Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.11.2000
 CART - Zanardi håber på et 2002 Cart comeback
 
3.11.2000
 F3000 - Kolby fortsætter hos DAMS
 

Hop til top4.11.2000

CART - Zanardi håber på et 2002 Cart comeback

Alex Zanardi, som efter et mislykket comeback til Formel 1 hos Williams sidste år, tog tilbage til USA, for at forsætte karrieren der, håber på at det lykkedes at finde et sæde, så han kan få lov til at køre løb igen.

Efter det mislykkede comeback sidste år tog han tilbage til USA, og fik et testjob hos Mo Nunn Racing. Men en ting er at teste, noget helt andet er at køre løb. Det dog ikke lykkedes for ham at finde et sæde til 2001 sæsonen, men han er stadig motiveret for at køre løb, så der skal arbejdes på at finde et sæde til 2002 sæsonen.


"Der er ikke nogle ledige pladser hos et top team til næste år, men jeg er stadig motiveret, og vil holde mig selv i fysisk form for at være klar."

Cart er vel efterhånden også snart det eneste sted hvor han kan finde et sæde. Zanardi er i dag 34 år gammel, og så er det ikke nemt at komme i Formel 1 mere.

Zanardis erfaring er enorm. Han har siddet i en racerbil i 20 år nu. Startende i gokart tilbage i 1980, er karrieren siden gået igennem den italienske Formel 3 serie, Formel 3000 og med debut i Formel 1 i 1991. I 1995 var det slut i første omgang, og sluttede året i den britiske GT2 serie. I 1996 tog han turen til USA, hvor han kom ind i Chip Ganassi teamet, hvor han blev "Rookie of the Year" i sin første sæson. Derefter vandt Cart serien to år i træk, inden turen gik tilbage til Formel 1 og Williams, men det blev som bekendt ingen succes. Og han tog så tilbage til USA, men har endnu ikke fået et fast sæde. For øvrigt er det også hos Chip Ganassi, at Williams har hentet Montoya.

PDL  


 

Hop til top3.11.2000

F3000 - Kolby fortsætter hos DAMS

Kristian Kolby fortsætter yderligere en sæson hos det franske DAMS-team, på trods af en svær sæson.

Der er ikke mange andre åbne muligheder for danskeren der fik en meget svær sæson, der ikke gav de sportslige resultater som han havde håbet på. Kontrakten med DAMS er så godt som indgået, da det franske team har gjort brug af den option de havde på ham.

Men han kan fortsat nå at skifte team, men meget tyder på at han må blive hos DAMS, da han ikke har sponsorkroner nok med i baggagen til blandt andet at komme ind hos de to succes-teams, Den Blå Avis og Super Nova.

Kristian har haft testet i Barcelona i denne uge - en test som er forløbet meget godt.

KristianKolby.dk

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk