Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.11.1998
 Salo måske arbejdsløs
 Magnussen til BTCC?
 Schumacher håner Hill
 Vil Benetton alligevel sælge?
 Williams benægter Michelin-rygter
 Schumacher tilfreds med nye dæk
 Honda nyt
 
3.11.1998
 Bridgestone test
 Er Schumacher fra Algeriet?
 Stewart skuffet over årets resultat
 

Hop til top4.11.1998

Salo måske arbejdsløs

Finnen Mika Salo bliver måske fyret fra Arrows teamet, selv om Tom Walkinshaw er en varm fortaler for ham. Teamets problem er at deres to største sponsorere, Danka samt Zepter, har trukket sig tilbage, og det kan gøre det nødvendigt for teamet at have nogle betalende kørere for at kunne klare sig økonomisk i 1999 sæsonen. Yderligere så har teamet mistet over 6 mill. pounds på grund af at brasilianeren Pedro Diniz har skiftet til Sauber teamet i næste sæson.

Af mulige kandidater til de to pladser nævnes følgende kørerer:
Den tidligere Tyrrell kører Toranosuke Takagi, som nok er favorit til et af sæderne.
Jordans testkører Pedro de la Rosa.
Formel 1's rosin i pølseenden, Ricardo Rosset.
De er alle tre istand til at medbringe betydelige beløb i sponsor penge til teamet. Hvert for sig kan disse kørere bringe så mange penge ind i teamet at det kun er nødvendigt at tage en af dem, og så beholde Mika Salo og betale ham hans løn på ca. 1,2 mill pounds, og teamet vil alligevel have "overskud".

Mika salo startede sin Formel 1 karriere hos Lotus i 1994, der efter kørte han for Tyrrell i perioden 1995 til 1997 og han kørte i 1998 sin måske eneste sæson for Arrows teamet. Hans placeringer ses herunder:
AN  


Hop til top
Magnussen til BTCC?

Den tidligere danske Formel 1-kører, Jan Magnussen står overfor nogle tests for forskellige bilmærker i det engelske BTCC-mesterskab. Jan har tidligere kørt standardvogne, da han i 1995 og 1996 kørte for Mercedes i ITC og DTM. Jan Magnussen er et varmt emne hos Nissan og Volvo, som Jans manager, David Sears, forhandler med. De to biler har i 1998 vist sig at være løbsvindere og i særdeleshed Volvo'en, da svenskeren Richard Rydell vandt mesterskabet.

Meget af Jans fremtid afhænger imidlertid af den tidligere mester i STW, Laurent Aiellos beslutning om valg af arbejdsplads. Der er meget der tyder på at franskmanden fortsætter med Peugeot i Tyskland. Derfor vil Nissan-chefen, Alec Poole måske overveje at benytte sig af Jan Magnussen. "Jeg tror vi vil give ham en test," siger Poole. Men også Volvo-teamet under ledelse af TWR har vist interesse og der er også muligheder for at Jan måske kommer til at køre en Volvo.

Ret beset havde mange danskere nok håbet på at Jan kunne komme til at køre i et større mesterskab, men som tingene ser ud på nuværende tidspunkt gælder det om at holde muligheder åbne for at komme ud og i det mindste køre noget race. Om det så bliver BTCC i 1999 vil tiden vise, men formel-1.dk vil fortsat følge udviklingen.

BB  


Hop til top
Schumacher håner Hill

Efter Japans grand prix beskyldte Michael Schumacher britten Damon Hill for at have et "Schumacher kompleks" fordi han nægtede at lade Schumacher komme forbi trods at Schumacher kæmpede for VM og kørte markant hurtigere end Hill. Schumacher beskyldte Hill for at kigge mere i sine bakspejle end foran: "Det er ikke første gang at han gør det svært for mig. Hans Schumacher-kompleks bliver mere og mere tydeligt som årene går". Hill siger til sit forsvar at han kun koncentrerede sig om at lægge Jacques Villeneuve under pres. Ralf Schumacher lod selvfølgelig sin bror komme hurtigt forbi og efter løbet fortalte Ralf Schumacher at Jordan-teamet havde opfordret Hill til at vige ligesom Ralf. Efter løbet gik Hill over til Ferrari-pitten og sagde til Ross Brown: "Jeg beklager men jeg kører bare ræs".
NJ  


Hop til top
Vil Benetton alligevel sælge?

Tøjfirmaet Benetton der benytter sig af Formel 1 til at gøre masser af reklame, har nu trukket lidt i land med hensyn til nogle af teamets tidligere udtalelser. For kort tid siden udtalte teamets ledelse at man under ingen omstændigheder vil sælge teamet, men nu trækker teamet den udtalelse i land. "Hvis en motorleverandør absolut vil være en del af teamet, og ikke blot levere motorer men i stedet vil være partner vil vi kunne sælge," siger den nye teamchef Rocco Benetton. Teamet har afvist at David Richards afsked skyldtes teamets afslag på at gøre Ford til ny partner i teamet. Rocco Benetton har Renault i kikkerten til et nyt samarbejde efter at den franskmændene igen har vist interesse for et hurtigt comeback til Formel 1.
BB  


Hop til top
Williams benægter Michelin-rygter

Efter at Goodyear har forladt Formel 1 har mange nu det franske dækmærke Michelin som et oplagt emne til at blive en ny udfordrer til Bridgestone. Den italienske avis 'Gazzatta dello Sport' har fortalt at Williams kun har underskrevet en etårig aftale med Bridgestone fordi Michelin står klar i kulissen fra og med år 2000. Men teamet tekniske direktør, Patrick Head har afvist rygterne, da der ikke har været nogen kontakt mellem de to parter og at Michelin tillige ikke er interesserede i at komme ind i Formel 1. Set i forhold til det nuværende reglement skal Michelin i givet fald komme med en udmelding nu - man skal fortælle omverden mindst et år i forvejen om man forlader eller kommer med i Formel 1.
BB  


Hop til top
Schumacher tilfreds med nye dæk

Michael Schumacher er tilfreds med FIA's nye dækregulativ. Ferrari stjernen var anden hurtigst under Bridgestone's dæk test på Suzuka banen hvor alle teams var inviteret. Efter af have prøvet de nye dæk udtalte han følgende: "Den første test på Bridgestone dæk er naturligvis vigtig, fordi den repræsenterer første trin i evalueringen af fordæk med 4 riller. Jeg var lidt forbeholdende overfor det, for jeg husker skuffelsen fra sidste vinter da vi sidst testede 1998 mønstrene. På det tidspunkt var vognen svære at køre, og det var umuligt at opnå konsistente omgangstider. Denne gang kan jeg allerede nu fornemme at forskellen mellem tre og fire riller ikke er så stor. Efter denne første dag er mit indtryk af protyperne ganske gode", slutter Schumacher.
MBP  


Hop til top
Honda nyt

Honda's præsident, Hiroyuki Yoshino, har nu officielt udtalt at Honda først vender tilbage til Formel 1 sporten i år 2000. Men han oplyser samtidig at teamet allerede nu er langt i forberedelserne, og at man nu har oprettet et egentligt test team. Honda vil benytte næste år til at finde ud af hvilke performance der allerede nu er i deres Formel 1 racer, samt forsøge at optimere denne til 2000 sæsonen. Test teamet skal bestå af to racere og to eller tre faste kørere.

Honda's Formel 1 team har bekræftet at de har ansat Toranosuke Takagi som testkører for teamet i 1999. Toranosuke Takagi har i 1998 kørt for Tyrrell teamet hvor han placerede sig på en delt 18. plads i verdensmesterskabet (sammen med 6 andre kørere) uden at have scoret nogle point.

Det forlyder også at Jos Verstappen forhandler med Honda i øjeblikket. Han er jo fyret og erstattet med Johnny Herbert hos Stewart Racing, hvor han havde erstattet Jan Magnussen tidligere på sæsonen.

Også Mika Salo er nævnt som havende en træningskontrakt med Honda, men Mika Salo's kontrakt træder først i kraft hvis ikke han får et fast sæde i 1999 sæsonen.

Honda starter deres nye testprogram i januar med et 1998/99 ombygget Dallara chassis med deres egen motor og Bridgestone dæk.

Der går samtidig rygter om at Honda vil hyre den tidligere chefdesigner fra Tyrrell, Harvey Postlethwaite, men det er ikke på nuværende tidspunkt bekræftet. Der tales også om at Honda er på udkig efter en base i England, og igen her dukker Tyrrell navnet op, da man overvejer at købe deres faciliteter efter teamets lukning med udgangen af denne sæson.

Et andet Honda rygte går ud på at de vil indgå et teknisk samarbejde med Jordan. Jordan har jo en del erfaring med Honda-Mugen motoren, og de har lige forlænget deres kontrakt på levering af netop denne motortype til teamet, så de også skal benytte den i næste sæson.

Sidst Honda var med i Formel 1 med deres eget team var i perioden 1964 til 1968, hvor de deltog i 35 Grand Prix løb, og scorede 2 sejre. De vendte tilbage til Formel 1 sporten i 1984, men kun som motor leverandør, og de har som såden hjulpet både Williams og McLaren til at bliver verdensmestre i perioden 1986 til 1991.

AN  


 

Hop til top3.11.1998

Bridgestone test

Bridgestone havde inviteret alle de teams der har deltaget i årets verdensmesterskab til en testkørsel på Suzuka banen i Japan. Formålet med denne test var at give samtlige teams mulighed for at prøve deres dæk, også de teams der ellers havde benyttet Goodyear dæk i denne sæson. Samtidig var det også debut for to kørere i deres nye teams, Ralf Schumacher og Heinz-Harald Frentzen har byttet pladser til næste sæson. Specielt for Ralf Schumacher var debuten en possitiv overraskelse, han kom ind på en 4. plads foran sin tidligere teammate Damon Hill, hvor imod at Heinz-Harald Frentzen kom ind på en sidste plads.
Dagens tider blev følgende:
ÅrTeam / modelPointVM plac.
1994Lotus Mugen 109024 *
1995Tyrrell Yamaha 023514 **
1996Tyrrell Yamaha 024513
1997Tyrrell Ford 025216 ***
1998Arrows A19313
Bemærkninger
Nr.KørerTeamTidOmg.
1David CoulthardMcLaren1:41,29680
2Michael SchumacherFerrari1:41,80152
3Giancarlo FisichellaBenetton1:42,94456
4Alexander WurzBenetton1:42,54946
5Ralf SchumacherWilliams1:42,82348
6Damon HillJordan1:43,50551
AN  


Hop til top
Er Schumacher fra Algeriet?

Ifølge den algirske avis, El Moudjahid, er brdr. Schumacher begge fra Algeriet. Avisen er regeringens officielle og avisen står ved sin historie som fra næsten alle sider kaldes en spøg. Avisen skriver at Michael Schumacher i virkeligheden er Farouk Schumacher, som er født i Algeriet i 1969 og Ralf Schumacher er i virkeligheden Hassan. Avisen forklarer brødrernes navneskifte med at de flyttede til Tyskland efter deres faders død.
Ingen af brødrene Schumacher har af- eller bekræftet historien...(den der tier, samtykker?, red.)
NJ  


Hop til top
Stewart skuffet over årets resultat

1998-sæsonen sluttede skuffende for Stewart-Ford teamet da begge kørere måtte udgå af det japanske grand prix. Paul Stewart udtaler til Formel-1.dk: "Ikke en ideel måde at slutte sæsonen. Uheldigvis var det igen manglende holdbarhed der kostede os et resultat. Nu skal vi lægge dette års skuffelser bag os, og bruge det vi har lært i et meget svært år til noget godt." - og det er ikke uden grund at Stewart ikke er tilfredse.
 
Først på sæsonen kneb det gevaldigt med resultaterne, og da de endeligt begyndte at dukke op, fyrede man andenkøreren (Jan Magnussen), og fik samtidig endnu en udvikling af Ford-motoren. Martin Whitaker fortæller: "Gennem 1998 engagerede vi os i et omfattende motorudviklingsprogram, som resulterede i 6 større opgraderinger...", og det var først med den sidste motorspecifikation at man fik en problemfri løbsdebut. Næste år introduceres en helt ny Ford Formel 1 motor som for øjeblikket er under udvikling hos Cosworth Racing. Stewart teamet har dog ikke helt mistet modet: "Vi var advaret om at det andet år i Formel 1 altid er det sværeste, og det var det sandelig for os. Vi har 5 måneder før 1999-sæsonen starter, så det er vores opgave at give al vor energi og ressourcer for at sikre en stærk debut til SF-3'eren." slutter Paul Stewart.
HAL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk