Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.11.2005
 Begge Red Bull teams på Michelin
 
29.11.2005
 Godkendes det nye hækvingeformat?
 Barcelona test - mandag
 Generalprøve for Kubica og Mondini
 

Hop til top30.11.2005

Begge Red Bull teams på Michelin

Efter alt at dømme skifter Scuderia Toro Rosso til Michelin. I hvert fald er aftalen med Bridgestone ikke blevet fornyet.

Det tidligere Minardi team - nu Scuderia Toro Rosso - skifter med stor sandsynlighed til Michelin. Bridgestone bekræfter at man har leveret de sidste dæk til det tidligere Minardi team - til den sidste test i sidste uge - og at der ikke eksisterer nogen ny aftale med teamet. En talsmand fra Bridgestone formulerer det således:

"Vi havde en aftale med Minardi, men vi har ikke nogen aftale med Scuderia Toro Rosso."

Det taler for at Dietrich Mateschitz har forlangt at begge hans teams kører på samme dæk, altså Michelin. Intet er dog officielt bekræftet fra nogen af parterne, men med Bridgestones udtalelse in mente, taler det dog for et skifte for det endnu Faenza baserede team. Det eneste der umiddelbart kan komme i vejen for aftalen er, at Michelin tidligere har udtalt at de gerne vil begrænse antallet af teams de kan/vil levere til. Et par teams har dog skiftet fra Michelin til Bridgestone, så mon ikke det franske dækmærke finder gummi nok til at kunne levere til Scuderia Toro Rosso?

Uanset hvad de finder ud af, så skal hollænderen Robert Doornbos, tidligere Minardi kører, teste for Red Bull teamet. I sidste uge var hollænderen i England hos teamet for at få lavet et sæde og i dag går det så løs på Circuit de Catalunya i Spanien. Det kan give ham chancen for et sæde hos Red Bull, men hvilket sæde og hos hvilket af de to Red Bull ejede teams?

PDL  


 

Hop til top29.11.2005

Godkendes det nye hækvingeformat?

I slutningen af oktober måned fremlagde FIA forslag til reglementsændringer for fremtiden. Blandt andet så et nyt vingeformat dagens lys. Bliver dette godkendt?

Da FIA - med hjælp fra den TWG - den tekniske arbejdsgruppe under FIA - fremlagde en række forslag til reglementsændringer, var der især ét som nok fik løftet nogle øjenbryn rundt omkring. Én todelt hækvinge så dagens lys - godt nok kun i skitseform, men alligevel. FIA fremlagde netop dette forslag, for at øge chancen for overhalinger i Formel 1, noget der i større eller mindre omfang har været savnet i lang tid, efterhånden som aerodynamikken er forbedret på bilerne. Den todelte vinge - med en vinge i hver side af bilen - skal sikre et større tryk på frontvingerne på de bagved kørerne biler. Med andre ord, så vil luftstrømmen ikke blive ødelagt som den gør i dag. I hvert fald slet ikke samme omfang.

Forslaget til hækvingernes udformning som TWG er kommet frem til - systemet kaldes for Centreline Downwash Generating (CDG) - skal nu på fredag til viderebehandling i TWG. Siden forslaget kom frem, har der været meget delte meninger om forslaget. Alle har for så vidt været enige om at det kan gennemføres, men om det hjælper på FIAs grundidé, har der været større tvivl om. Bliver det så til noget? Ja, måske. I hvert fald har flere teams givet udtryk for siden præsentationen, at systemet allerede kan indføres i 2007 mod FIAs første oplæg i 2008. Det kræver dog yderligere diskussioner om forslaget, hvilket sker på fredag. Derudover skal mindst 8 af de 10 nuværende teams sige god for forslaget. Så er det faktisk muligt at indføre de nye vinger i 2007.

Adrian Newey - nu McLaren, men snart Red Bull - har arbejdet lidt med konceptet i det nye system. Han har tilsyneladende udarbejdet ændringsforslag til CDG systemet som også skal diskuteres på fredag. FIA indrømmer at have modtaget et arbejdsmateriale fra Newey, men vil på ingen måde yderligere kommentere det. Alt afhængig af udfaldet af mødet, kan det meget vel tænkes at forslaget kan blive vedtaget. I det mindste så der kan arbejdes videre med det. Om man når så langt så det kan blive indført i allerede i 2007, er svært at spå om, men Newey plejer med sin yderst kompetente indsigt i de designmæssige forhold, nok at kan bidrage med noget der ligner en endelig udformning og resultat.

Som en lille sidebemærkning, ventes det også at FIA på fredag offentliggør den endelige deltagerliste for teamene for sæsonen 2006. Det store spørgsmål er Super Aguri F1. Teamet har indsendt den obligatoriske tilmeldingsansøgning, men så vidt vides har teamet endnu ikke betalt depositumet på $ 48 millioner. Sker det ikke, skal man ikke regne med at se teamet i 2006 på Grand Prix banerne. Der er blandt andet et hængeparti om hvilket chassis man kan/må anvende. Senest har et Arrows A23 chassis været nævnt.

PDL  


Hop til top
Barcelona test - mandag

I går genoptog Formel 1 kørerne deres testkørsler igen, efter den tvungne pause der har været siden søsonens sidste Grand Prix løb, og på Circuit de Catalunya testede to teams.

BMW Sauber teamet var på plads med Nick Heidfeld, og McLaren teamey testede med Alexander Wurz samt Gary Paffett.

Alle tre kørere testede ombyggede racere der var monteret med de nye V8 motore, og begge teams benytter Michelins dæk.

McLaren teamet stillede med et par MP4-20B modeller med den nye FO108S v8 motor, og i den ene af dem satte den ny kårede DTM mester Gary Paffett dagens hurtigste tid.
Sauber teamet stillede med en enkelt C24B monteret med den nye BMW P86 V8 motor, denne blev kørt af Nick Heidfeld.

Mandagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Gary PaffettMcLaren1:20,58657
2Alexander WurzMcLaren1:20,66510
3Nick HeidfeldSauber BMW1:21,35630

AN  


Hop til top
Generalprøve for Kubica og Mondini

Når Formel 1 teamne i denne uge genoptager testkørslerne efter den tvungne pause, stiller Renault teamet med to unge aspiranter til pladsen som testkører i teamet.

Det er den nykårede World Series by Renault mester Robert Kubica, samt Formula Super Renault V6 mesteren fra 2004 Giorgio Mondini, der begge er blevet flere testkørsler i Renaults Formel 1 team, hvis de klarer sig godt under denne uges test på Circuit de Catalunya i Spanien.

Kubica og Mondini har begge vundet deres testkørsler sammen med Renault F1 teamet, som præmier i de mesterskaber som de har vundet.
De er i første omgang blevet lovet hver en halv testdag, men Pat Symonds fra Renault F1 teamet udelukker ikke at der kan blive tale om yderligere tests hvis de klarer sig godt.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk