Alle 10 teams har meldt sig til denne uges test på Jerez, men det er kun Williams teamet der tester i dag.
I morgen er det så planen at også BAR, Ferrari, Red Bull Racing, Jordan, Minardi, Sauber og Toyota slutter sig til Williams teamet, og fra torsdag vil også de to sidste team, Renault og McLaren være på Jerez banen.
Ud af de ti teams, så er det Toyota der har lagt det største program, de forventer at blive på Jerez banen i 12 dage i træk!
Af andre teamd der har meddelt hvor længe de bliver på Jerez er; McLaren - 11 dage, Ferrari - 10 dage, Minardi og Jordan - 4 dage samt Sauber 3 dage.
Udover at teste på jerez, så havde Ferrari også planlagt at teste på deres egen testbane - Fiorano - i går, med den test måtte aflyses på grund af tåge over banen.
Luca Badoer kørte en enkelt omgang, men kunne konstatere at det ikke var sikkert at fuldføre testprogammet.
Testkørslerne på Fiorano vil i stedet blive forsøgt gennemført i morgen, hvor det så bliver Andrea Bertolini der skal sidde i Ferrari raceren.
Efter at hovedparten af Formel 1 feltet havde forladt Circuit de Catalunya efter ugens testkørsler, så blev fem kørere tilbage for at køre 'regntest'.
Men da det ikke regnede, så måtte man ty til at overrisle banen, og det benyttede de fem kørere så som den første 'regntest' forud for 2005 sæsonen.
Lørdagens tider på Circuit de Catalunya:
| Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
| 1 | Mark Webber | Williams | 1:25,902 | 78 |
| 2 | Pedro de la Rosa | MCLaren | 1:25,948 | 92 |
| 3 | Ricardo Zonta | Toyota | 1:26,122 | 103 |
| 4 | Takuma Sato | BAR | 1:26,710 | 109 |
| 5 | Franck Montagny | Renault | 1:27,530 | 108 |
Samtlige kørere var på Michelin dæk, og 'regntesten' markerede afslutningen på Barcelona testen i denne omgang.
I denne ugen vil en del teams teste videre på Jerez banen, som også ligger i Spanien.