trulli | ||
| Prost | Heidfeld og Alesi | ||
| Arrows | de la Rosa | ||
| 8. | Jerez | Williams | Zanardi med BMW |
| 9. - 12. | Barcelona | McLaren | Hakkinen |
| Jordan | BB Michael Schumacher ser frem til samarbejdet med Barrichello i de kommende sæsoner, og tyskeren tror at Rubinho allerede har chancen for at vinde løb i den kommende sæson. "Rubens har ventet roligt på en chance til at komme til et konkurrencedygtigt team, og nu har han chancen for at viste sit talent hos Ferrari. Jeg anser ham ikke som en trussel, men tror at han vil gøre et godt stykke arbejde for teamet og opnå få sejre," siger tyskeren der ser frem til at brasilianeren hjælper til i Ferraris forsøg på at genvinde konstruktørernes VM. | ||